Flere end 25 Samsung-enheder får Oreo
RYGTE: Langt de fleste Samsung-apparater fra 2016 og 2017 får den nyeste udgave af Android.
Oreo er på vej til langt de fleste Samsung-telefoner og tablets. Det er konklusionen på indlæg på det kinesiske, sociale medie Weibo. Ifølge brugeren i冰宇宙 får flere end 25 af Samsungs seneste Android-enheder glæde af Oreo.
Listen over enheder tæller næsten alle flagskibe fra 2015 til 2017. Derfor optræder eksempelvis Samsung Galaxy Note 5 og Samsung Galaxy S6 på listen. Begge telefoner er fra 2015. Dermed bekræfter Weibo-brugeren oplysninger, der kom frem omkring Oreo til Galaxy S6.
– Samsung Galaxy S6 får Android 8 Oreo
Samsung vil ifølge rygterne skille sig ud fra en række andre mobilproducenter. Det skyldes, at sydkoreanerne vil levere den nyeste software til tre år gammel hardware. En manøvre, som eksempelvis Sony ikke efterligner.
Det er dog et Samsung-flagskib, der ikke modtager Oreo. Ikke overraskende er der tale om Samsung Galaxy Note 7, der voldte Samsung flere problemer. Den opdaterede udgave af Note 7 kaldet “Galaxy Note 7 Fan Edition” vil dog få Android 8.0.
Samsung giver også Oreo til flere telefoner og tablets uden flagskibsstatus. Eksempelvis modtager Galaxy A3 fra 2017 også Android 8.0. Det samme er tilfældet for Samsung Galaxy Tab A, hvor både 2016- og 2017-udgaven får lov til at smage på Android-versionen med småkagenavn.
– Android 8.1 Oreo laver selv mere plads
Oplysninger omkring, hvilke Samsung-apparater, der får Android er efter sigende fra 24. november. Men da den ikke er officiel, er det muligt, at der kommer flere apparater på listen. På nuværende tidspunkt har Samsung ikke oplyst, hvornår man starter udrulningen af Oreo. Man er dog allerede i gang med at teste Oreo på Galaxy S8 og S8+.
Hvis du vil deltage i beta-testen af Oreo på din Samsung-telefon, så kan du læse mere her. Det kan dog være svært at deltage, hvis du er i Danmark.
Mere til historien
Android Oreo fik sin debut i august.