Apple: Vi øger produktionen af iPhone X
– ”Det er jo kun en kop kaffe om dagen”, lyder det fra Apples CEO Tim Cook om iPhone X, hvor produktionen nu sættes i vejret.
4-6 uger hvis du vil have den i sølv. 3-4 uger er ventetiden på Space Grey. Det er på åbningsdagen status når iPhone X lægges i kurven på Apples officielle webshop.
Ventetiden indikerer, at analytikernes forudsigelser om stor efterspørgsel, lader til at holde stik. Eller også kan man sige, at Apple fra begyndelsen producerer for få enheder. Apple er jo verdenskendte for deres styring af efterspørgslen.
Apple er udmærket klar over, at produktionen skal op i gear, og det kommer den også. Det lovede Apples CEO Tim Cook ved fremlæggelsen af Apples regnskab for fjerde kvartal 2016.
– ”I betragtning af det er den mest avancerede iPhone vi hidtil har produceret med massere af ny teknologi, går det godt (med produktionen, red.). Vi er glade for, at vi nu kan øge produktionen uge for uge. Så mange kunder som muligt skal hurtigt have en telefon i hånden,” er essensen af Tim Cooks officielle udtalelse.
Han ville ikke komme ind på hvor mange bestillinger Apple har modtaget på iPhone X. Tim Cook ville kun sige, at efterspørgslen er ”very strong”.
Tim Cook afviste at kommentere på salget af iPhone 8 og iPhone 8 Plus i detaljer. Dog kom det frem, at iPhone 8 Plus har leveret den hurtigste start mængdemæssigt, nogensinde, for en plus-model.
– Anmeldelse af iPhone 8 Plus – kameraet slår alt
Omkring prissætningen, der i Danmark ligger på 9-10.000 kroner virkede Tim Cook ikke bekymret. Han henviste til, at mange kunder betaler deres telefon på afbetaling. Det er mindre end en kop kaffe om dagen på et hyggeligt kaffested, mente Tim Cook.
I Danmark kan en iPhone X købes for mellem 8 og 10 kroner om dagen i afdrag, men så kommer abonnementet jo oven i.
– TEST: Apple TV 4K er den kraftigste tv-boks
Mere til historien
Indtil videre fås iPhone X kun med enten 64 eller 256 GB intern hukommelse.