Facebook applikationen ændrer layout
Du vil de kommende uger opleve, at din Facebook app ser anderledes ud end i dag. Nyhedsfeed og kommentarspor bliver mere minimalistisk.
Inden for de kommende uger vil du opleve, at udseendet på din Facebook-applikation ændres. Facebook har nemlig foretaget en ændring af designet, der gør det bliver mere minimalistisk i udtrykket, oplyser Facebook i en pressemeddelelse. Facebook mener også, at det nye design er mere brugervenligt.
– Facebook løfter sløret for ny social serie-platform
En af de store ændringer er blandt andet kommentardelen. Facebook har med inspirationi ”taleboblerne” fra Messenger forsøgt at gøre det nemmere at skelne mellem kommentarer og svar til de forskellige kommentarer. Den blå ”Facebook”-farve i toppen er nu også hvid og lidt mindre.
Profilbillederne er også blevet runde, som det kendes fra Messenger.
Opslagene i nyhedsfeedet er også ændret. Eksempelvis er ikonerne blevet en smule større, hvilket skulle gøre dem nemmere at ramme.
Det nye design ventes, at komme til både Android og iOS, men Facebook oplyser det ikke direkte. Der er dog ikke grund til at tro andet.
Mindre ændringer er også, at billeder i opslag nu fylder hele skærmens bredde. Derudover har Facebook også gjort det nemmere, at se hvilke links man havner på, når man klikker på indhold.
De fleste af ændringerne er et forsøg på, at give større brugervenlighed. Men Facebook har også ved delte links forsøgt at fremhæve kildeangivelsen. Dette er formentlig et forsøg på, at brugerne nemmere kan fange ”fake news”.
Mere til historien
Facebook har netop også annonceret, at de har “åbnet op” for Marketplace i en række europæiske lande heriblandt Danmark.