Danskerne er vilde med Nokia 3310 – udsolgt flere steder

I går gik salget af den relancerede ikoniske Nokia 3310 i gang – og danskerne er vilde. Flere forhandlere melder om udsolgt.

Salgsstarten af den relancerede Nokia 3310 var flere steder i går (31. maj 2017). Du skulle være hurtig, eller heldig, hvis du ville sikre dig én 3310.

Telefonen var uden sammenligning den mest omtalte under Mobile World Congress 2017.

 – Nokia 3310 var tidens bedste telefon – sådan husker vi den

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Og det er ikke fordi, at ud får en telefon der er fyldt med de fedeste specifikationer. Men det Nokia 3310 kan er, at vække nogle nostalgiske følelser hos mange.

Telefonen er til salg et begrænset antal steder, men kan blandt andet købes hos Elgiganten, YouSee, Telmore, ProShop, Happii og Bilka. Det skal dog siges, at flere af forhandlerne endnu ikke har fået telefonen i sortiment. Så det vidner om, at leverancen måske ikke har været stor nok.

 – Nokias Android-telefoner på vej mod butikkerne

Eksempelvis oplyser ProShop.dk, at de forventer at få den på lager omkring 20. juni 2017.

YouSee og Telmore har også oplevet stor interesse for telefonen. Telmore har i skrivende stund ikke flere på lager, men oplyser på deres hjemmeside, at de håber at få snarest.

YouSee oplyste onsdag den 31. maj 2017, at telefonen sælger som varmt brød.

– ”YouSee har Nokia 3310 i alle sine butikker fra i dag, men man skal være hurtig, for vi kan se at den går som varmt brød og bliver udsolgt inden så længe. Vi får dog løbende friske forsyninger hjem, så vores kunder er velkommen til at komme forbi YouSee-butikkerne eller bestille den online,” sådan lød det fra YouSee’s kommunikationschef Peter Glüsing til MereMobil.dk.

Bilka vil sælge telefonen fra fredag den 2. juni, mens Føtex først senere vil få den – formentlig i begrænset oplag. Det skriver TV 2.dk.

Hvor mange eksemplarer der er solgt af Nokia 3310 er uvist.

Nokia 3310 har en vejledende pris på 499 kroner uden abonnement.

Hvem vil købe Nokia 3310?

 

Mere til historien

I udlandet har mange anmeldere givet Nokia 3310 en kold modtagelse og givet telefonen en del kritik. Men man skal jo huske på, hvad det er man køber. Nemlig en telefon der primært kan ringe og sende SMS. Nokia 3310 er en 2G-telefon og derfor skal man ikke forvente nogen særlig god internetoplevelse eller lignende.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.