Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

Apple iMac Retina 5K
Apple IMac Retina 5K er en af de computere, der for alvor når sit End Of Life (EOL)

Apple tager nu det sidste store skridt væk fra Intel-processorerne.

Det kommende macOS 27 Golden Gate kan ikke installeres på Intel-baserede Macs. Det nye styresystem kræver en Mac med Apples egen M1-processor eller nyere.

Dermed er macOS 26 Tahoe den sidste store macOS-version til Mac-computere med Intel-processorer.

Det kommer ikke som den store overraskelse. Apple fortalte allerede sidste år, at macOS Tahoe ville blive den sidste hovedversion med understøttelse af Intel-Macs.

Alligevel betyder beslutningen, at flere relativt kraftige og kostbare computere ikke kan opdateres til det nyeste macOS.

Det gælder blandt andet Mac Pro fra 2019 og 27-tommer iMac fra 2020. Det skriver MacRumors.

Disse Intel-Macs kan ikke opdateres til macOS 27

Følgende modeller understøtter macOS 26 Tahoe, men kan ikke opdateres til macOS 27 Golden Gate:

  • 13-tommer MacBook Pro fra 2020 med fire Thunderbolt 3-porte
  • 16-tommer MacBook Pro fra 2019
  • 27-tommer iMac fra 2020
  • Mac Pro fra 2019

Computerne holder ikke op med at fungere, når macOS 27 udkommer. De kan fortsat anvendes med macOS 26, og Apple har oplyst, at Intel-baserede Macs vil modtage sikkerhedsopdateringer i tre år.

Du behøver derfor ikke straks udskifte din computer. På længere sigt vil manglende systemopdateringer dog kunne betyde, at nye funktioner og nyere versioner af programmer ikke længere bliver tilgængelige.

Rosetta forsvinder: Hvad sker der med gamle Mac-programmer?

Der er endnu en vigtig detalje i macOS 27 Golden Gate.

Styresystemet bliver den sidste store macOS-version med den fulde udgave af Rosetta. Rosetta oversætter programmer udviklet til Intel-processorer, så de kan køre på nyere Macs med Apple Silicon.

Hvis du bruger ældre programmer, der aldrig er blevet opdateret til Apples egne processorer, kan macOS 27 derfor blive sidste stop. Fra macOS 28 kan det blive nødvendigt at finde en nyere udgave eller et alternativt program.

Faktisk er flere programmer allerede i dag begyndt at advare mod manglende understøttelse.

Det er især værd at undersøge, hvis din Mac bruges til arbejde, og du er afhængig af ældre specialprogrammer.

VIDEO: Billig Mac-computer – se min test af MacBook Neo

Her er Mac-modellerne der understøtter macOS 27

Ifølge Apple bliver macOS 27 kompatibelt med følgende computere:

  • MacBook Neo fra 2026
  • MacBook Air med Apple Silicon fra 2020 eller nyere
  • MacBook Pro med Apple Silicon fra 2020 eller nyere
  • iMac fra 2021 eller nyere
  • Mac mini fra 2020 eller nyere
  • Mac Studio fra 2022 eller nyere
  • Mac Pro fra 2023 eller nyere

For 2020-modellerne skal du være særligt opmærksom.

Apple solgte i denne periode Macs med både Intel-processorer og Apple Silicon. Det er derfor ikke nok kun at se på computerens årgang.

Du kan kontrollere processortypen ved at trykke på Apple-logoet øverst på skærmen og vælge “Om denne Mac”. Står der Intel, kan computeren ikke opdateres til macOS 27.

macOS 27 Golden Gate: Hvornår kommer opdateringen?

macOS 27 Golden Gate er i øjeblikket under betatest.

Den endelige version ventes frigivet i september 2026, men Apple har endnu ikke offentliggjort en præcis dato. Opdateringen byder blandt andet på en mere AI-baseret Siri samt forbedringer af design og ydelse.

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Hvis du søger efter en billig Mac-computer, så pas på med at købe en Intel-baseret. Selvom det måske er billigt, så er ulempen netop fremtidige opdateringer.

Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Tung iPhone Duo gemmer på en fordel over konkurrenterne

iPhone Duo er tungere og tykkere end flere af konkurrenterne. Til gengæld har Apple fundet plads til flere mAh.

(mere…)
Her er forventningerne til Apple Mac-event

Apple er klar med 'Pro and Tell' i næste uge, hvor Mac er på dagsordenen.

(mere…)
Apple tager rekordstor markedsandel i et presset mobilmarked

Det globale smartphonesalg er faldet markant, men Apple formår alligevel at sikre sig en rekordstor markedsandel i tredje kvartal. Særligt iPhone 18 Pro trækker læsset.

(mere…)
Apple stopper reparationer af 3 kendte produkter

12-tommer MacBook fra 2017 er et af de produkter, der nu er forældede. Har du stadig en af de gamle enheder? Den kan sagtens fungere videre, men går den i stykker, kan du få svært ved at få den repareret.

(mere…)
Apples dyreste iPhone er udsolgt – kan blive statussymbol

Apples første foldbare iPhone koster op til 29.999 kroner. Alligevel er de første leverancer udsolgt, og analytikere forventer, at modellen kan tage en stor del af markedet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram