Samsung Galaxy A3 (2017) test – rigtig lang battertid

TEST: Galaxy A3 (2017) er en fornuftig mellemklasse-telefon med vanvittig lang batteritid, men overvej alternativerne inden du køber.

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Savner du en smartphone, hvor prisen er i den lavere ende, men hvor ydelsen og skærmstørrelsen er fornuftig, uden at fylde hele lommen eller tasken, så er du kommet til det rette sted.

Samsung Galaxy A3 (2017) har været i min lomme et stykke tid, som den primære telefon, og det har været en god oplevelse, men der er nogle problemer du skal kende til, inden du smider penge efter den nye A3’er.

Her får du først specifikationerne efterfulgt af det mest positive; batteritiden.

Specifikationer: Galaxy A3 (2017)

  • 4,7 tommer HD Super AMOLED skærm (1280 x 720 pixels)
  • 1.6 GHz Octa-core-processor
  • 2 GB RAM
  • 16 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort op til 256 GB)
  • 4G (300/50 Mbps)
  • 13 megapxiels kamera (AF/F/1.9)
  • 8 megapixels frontkamera (F/1.9)
  • Fysiske mål: 135.4 x 66.2 x 7.9 mm
  • Forbindelser: WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), USB Type-C, ANT+, NFC (UICC), Bluetooth v4.2, GPS + Glonass
  • Sensorer: Glonass. Sensorer: Accelerometer, Proximity, Geomagnetic, RGB Light, Barometer, Fingertryksaflæser
  • 2.350 mAh batteri
  • Styresystem: Android 6.0 Marshmallow
  • Andet: IP68-certificering. S-Voice og Samsung KNOX

Vildt lang batteritid

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Der sidder kun et batteri med 2.350 mAh kapacitet i Galaxy A3 (2017), men hold da op hvor Samsung udnytter det godt. Ét døgn og 3 timers batteritid kom jeg op på, og så var der stadig 14 procent tilbage på batteriet. Imponerende.

Resultatet blev opnået ved mit almindelige brug med samtaler, diverse app-brug osv., og uden brug af batterispare-funktioner. Skærmtiden var 2 timer og 39 minutter.

Jeg tror noget af gevinsten skal findes i, at Samsung har en særlig app strømmonitor indbygget, som holder styr på forbruget. Dertil kommer naturligvis

Opladegraf for Samsung Galaxy A3 (2017) (Grafik: MereMobil.dk)

Opladegraf for Samsung Galaxy A3 (2017) (Grafik: MereMobil.dk)

også den begrænsede skærmopløsning på 1.280 x 720 pixels. Jo flere pixels, jo højere strømforbrug. Der vindes altså en del på ikke at have en stor strømslugende skærm med mange pixels.

Jeg brugte i øvrigt Always-on display funktionen i hele testperioden. Der kan sandsynligvis hentes endnu mere batteritid ved at slå denne fra.

Opladningen af batteriet sker via USB Type-C kabel, der medfølger i salgspakken sammen med en standardoplader. Det tager cirka 130 minutter at oplade telefonen til fuld kapacitet, og hurtigopladning er ikke understøttet.

En flot skærm

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Skærmen på 4,7 tommer gør det godt. Skærmtypen Super AMOLED giver ekstra power på oplevelsen, og selvom HD 720 x 1.280 pixels opløsning ikke imponerer, så er dette ikke en skærm du bliver ked af.

Overfladen er beskyttet med Gorilla Glass 4 fra Corning. Det svarer til glasset på Samsung Galaxy S7 – topmodellen fra 2016. Skærmen er ikke sikret efter militærstandard, men Gorilla Glass 4 yder nu alligevel en fornuftig beskyttelse.

Dertil kommer, at A3 (2017) er IP68 certificeret. Det vil sige modstandsdygtig overfor støv og vand (1,5 meters nedsænkning i vand i 30 minutter). I forhold til Galaxy A3 (2016) er det et stort fremskridt, da denne slet ikke havde IP-beskyttelse.

Lydkvaliteten ved samtaler er god, og jeg har noteret mig understøttelse af Wi-Fi opkald, men det kræver et netværk der understøtter funktionen, og at telefonen er på listen over understøttede telefoner i forhold til det pågældende netværk.

Højtaleren, sidder på højre side, lyder ikke ligefrem imponerede, så det er ikke en telefon du skal købe, hvis du er meget afhængig af en indbygget højtaler.

Kameraet imponerer ikke

Galaxy A3 (2017) har et lille 13 megapixels kamera (f/1.9) og 8 megapixels på fronten (f/1.9). Du får hæderlige, men ikke imponerede billeder. Udløseren er ikke særlig hurtig, så det er bedst at tage billeder når motivet står stille. I mørke omgivelser skal du forvente et grynet resultat.

For dem der lejlighedsvis tager et billede, og som medbringer et rigtigt dedikeret kamera på ferien, er kameraperformancen sikkert udmærket, men i forhold til det niveau smartphones generelt har på kameraerne, er der virkelig sparet her.

Videokameraet har, lige som frontkameraet, heller ikke billedestabilisator, så du får let hoppende, søsyge og rystede optagelser.

Billeder taget med Galaxy A3 (2018)

Videodemo

Velkendt Samsung feeling

Brugerfladen, tilhørerende apps osv. er fuldstændig som vi kender det fra Samsungs telefoner. Har du allerede i dag en Samsung, vil du hurtigt være i gang.

Galaxy A3 (2017) kommer med en række Samsung-apps pre-installeret. Dertil kommer en række af Microsofts apps og naturligvis Googles app-samling. Der er således nok at rydde op i hvis du ikke vil bruge disse.

Jeg er ikke tilhænger af en masse apps fra fabrikken, men jeg medgiver, at det for uøvede smartphone-brugere giver en ”out of the box”-oplevelse.

Vær opmærksom på, at 16 GB hukommelse hurtigt løber fuld. Jeg har alle mine apps og brugerdata på telefonen, og har kun godt 800 MB plads ledig. Selve styresystemet tager i omegnen af halvdelen af pladsen til at begynde med, og derfor får de 16 GB hurtigt ben at gå på.

Du kan sætte MicroSD-kort i telefonen for at udvide pladsen, men den bedste ydelse fås når dataene ligger på den interne hukommelse, der oftest er langt hurtigere for telefonen at kommunikere med, end et eksternt kort.

Screenshots fra Galaxy A3 (2017)

 

Fornuftig til almindeligt brug

Selvom Galaxy A3 (2017) kun har 2 GB RAM og en lille 1,6 GHz octa-core processor føles den ikke langsom, og selv mit forholdsvist avancerede smartphone-brug klares fornuftigt.

Når der ses på ydelsen, målt med benchmark-programmer, er det tydeligt, at A3 (2017) har store begrænsninger. En overordnet måling med Antutu giver 43.803 point. Det er i nærheden af hvad Huawei Honor 7 kunne præstere i efteråret 2015. 3D-ydelsen, målt med 3D Mark, scorer 311 point. Også her matches den gamle Honor 7 model.

Oversat til dansk betyder tallene, at du skal forvente rimelige præstationer ved ”almindeligt” brug, men ved ”avanceret og omfattende anvendelse”, samt spil, skal du ikke regne med mirakler. Dette er naturligt nok når vi samtidigt ser på prisen.

Et populært spil som Asphalt 8 fra Gameloft kan køre, men afvikles ikke flot og uden hak, pauser og fejl.

Galaxy S8 har bedre batteri end Galaxy S7

Konklusion: Fin til prisen, men tjek alternativerne

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2017) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2017) er ikke en prangende mobiloplevelse, men prisen er heller ikke voldsom. Kameraet klarer sig lige igennem. Størrelsen er fin. Skærmen absolut godkendt, og batteritiden er imponerende.

Dette er telefonen du køber, hvis du er bevidst om, at du ikke har behov for en topmodel-telefon med power-specs. Du skal ikke købe den fordi prisen er lev. Du skal købe Galaxy A3 (2017) fordi dine behov matcher telefonens formåen.

Telefonen leveres med Android 6.0.1 Marshmallow. I forhold til Android-platformen er Galaxy A3 (2017) forældet fra begyndelsen, hvilket jeg finder useriøst fra Samsungs side. Det er trods alt en telefon, der lige er kommet i handlen. Sikkerhedslaget er dog opdateret den 1. januar 2017, hvilket er absolut godkendt. Men da Android platformen befinder sig på version 7.1.1 netop nu, så synes jeg det er under al kritik, at nye telefoner særligt i et prisniveau over 3.000 kroner kommer i handlen med en halvandet år gammel version. Man skal derfor heller ikke forvente, at man som køber af denne telefon vil få en række opdateringer.

Mere om Samsung Galaxy A3 og Galaxy A5

Aktuelt er Sponseret link dagsprisen cirka 2.300 kroner. Det bringer Galaxy A3 (2017) i konkurrence med telefoner som Sony Xperia X (5,0” skærm) og Sony Xperia X Compact (4,6” skærm). De omkring 500 kroner ekstra kan være givet godt ud. Begge telefoner er i øvrigt blevet opdateret til Android 7.

Isoleret set er Samsung Galaxy A3 (2017) en fornuftig telefon, men overvej alternativerne inden du køber.

Samsung har dette forår også Galaxy A5 (2017) på markedet. Her får du 3 GB RAM og 1,9 GHz octa-core processor samt full HD skærmopløsning, men så er prisen cirka 3.300 kroner.

3 ud af 6 stjerner.

WEB-TV: Sådan er Samsung Galaxy S8 og S8+

Fordele og Ulemper

Fordele

– Kompakt størrelse og god skærm
– IP-certificering
– Utrolig lang batteritid

Ulemper

– Kameraet imponerer ikke
– Upræcis fingeraftrykslæser
– 16 GB intern hukommelse bliver hurtigt fyldt
– 2 GB RAM kan i nogle tilfælde sløve oplevelsen

Mere til historien

Samsung åbnede A-serien med Galaxy Alpha i 2014. Siden er en lang række mellemklasse telefoner med ”A”-mærket kommet på markedet. Det er typisk spinoff produkter af en aktuel topmodel, men med lavere specifikationer.

Samsung Galaxy A3 (2017)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram