Huawei Mate 9-salget runder milepæl
Huawei har nu solgt mere end 5 millioner eksemplarer af Mate 9 i løbet af fire måneder på markedet. P9 er dog fortsat den mest solgte serie.
Huawei P9-serien har rundet mere end 12 millioner solgte enheder. Det oplyste Huawei i sidste måned.
– Salget af Huawei P9 og P9 Plus runder ny milepæl
Derimod har Huawei været stille om, hvordan salget af Mate 9 forløber. Men nu er de klar til, at dele lidt af oplysningerne. Huawei har nemlig under en firma-event i Kina oplyst lidt om det.
Det er ifølge oplysningerne lykkedes Huawei at sælge mere end 5 millioner Mate 9 enheder i løbet af enhedens første fire måneder på markedet. Det skriver GSMArena.com. Det er ikke nævnt specifikt, men det formodes der er tale om alle de forskellige Mate 9 varianter. Dermed også Mate 9 Pro, som var den første på det danske marked.
– Huawei: Derfor satser vi på Mate 9 Pro
Tallet viser en vækst på 36 procent i forhold til Mate 8. Det ser dermed ud til at Huawei gør noget rigtigt med deres high-end produkter.
Det er ikke helt muligt, at sammenligne salgstallene for Mate 9 og P9 direkte, men P9-serien rundede 4,5 millioner solgte eksemplarer i løbet af dets første tre måneder på markedet. Men P9-serien rammer også en bredere målgruppe. Mate 9-serien er nemlig markant dyrere enheder.
– Android 7.0 Nougat klar til Huawei P9 Lite
Huawei P10-serien skulle gerne som minimum runde 10 millioner solgte eksemplarer. Det er i hvert fald forventningerne fra Huawei selv.
Mere til historien
Huawei P9-serien var også den første i Huaweis historie til at runde 12 millioner solgte enheder. Og tallet er 152 procent højere end det P8-enhederne nåede året før.