Ny chef fundet til Telia og Telenors fælles mobilnet
KORT NYT: Telia og Telenor har fundet den nye chef for det fælles mobilnet hos konkurrenten TDC.
Carsten Bryder, som tidligere har været teknisk direktør i TDC (CTO), skal fra 1. juni 2017 stå i spidsen for konkurrenterne Telia og Telenors fælles mobilnet i Danmark. I daglig tale kaldes det TT-netværket.
– Telia bliver i Danmark 10 år mere
Carsten Bryder får ansvaret for at drive, udvikle og fremtidssikre, det som Telia og Telenor kalder for ”Danmarks største og mest benyttede mobilnetværk”.
– ”Jeg glæder mig til at arbejde med fremtidens mobilnetværk, hvor især tre fokusområder vil blive prioriteret; udbygning af netværkets kapacitet, kvalitetsløft af kundeoplevelsen for den enkelte mobilbruger og introduktionen af nye teknologier,” udtaler Carsten Bryder i en pressemeddelelse.
Carsten Bryder er ikke ny i telebranchen. Faktisk har han næsten 20 års erfaring. Han startede i 1998 hos det daværende Sonofon (senere Telenor), hvor han var frem til 2004, hvor han skiftede til TDC. Og det er altså nu TDC han forlader.
– Google og Telenor på vej med RCS i Danmark
Carsten Bryder erstatter Johnny Ekstrøm som administrerende direktør.
Mere til historien
Telia og Telenor ejer hver halvdelen af TT-netværket, som betjener over 3,5 millioner mobilbrugere. Nettet består af over 4.000 antenner og master og er Danmarks største mobilnet.