Pokémon Go – 80 nye figurer har fundet vej
En stor opdatering til Pokémon Go byder på 80 nye figurer, samt flere nye funktioner og muligheder. Hent nu fra App Store og Google Play.
Pokémon Go-dillen herskede i sommeren 2016, men har aftaget en del siden. Nu er der endelig godt nyt til Pokémon Go-fans. Der er nemlig lige frigivet en stor opdatering, der også kaldes for anden generation af spillet. Opdateringen byder på op mod 80 nye figurer og en masse andre nyheder.
– Pokémon Go er den største kommercielle succes
Det er også den første store opdatering, der er klar siden spillet blev lanceret. Om spillet atter bliver populært og får lokket tusindevis ud i det fri for at fange de virtuelle monstre er uvist.
Den nye opdatering er præsenteret i en trailer-video, hvor der også vises et glimt af figurerne: Cyndaquil, Hoppip, Chikorita, Crobat, Skarmory, Donphan, Hoothoot, Murkrow, Totodile, Marill, og Sentret, hvilket kan være et hint om de nye figurer i opdateringen.
– Pokémon Go slår nye rekorder
Opdateringen byder også på nye funktioner, udviklings-genstande og bedre muligheder for trænings-udstyret. Du kan som træner også bruge to nye Berries. Nanab Berry kan gøre en figurs bevægelser langsomme, mens Pinap Berry fordobler trænerens Candy, hvis næste togt lykkes.
Du kan læse mere om opdateringen her, samt hvad de nye figurer hedder og giver af point m.v.
Du kan downloade opdateringen allerede nu til både iOS og Android.
Mere til historien
En spilsucces, som Pokémon Go, belaster i den grad mobilnetværkene. Du kan blive klogere på, hvordan et spil som Pokémon Go kan påvirke netværkenes ydelse.
æs også: