Danmark har super gode 4G-netværk – slår Norge, Sverige og mange andre

En ny rapport viser, at 4G-dækning og hastighed i Danmark, er i superligaen internationalt.

smartphone-selfie

Det er let og hurtigt at bruge 4G i Danmark. Vores netværk klarer sig rigtigt godt på internationalt plan (Foto: Luis Wilker)

OpenSignal foretager via deres mobilapplikation målinger af netværkskvaliteten blandt mobilselskaber over hele kloden. Disse mange crowd-soruced målinger danner grundlaget for rapporten The State of LTE 2016, som nu er tilgængelig.

I rapporten kan man blandt andet se, at de hurtigste 4G-mobilnetværk har overførselshastigheder på mere end 30 Mbit/s, og de to absolut hurtigste mobilnetværk hører hjemme i Sydkorea og Singapore med henholdsvis 45,77 og 45,9 Mbit/s.

I den anden ende af tabellen ligger Indien, som notorisk får en  elendig score på 6,4 Mbit/s og Costa Rica tager sidstepladsen med 5,82 Mbit/s.

Danske mobilnetværk er stadig i front

Danmark er langt over gennemsnittet

Den globale gennemsnitshastighed på 4G ligger på 17,4 Mbit/s, og Danmark klarer sig hæderligt med 31,20 Mbit/s i gennemsnit. Af andre gode nyheder er, at Danmark dermed lammetæver både Norge og  Sverige, som kan præstere henholdsvis 27,44 og 23,06 Mbit/s.

Danmarks præstation skal ses i forhold til State of LTE 2015 rapporten, hvor den gennemsnitlige downloadhastighed i Danmark var målt til 26 Mbit/s. Det vil sige, at selvom dataforbruget via mobilselskabernes netværk stiger, så formår mobilselskaberne i Danmark at øge overførselshastighederne.

State of LTE 2016 rapporten indeholder desværre ikke udspecificerede målinger for de enkelte danske mobilnetværk.

Nye mobillicenser uddelt – se hvad det betyder for dig

Ikke 4G overalt

En anden spændende information i rapporten er, at selvom 4G LTE efterhånden har været på markedet i en del år, så er 4G LTE endnu ikke lige så udbredt som 3G. I f.eks. Sydkorea har brugerne adgang til 4G LTE mobilnetværk 95,7 procent af tiden, mens tallet i Danmark er helt nede på 71,7 procent. For et år siden lå Danmark på 63 procent, så udbredelsen af 4G LTE er steget.

Indien, som havde en meget lav overførselshastighed har faktisk en højere procent med 71,60 procent.

The State of LTE (November 2016)

The State of LTE (November 2016)

Internationalt set så har vi ikke noget at skamme os over i Danmark, og vi ligger på niveau med mange andre sammenlignelige lande.

Hvis man kigger på det grafisk, så er Danmark placering ganske fint i forhold til alle andre lande. På billedet kan Danmarks placering ses sammenlignet med andre lande – det er den røde prik.

Disse telefoner skal 3-kunder ikke købe

Gode netværk i Danmark

Rapporten sætter endnu engang en tyk streg under, at vi i Danmark har nogle af verdens absolut bedste mobilnetværk.

Lidt afhængig af hvordan man lægger tallene sammen, så indtager Danmark internationalt set en delt tiendeplads sammen med Island. Islændingenes mobilnetværk er et mulehår hurtigere, men 4G dækningen er slet ikke i samme liga som Danmark.

Så når danske mobilbrugere og politikere gør sig kloge på Danmarks placering internationalt, når det kommer til mobilnetværk og hastigheder, så bør de nok kigge nærmere på de rapporter der er tilgængelige.

Læs hele rapporten her.

Hemmeligt bilag sår tvivl om 5 mio. kr. dyr mobilrapport

Mere til historien

Rapporten The State of LTE bygger på 17 milliarder målinger. Disse målinger er foretaget via OpenSignal applikationen på 500.687 telefoner som har 4G-mulighed. Alle målinger er lave mellem 1. juli og 30 september 2016.

Læs også:
Smartphone-antennerne er stadig håbløst ringe

Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Danskerne vilde med live-streaming

DR's årlige rapport om medieudviklingen er på vej og viser, at danskerne er vilde med at streame live.

(mere…)
Tæt på 90 procent af amerikanske teenagere har en iPhone

En ny undersøgelse viser, at størstedelen af de amerikanske teenagere har valgt iPhone, som deres mobil.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram