Antennerne i smartphones er stadig håbløst ringe

iPhone klarer sig dårligt ved samtaler. Galaxy S7 Edge er en vinder på data. Her er hitlisten over de telefoner, som har de bedste og dårligste antenner.

iPhone i byen (Foto: Janeb13)

iPhone klarer sig dårligt på samtaler, men resultatet er ikke entydigt (Foto: Janeb13)

Hvor god, eller dårlig, kvaliteten af de indbyggede antenner inde i en række aktuelle telefoner er i forskellige situationer, er blevet undersøgt. Konklusionen er nedslående. Antennerne er stadig voldsomt ringe.

– ”Det er ikke blevet bedre trods problemet er blevet påpeget gennem mange år. På nogle punkter er det værre end vi tidligere har set, men det kan også hænge sammen med, at vi denne gang har målt på flere parametre. Grundlæggende må jeg sige, at ikke alle producenter ser ud til at have lært noget,” siger professor Gert Frølund Pedersen fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.

Det kan ikke siges entydigt, at én bestemt telefon i alle henseender klarer sig bedst eller værst. En anvendelse af telefonen er i høj grad afgørende for, om ejeren oplever god eller dårlig dækning.

Vi ser her nærmere på resultaterne fra de 26 testede telefoner samt de forbehold, som man er nødt til at tage.

BAGGRUND: Hvad betyder 3G, H+, 4G og LTE på mobilen?

Hånden kan være afgørende for dækningen

Setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA's testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA’s testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Hvaffor 1 hånd? Venstre eller højre? Alt efter hvilken hånd der benyttes ved telefonsamtaler kan den oplevede dækning svinge voldsomt.

Eksempelvis ender iPhone 6S Plus i bunden af hitlisten over bedst taledækning, når den holdes i venstre hånd. Benyttes selvsamme telefon i højre hånd, kommer den op i det brede midterfelt.

Et andet eksempel fra toppen af listen viser, at Samsung Galaxy S5 Mini ligger helt i toppen når samtaler udføres med højre hånd. Skiftes til venstre lander S5 Mini i midterfeltet.

Opsummering: Skal telefonen bruges til samtaler er det iPhone SE, 6, 6S og 6S Plus der ender i bunden ved venstrehånds-talebrug. I højre hånd ses iPhone 6S, SE, HTC 10, Lumia 950 og Huawei P9 på bundplaceringen.

Herunder ses hitlisterne over, hvordan de testede telefoner klarede sig, når de blev holdt i henholdsvis venstre og højre hånd.

Telefoner med bedst taledækning på GSM 900

Holdt i venstre håndHoldt i højre hånd
1Doro PhoneEasy 530X1HTC Desire 626
2Microsoft Lumia 6402Samsung Galaxy S5 Mini
3Microsoft Lumi 6503Samsung Galaxy J1
4Sony Xperia Z3 Compact4Microsoft Lumia 640
5Xiaomi Mi55Doro PhoneEasy 530X
6HTC Desire 6266Nexus 5X
7Samsung Galaxy S7 Edge7Sony Xperia Z3 Compact
8Samsung Galaxy J18Sony Xperia Z5
9Sony Xperia Compact9Samsung Galaxy S7 Edge
10Huawei Y36010Microsoft Lumia 650
11Samsung Galaxy S5 Mini11Doro Liberto 825
12Sony Xperia Z512Apple iPhone 6S Plus
13HTC 1013Nexus 6P
14Samsung Galaxy S6 Edge+14Xiaomi Mi5
15Doro Liberto 82515LG G5
16Nexus 6P16Apple iPhone 6
17Huawei Honor 717Samsung Galaxy S7
18Samsung Galaxy S718Huawei Y360
19Microsoft Lumia 95019Sony Xperia Z5 Compact
20Huawei P920Samsung Galaxy S6 Edge+
21Nexus 5X21Huawei Honor 7
22LG G522Apple iPhone 6S
23Apple iPhone SE23Apple iPhone SE
24Apple iPhone 624HTC 10
25Apple iPhone 6S25Microsoft Lumia 950
26Apple iPhone 6S Plus26Huawei P9

Listen er udarbejdet af Aalborg Universitet. Den er sorteret efter de telefoner med den bedste antenne øverst og ringeste nederst, i forhold til talebrug via GSM 900.

Samsung i top på data

Ser vi bort fra Lumia 640, en telefon til omkring 1.000 kroner, med et styresystem ingen gider bekymre sig om længere, er Samsung den store vinder på data i undersøgelsen.

Samsung Galaxy S6 Edge+, S7 Edge, og S7 er i toppen. I bunden, med ringeste datadækning, findes telefoner som Nexus 6P og HTC 10.

iPhone fik en dårlig placering ved talebrug, men ved data ender de testede iPhone-modeller, i midten af feltet.

Opsummering: Bruges telefonen primært til data er det Lumia 640, Samsung Galaxy S6 Edge+, S7 Egde eller S7 du skal købe. Derimod skal du fravælge Xiaomi Mi5, Doro Liberto 825, Nexus 6P og HTC 10.

I tabellen herunder kan du se, hvordan de testede telefoner placerer sig, når de blev benyttet til data via LTE 800.

Telefoner med bedst signal ved databrug på LTE 800

1Microsoft Lumia 640
2Samsung Galaxy S6 Edge+
3Samsung Galaxy S7 Edge
4Samsung Galaxy S7
5Microsoft Lumia 650
6Samsung Galaxy S5 Mini
7Nexus 5X
8Sony Xperia Z5 Compact
9Huawei P9
10Microsoft Lumia 950
11Apple iPhone SE
12Sony Xperia Z5
13Apple iPhone 6
14Apple iPhone 6S
15LG G5
16Sony Xperia Z3 Compact
17Apple iPhone 6S Plus
18Huawei Honor 7
19HTC Desire 626
20HTC 10
21Nexus 6P
22Doro Liberto 825
23Xiaomi Mi5

Listen er udarbejdet af Aalborg Universitet. Den er sorteret efter de telefoner med den bedste antenne øverst og ringeste nederst, i forhold til databrug via LTE 800.

Forbrugere: Dårlige mobilantenner skal mærkes

Web-TV: Sådan testes antennen i telefonen

Mange forbehold

Antennerapporter kan ofte tolkes i mange retninger. Her bringer vi et par af de forbehold du skal have med i overvejelserne, inden du køber.

  • Det er særligt i områder med dårlig mobildækning, at antennerne inde i telefonerne er særligt udfordrede.
  • Det oplevede dækning vil kunne forbedres ved at vælge en telefon med gode antenne egenskaber.
  • Databrug er af Aalborg Universitet sorteret efter LTE 800. Altså 4G på 800 MHz. Teleselskabet 3 bruger eksempelvis ikke LTE 800, da de ikke har licens til dette frekvensområde. Derfor er datalisten ikke retvisende for 3’s kunder. Se link til rapport nederst i denne artikel hvor data for andre frekvensbånd kan ses.
  • Samtalebrug er sorteret efter GSM 900. Teleselskabet 3 har kun licenser til 3G og 4G LTE. Derfor føres de fleste samtaler i deres netværk på 3G-frekvenser. Det tager den sortering Aalborg Universitet har lavet, ikke højde for. Se link til rapport nederst i denne artikel hvor data for andre frekvensbånd kan ses.
  • Rapporten udnævner ikke én samlet vinder eller taber. Det afhænger af, hvad telefonen bliver brugt til.
  • Dækningen for en telefon med dårlig antenne kan forbedres, ved at benytte headset så telefonen kan komme på afstand af kroppen, hovedet og hænderne, der svækker mobilsignalet.
  • En telefon skifter løbende mellem forskellige frekvenser, for at opnå den mest optimale dækning. Derfor kan man ikke være sikker på, at telefonen forbliver på eksempelvis GSM 900 frekvensen. En samtale kan sagtens skifte frekvens undervejs, hvilket på det enkelte produkt kan forbedre eller forringe dækningen.
  • De dårligste antenner i rapporten kræver op mod 10 gang bedre signal for at få forbindelse, sammenlignet med de telefoner der har de bedste antenner.

LINK: Download rapporten ”Mobile Phone Antenna Performance 2016”.

Teleselskabernes frekvenser

Her kan du se hvilke frekvenser selskaberne i Danmark benytter til henholdsvis tale og datakommunikation

3TDCTelenorTelia
2G
900 MHz
√*
2G
1800 MHz
√*
3G
900 MHz
3G
2100 MHz
4G LTE
800 MHz
4G LTE
1800 MHz
4G LTE
2100 MHz
4G LTE
2600 MHz

* = 3 har ikke 2G-frekvenser selv, men roamer med Telia i områder, hvor 2G skal benyttes pga. manglende dækning fra 3’s øvrige frekvenser.

Derfor er Voice over Wi-Fi en game-changer

Et halvt år for sent

Setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA's testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Setup til måling af samtale og data specificeret efter CTIA’s testplan (Foto: Aalborg Universitet)

Undersøgelsen, der blev frigivet den 5. september 2016, kommer et halvt år for sent. Oprindeligt var planen en offentliggørelse den 29. marts 2016.

Udbuddet blev skudt til hjørne da Energistyrelsens krav til rapporten og undersøgelsen, var uladsiggørligt i praksis.

Udbud af mobilantenne-tests har fejlet

I vores podcast nummer 34 går vi bag om planlægningen af antenne-undersøgelsen. Hør episoden om mobilantenner her.

Mere til historien

Undersøgelsen er udført for Energistyrelsen og telemyndighederne i Norge, Sverige og Finland samt Teleindustrien med støtte fra Nordisk Ministerråd. Aalborg Universitet har stået for udførelsen og udarbejdelse af rapporten, som er et ”follow-up” på tilsvarende studier fra 2012 og 2013.

Læs også:
BAGGRUND: Mobilhullerne lukkes på trods af hylekoret

Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Sociale medier forbydes for mindreårige

Et flertal i en amerikansk delstat har stemt for, at sociale medier skal forbydes for børn under 17 år.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Danskerne vilde med live-streaming

DR's årlige rapport om medieudviklingen er på vej og viser, at danskerne er vilde med at streame live.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram