Mobilhullerne lukkes på trods af hylekoret

BAGGRUND: Få historien om sommerhusområdet, der blev symbolet på konsekvenserne af dårlig mobildækning, og mediernes manglede interesse for fakta.

Mobilmast med regnbue (Foto: MereMobil.dk)

Mobilmast med regnbue (Foto: MereMobil.dk)

Husker du sagen om dårlig mobildækning i sommerhusområdet Strandhuse i Odsherred kommune? Hvis hukommelsen ikke helt rækker, så var sommerhusområdet Strandhuse i alverdens medier for små to år siden, da DR i en række artikler, radio og TV-indslag satte fokus på konsekvenserne af dårlig mobildækning i Danmark. For at få hele historien med, så skal vi lige have den helt fra starten, og det er faktisk en ganske spændende historie.

Modsat vores normale artikler på MereMobil.dk så kan vinklen på den følgende historie virke lidt ‘farvet’ til fordel for teleselskaberne. Det skyldes, at vi på MereMobil.dk er et specialmedie, hvor vi faktisk forsøger at gøre vores læsere klogere i stedet for skrive om konsekvenserne for den lille mand på gulvet.

Vores vinkel på historierne ikke nødvendigvis ‘forbrugeren har altid ret’. Vi forsøger derimod nogenlunde objektivt at beskrive, hvordan virkeligheden ser ud, når man belyser en sag fra flere sider – og det gør vi ofte ved at kigge på, hvordan teknologien rent faktisk virker. Men lad os vende tilbage til den interessante historie.

Forhistorien skal med

Hele historien tog sin begyndelse lidt før de sager, som vi i denne baggrundsartikel fokuserer mest på. Telebranchen og kommunerne havde i årevis ligget i en slags boksekamp, hvor enkelte problemsager kom frem i medierne med jævne mellemrum. Der var typisk tale om teleselskabernes problemer med at opsætte mobilmaster i enkelte områder eller enkeltsager, hvor teleselskaberne brokkede sig over høje lejepriser. Ofte blev disse sager kun omtalt i lokalmedier.

Indtil efteråret 2013 havde teleselskaberne haft den diplomatiske tilgang til sagerne, men dette ændrede sig ret så dramatisk, og det gik udover indbyggerne i den lille by Ørslev på Midtsjælland.

Et kommunaltejet forsyningsselskab valgte at fordoble lejeprisen på et lille stykke jord, hvorpå TDC havde placeret en mobilmast. TDC ville ikke acceptere den enorme prisstigning og fjernede i stedet for mobilmasten. Resultatet blev, at Ørslev blev koblet af samtlige mobilnet, da TT-netværket og teleselskabet 3 også havde sendeudstyr i mobilmasten.

Sagen om Ørslev udstillede i den grad hykleriet, hvor kommunaltejede selskaber på den ene side forsøger at flå teleselskaberne for så mange penge som muligt, mens kommunalpolitikerne samtidig klager over at teleselskaberne ikke vil opsætte flere mobilmaster.

Det vil dog være synd, at kalde Ørslev-sagen en PR-sejr for telebranchen som helhed, for fokus i medierne var primært på konsekvenserne af den manglende mobildækning. Der blev i stedet for fokuseret på, at indbyggerne i Ørslev blev taget som gidsler i en sag mellem TDC og forsyningsselskabet.

Ørsted fik hurtigt genetableret sin mobildækning med midlertidige mobilmaster, men det var ikke fordi kommunen pludselig kom til fornuft, men derimod fordi teleselskaberne blev udsat for en massiv kritik i medierne. Teleselskaberne fik kolde fødder og i stedet for at køre sagen helt ud, så strakte teleselskaberne våben.

Dement mand blev væk

Vores hovedhistorie tager dog udgangspunkt i en anden sag i Odsherred kommune, der fandt sted omkring et halv år senere. DR beskrev en sag med en ældre dement mand, der til trods for han var udstyret med en GPS-sender, blev væk i Odsherred kommune. Plejehjemspersonalet burde have lokaliseret den demente 92 årige mand i løbet af få minutter, men GPS-senderen svigtede, og politiet måtte søge efter manden med helikopter. En GPS-sender af den type man bruger til demente mennesker bruger det offentlige mobilnet til at sende GPS-positionen tilbage til en centralserver, og GPS-senderen har derfor som minimum brug for adgang til et 2G-mobilnetværk.

Odsherred kommune var meget hurtig til at give teleselskaberne skylden for den uheldige sag, da det var kommunens opfattelse, at GPS-senderen havde fungeret som forventet, da den demente mand forsvandt. Kommunen mente, at GPS-senderen havde svigtet på grund af den generelt dårlig mobildækning i det område, hvor manden forsvandt. En GPS-sender fungerer ved at modtage og sende enhedens position via SMS, og kravene til mobildækning er derved yderst beskedne.

Derfor var situationen også ganske mystisk, da det virker meget underligt, at en ældre dement mand kan vandre rundt i timevis uden at GPS-senderen kunne få signal nok til at modtage og sende en SMS-besked – specielt når nærmeste 900 MHz 2G mobilmast blot stod nogle få kilometer fra det område, hvor manden forsvandt. Det virker meget usandsynligt, at problemet skulle skyldes manglende 2G-mobildækning, men ikke desto mindre kunne plejepersonalet ikke spore den forsvundne mand.

 – Teleselskaberne jagtes som Muhammed tegnere

112 opkald gik ikke igennem

Endnu værre blev stemningen, da DR i en artikel skrev om sommerhusområdet Strandhuse, der også ligger i Odsherred kommune. I sommerhusområdet Strandhuse var en fire-årig pige var tæt på at miste livet, fordi hendes forældre havde problemer med at ringe fra deres sommerhus. Denne sag blev også omtalt i både radio og TV.

Mobildækningen i området var desværre så dårlig, at opkaldet til alarm 112 kun blev gennemført ved at faderen stillede sig op på et gyngestativ, mens datteren lå bevidstløs og kæmpede for sit liv. Forældrene vidst godt, at mobildækningen var dårlig i området, men de havde alligevel ikke ville ofte penge på en fastnet-telefon i sommerhuset. Det fravalg var tæt på at blive katastrofalt, men medierne fokuserede igen på den dårlige mobildækning og teleselskabernes rolle.

Sagen fik både politikere og medier til nærmest at gå i selvsving, og teleselskaberne fik på punklen for den dårlige mobildækning over hele landet.

En speget sag

Kritikken af manglende mobildækning var så omfattende, at teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, måtte stå for skud.

Direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer, måtte personligt troppe op i Odeherred kommune og for rullende kameraer love bod og bedring. Selvom Jakob Willer ret så demonstrativt ved hjælp af fire mobiltelefoner viste den fremmødte presse, at mobildækningen, i det område hvor den 92-årige demente mand forsvandt, slet ikke var så katastrofal, som kommunen påstod, så havde de fleste medier mere travlt med at fortælle om teleselskabernes manglende mobildækning.

Noget positivt kom der dog ud problemerne i Odsherred kommune. Ifølge Jakob Willer blev problemerne i området starten på en mere konstruktiv dialog mellem teleselskaberne og Odsherred kommune.

 – Podcast #23: Telebranchen bag facaden

Sagerne i Odsherred kommune blev samtidig symbolet på de mange problemer, som forhindrede teleselskaberne i at levere den mobildækning, som danskerne har brug for. En stor del af den manglende mobildækning i netop Odsherred kommune skyldes nemlig i lige så høj grad kommunens egen manglende indsats på området.

Det var nemlig en slet skjult hemmelighed, at netop Odshererd kommune i årevis havde – mere eller mindre – spændt ben for teleselskabernes opsætning af nye mobilmaster i kommunen med henvisning til den unikke natur i kommunen. Kommunen var simpelthen ikke interesseret i nye store mobilmaster midt i den skønne natur. Den politik gav nu pludselig alvorlig bagslag for kommunen, men del af historien var det samlede danske pressekorps dog ikke så interesseret i, og sagen blev startskuddet for en skyttegravskrig imellem landets teleselskaber og kommunerne.

Kommunerne og teleselskaber i dialog

På det overordnede plan endte landets kommuner og teleselskaberne som sagt i totterne på hinanden  – man kan næsten beskrive det som en verbal skyttegravskrig. På den ene side beskyldte kommunerne teleselskaberne for at nedprioritere mobildækningen, mens teleselskaberne skød tilbage på kommunerne for at være grådige med lejepriser på områder til mobilmaster. Samtidig påpegende teleselskaberne en hel række problemer i kommunernes håndtering af mobilmaster, som var med til at begrænse opsætningen af nye mobilmaster.

 – Podcast #29: Mobilnetværk for begyndere

Kommunerne fandt det tunge skyts frem og med hjælp fra Kommunerens Landsforening (KL) blev krigen optrappet. Kommunernes Landsforening prikkede til politikerne på Christiansborg, og det føg om sig med beskyldninger om de grådige kapitalistiske teleselskaber. Ingen af de store medier viste den mindste interesse for, at politikerne ikke forstod det ganske komplicerede tekniske aspekt af at levere ordenlig mobildækning – for i det store hele forstod journalisterne det heller ikke selv. Det paradoks har vi tidligere skrevet om på MereMobil.dk.

Efter den længerevarende skyttegravskrig i medierne er kommunerne (og KL) dog inden for det seneste års tid begyndt at gemme kritikken lidt væk. Ifølge Teleindustrien er det dog ikke Kommunernes Landsforening, der har gjort et stort nummer ud af at fremme dialogen. Derimod er det kommunerne i samarbejde med Regionerne, der har taget stafetten og begyndt at samarbejde mere konstruktiv med teleselskaberne.

Dialogen er ikke kommet af sig selv, og Teleindustrien har arbejdet målrettet på at få en konstruktiv dialog på plads. Teleindustrien fremhæver selv Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor kommunerene på regionalt plan har taget dialogen med Telebranchen for at sikre bedre mobildækning til borgerne.

I praksis har mange kommuner indført ens regler omkring opsætning af mobilmaster. I flere kommuner bliver lejeprisen af offentlige jord eller bygninger til mobilmaster nu reguleret ensartet ligesom kommunerne udviser større forståelse for teleselskabernes tekniske udfordringer.

På Djursland har Teleindustrien og kommunen også haft en konstruktiv dialog. Kommunen nu indført løbende målinger af mobildækningen. Målingerne skal bruges til at forbedre mobildækningen i dialog med mobilselskaberne.

Derudover har politikerne på Christiansborg også haft fokus på bedre mobildækning, hvilket blandt andet betyder, at nye mobillicenser får påhæftet et krav om forbedret dækning i en række specifikke områder.

Medierne viderebringer løgn og latin

De fleste af disse tiltag er først blevet gennemført indenfor det sidste års tid, og det er derfor først nu danskerne høster frugterne af den konstruktive dialog mellem kommunerne og teleselskaberne. Men selv om dialogen er blevet bedre, så kan man stadigvæk støde på skvulp fra skyttegravskrigen, der lurer lige under overflade.

Det ses f.eks. når en repræsentant for Kommunernes Landsforening (KL) over for et medie i ramme alvor påstår, at teleselskabernes dækningskort ikke tager højde for bakker, træer eller bygninger, og at dækningskortene derfor er upræcise. Teoretiske dækningskort har indbygget en vis usikkerhed, men så upræcise er dækningskort altså ikke. Den slags uvidenhed – eller manipulation – ses desværre til stadighed, og alt for mange medier videregiver helt uden forbehold disse forkerte oplysninger – ja, man kan vel ligefrem kalde det for løgn og latin. Den slags udtalelser kan ikke betegnes som oplæg til konstruktiv dialog.

For god ordens skyld kan vores læsere vide, at teleselskabernes teoretiske dækningskort tager højde for både bygninger, bakker og træer.

Bedre bliver det ikke, når journalisterne i ramme alvor ikke kan kende forskellen på mobildækning og Wi-Fi dækning, når udfordringerne med manglende mobildækning skal beskrives.

Aarhus er stadigvæk et problem

Budskabet er altså, at det går bedre med mobildækningen i Danmark men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og der er stadigvæk masser af plads til forbedringer. Teleindustrien klager forsat over, at staten opkræver ublu lejepriser for at leje sig ind på statens bygninger og områder, og landets andenstørste by, Aarhus, er til stadighed en problematisk by, når der skal findes egnede steder til opsætning af mobilmaster.

I Aarhus er problemerne ikke så meget at finde egnede steder til mobilmasterne, men derimod at politikerne har den opfattelse, at mobildækningen er god nok, og teleselskaberne kan derfor ikke få tilladelse til at opsætte mobilmaster eller også er lejeprisen skyhøj.  Som lokalavisen Stiften skrev tilbage i 2011, så tilhører Aarhus det digitale udkantsdanmark, fordi Aarhus kommune siden omkring årtusindeskiftet har haft nogle af landets mest strikse retningslinjer for opsætning af mobilmaster.

Til MereMobil.dk beskriver Teleindustrien direktør, Jakob Willer, situationen således:

– “Århus Kommune er et af de steder, hvor kommunens politik spænder ben for en god dækning. Ikke bare på mobil – men også for bredbånd. Eksempelvis han man på det nye havneområde (Bernhard Jensens Boulevard) afvist, at selskaberne kan have kabelbrønde og teknikhuse på havnearealerne. De skal skjules i private huse eller være fælles mellem udbyderne. Det gør udbygningen væsentligt dyrere og anderledes – og betyder nok, at bydelen ikke forsynes med digital infrastruktur, som den burde.”

Problemerne med digital infrastruktur i den jyske hovedstad er ikke ny, men kommunen og teleselskaber har svært ved at finde fælles fodslag. Vi har tidligere beskrevet nogle af problemerne i Podcast #23: Telebranchen bag facaden.

Generelt er lejepriserne alt for høje og vilkår er urimelige, ifølge Jakob Willer. Teleindustrien har bedt Aarhus kommune kigge på deres prisstruktur, men dette har kommunen blankt afvist. Ifølge Jakob Willer oplyser Aarhus kommune, at de ikke oplever dækningsproblemer, og derfor ser kommunen ikke ser grund til at genoverveje sit prisstruktur.

Aarhus-dækning er stadig ikke optimal

På den anden side sidder teleselskaberne og kigger på deres statistikker, og her tegner sig et noget andet billeder af virkeligheden. Dækning er ikke optimal, kapacitet er under voldsomt pres, men lejepriserne er simpelthen så højde, at teleselskaberne ikke kan forsvare opsætningen af nye mobilmaster i Aarhus kommune.

Jakob Willer fortæller til MereMobil.dk, at han helt konkret har kendskab til fire udbygninger med nye master Viby, Hasle Nord, Risskov og Lystrup, som lige nu hænger i en meget tynd tråd, da priserne for leje af arealer er for høje.

– “Aarhus kommune burde overveje, om de vil være med til at sikre, at Aarhus kan være en velfungerende digital kommune og have en moderne digital infrastruktur, som både borgere og erhvervsliv efterspørger – eller om man vil fortsætte med at lægge hindringer i vejen,” lyder budskabet fra Jakob Willer.

Aarhus historien bliver dog først for alvor underholdende, når man ved, at Aarhus kommune målrettet arbejder med digitaliseringsstrategier, som kræver adgang til en god kommunikationsinfrastruktur for både kommunens ansatte og borgere. Det er altså svært at få borgerne til at bruge selvbetjeningsløsninger, hvis mobilen viser “intet signal”. Ligeledes bliver kommunens hjemmehjælpere ikke mere effektive med en smartphone i hånden, hvis de ikke kan få adgang til fagsystemet Columna Cura, fordi mobilnettet er overbelastet.

Og med denne rigtige Aarhus historie er vi tilbage ved mobildækningen omkring Strandhuse i Odsherred kommune.

Dækningen forbedres hele tiden

DRs omtalte af den manglende mobildækning omkring sommerhusområdet i Strandhuse, var et slags vendepunkt for kommunernes fokus på dårlig mobildækning. Indtil sagerne fra Odsherred kommune kom op i medierne havde emnet været berørt et par gange.

Efter DRs omtale kom sagerne pludselig på alles læber, og det blev helt legitimt at kritisere teleselskaberne for at levere dårlig dækning, skønt de færreste danskere i virkeligheden forstod de ganske komplekse problemstillinger. Rationalet var, at der blot skulle opsættes nogle flere mobilmaster upåagtet det i praksis ville være umuligt, blandt andet fordi kommunerne modarbejdede det.

Grådig kommune skyld i manglende mobildækning

Økonomien spiller selvfølgelig også ind, men det er altid let at stille krav, når det er andre, som skal betale. Teleselskabernes investeringsplaner løber for flere år, og fra de tager en beslutning om bedre mobildækning til den bliver effektueret ude i virkeligheden, der kan der sagtens være gået både måneder eller år.

Samtidig er der også sket en helt normal udbygning af dækning og kapacitet af teleselskabernes mobilnetværk. Det er der intet mystisk i, og den udvikling ville være kommet upåagtet balladen mellem kommunerne og teleselskaberne, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor meget bedre mobildækning danskerne har fået i løbet af de blot sidste 3-4 år. Vores læsere kan ved selvsyn følge TT-netværkets udbygning på Telenors hjemmeside.

Det er muligvis lidt svært for vores læsere at sætte sig ind i, men når vi på MereMobil.dk følger emnet tæt, så er forskellen altså slående. I det meste af dele af landet kan man i dag få både 3G og 4G LTE dækning på sin mobiltelefon indendørs, hvor man for få år siden var heldig, hvis man blot kunne fange et 2G-signal.

Et fint eksempel på dette var, da Telia og Telenor lagde deres 3G mobilnetværk sammen. Det var tilbage i starten af 2013 til starten af 2014. Dengang steg den demografiske (antal danskere) 3G-dækning fra 90,6 til over 99 procent, mens den geografiske 3G dækning steg fra ~74,8 til 94,2 procent over en periode på blot 12 måneder.

Det var tilbage i 2014, og siden da er der opsat flere tusinde nye 3G og 4G LTE sendere. TDC udbygger i 2016 mere end 120 helt nye mobilmaster og TT-netværket opgraderer mere end 1.200 flere mobilmaster med 3G og/eller 4G.

Den slags fakta glemmes dog alt for ofte, og de store medier har det med at sætte fokus på alt det som går galt, i stedet for at fokusere på det som går godt.

Strandhuse får nu en mobilmast

Indtil nu har sommerhusområdet ved Strandhuse som sagt været et slags symbol på teleselskabernes manglende mobildækning, men dette bliver der nu ændret på, da TT-netværket, som er Telia og Telenors fælles mobilnetværk, har sat en ny mobilmast i drift i området. MereMobil.dk spurgte derfor Telenor til den nye mobilmast:

 – “Det er korrekt, at Telenor har lukket et mobilhul på Sjælland. Det drejer sig om et mobilhul ved Strandhuse syd for Nykøbing Sjælland, hvor borgerne og indbyggerne i mange år har efterspurgt bedre mobildækning. Vi har løbende modtaget løbende indmeldinger fra borgerne, og derfor har vi nu rejst og aktiveret en mast på adressen Bøssebjerg 6. Masten giver naturligvis en god tale-dækning og kan også levere højhastigheds bredbånd via moderne 4G teknologi,” fortæller Telenors direktør for Netværk, Peter Nødbak til MereMobil.dk.

Og uddyber følgende: – “Masten blev bygget i det tidlige forår og blev aktivt tændt 13. april måned i år. Efter lidt justering er den nu fuldt aktiv, og vi kan se, at kunderne har taget godt imod masten. Vi kan tydeligt se, at der er mange sommerhuse i området, da mængden af forbrugt data i de typiske ferie uger (28-30) i juli har været næsten dobbelt så højt som det er her efter ferien. Vores kunder i Strandhuse og Bøsserup får nu en god, konstant mobildækning og mulighed for at opleve vores mobilnetværk til både tale og data. Vi ved, der har været stort behov for at få lukket dette mobilhul, og vi er derfor rigtig glade for at denne mast er kommet i drift.

Hvor blev omtalen af?

Meget beskrivende for hele denne lange historie er, at den nye mobilmast ved Strandhuse ikke er blevet omtalt i medierne. Danmark Radio, som var bannerfører i omtalen af Strandhuse, har ikke skrevet om den nye mobilmast på DRs hjemmeside. Ingen landsdækkende aviser har skrevet om den nye mobilmast og ikke engang Odsherred kommune, Strandhusenenes egen Facebook side  eller Facebook gruppen ‘Om Odsherred‘  nævner den nye mobilmast med ét ord.

Det kan selvfølgelig skyldes, at hverken Telia eller Telenor har udsendt en pressemeddelelse omkring den nye mobilmast, men det er alligevel tankevækkende at opsætningen af den nye mobilmast er gået helt henover hovedet på medierne. Når der mangler mobildækning, stiller alle medier op, men når dækningen forbedres, så er der ingen der bemærker det i medierne – og det er desværre en meget kedelig tendens.

Den nye mobilmast ved Strandhuse er desværre ikke slutningen på historien om dårlig mobildækning i Danmark, men forhåbentligt er det begyndelsen på enden. Vi kommer helt sikkert til at skrive flere artikler på MereMobil.dk om dårlig mobildækning, men der bliver færre og færre områder af Danmark med dårlig mobildækning, og det er faktisk pointen med denne baggrundsartikel.

Der bliver gjort rigtigt meget for at forbedre mobildækningen, også selvom det ikke er den historie, der fortælles i de store medier.

Mere til historien

På MereMobil.dk følger vi løbende teleselskabernes udfordringer med at etablere bedre mobildækning i Danmark.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.