Salget af mobiltelefoner har toppet
Der vil i år blive solgt færre mobiler end sidste år. Producenterne har sværere ved at skaffe komponenter, hvilket kan betyde prisstigninger på telefonerne.
Mobilsalget går nu nedad igen efter, at det formentlig toppede sidste år. Skal man tro analysefirmaet CSS Insight, så vil der blive solgt 1,3 procent færre mobiltelefoner i år end der blev sidste år. De nye tal fra CSS Insight stemmer også overens med, hvad revisions- og konsultentfirmaet Deloitte tidligere har beregnet.
– Antennerne i smartphones er stadig håbløst ringe
Det er særligt smartphones, som mobilkøberne er interesseret i. Næsten trefjerdedele af alle solgte telefoner vil i 2016 være smartphones – og det ventes, at det i 2020 vil være 90 procent af salget, der er smartphones.
Også i år er der en stigning i salget af smartphones på 4,1 procent i forhold til 2015. Det skriver Business.dk.
– Overblik: Efterårets nye smartphones
De almindelige mobiltelefoner, som primært kun kan ringe og sende SMS, bliver dyrere og dyrere at skaffe ”indmaden” til.
Konkurrencen på mobilmarkedet er fortsat stor og de store producenter forsøger fortsat, at holde fast i deres markedsandele, mens nye og mindre spillere forsøger at få en ”bid af kagen”. Særligt kinesiske producenter har fået godt fat i hjemlandet og også på det europæiske marked er de ved at få fat.
Mangel på komponenter
Priserne vil i sidste halvdel af 2016 stige på forskellige komponenter som glas, kameramoduler, hukommelseschips m.v., da der er begyndt at være mangel på disse.
Det er også første gang i flere år, at priserne på komponenter stiger. Der har dog blandt andet været jordskælv i nogle dele af Asien, som har haft påvirket produktionen.
– Kinesiske smartphones indtager salgslisterne
Ifølge IDC, så er 47 procent af alle solgte smartphones på det danske marked fra Apple, mens 32 procent er fra Samsung, 8 procent fra Huawei, 5 procent fra LG og 3 procent fra Sony.
Sammenlagt er det Googles styresystem Android, der er det mest udbredte med 52 procent af markedet, mens Apple har 47 procent og altså kun 1 enkelt procent kører Windows.
Danmark er også et af de lande, hvor man gerne bruger mange penge på en ”premium-telefon”, mens der er lande hvor de ikke har så høje krav.
– Microsoft er på katestrofekurs med smartphones
Prisen faldt dog 300 kroner i første halvår 2016 for, hvad danskerne i gennemsnit betalte for deres smartphones og tallet er nu på 3.736 kroner.
Mere til historien
I første halvår 2016 (januar-juni) blev der, ifølge analysefirmaet IDC, solgt 1,2 millioner smartphones mod kun 53.000 almindelige mobiltelefoner. Det er omkring 80.000 færre smartphones end i 2015.