Telia først i Norden med eSIM
Telia lancerer som de første i Norden og Baltikum første enhed med eSIM – indbygget SIM-kort.
Har du hørt om eSIM? Du kender allerede SIM-kortet, som er det lille plastikkort med en chip, du sætter i din smartphone.
SIM står for Subscriber Identity Module eller på godt dansk Bruger Identifikation Modul. SIM-kortet er den lille tekniske dims, som fortæller mobilnetværket, hvilken telefon du i øjeblikket benytter, og på den måde ved dit teleselskab, hvor de skal sørge for at sende dine opkald og SMS’er hen. SIM-kortet kan ses som et slags elektronisk pas til smartphonen.
– Podcast: SIM-kort er meget mere end et stykke plastik
Det er nødvendigt at have et SIM-kort i telefonen, når du vil benytte den. På den anden side så er der også en række ulemper med SIM-kortet. SIM-kortet kræver nemlig en kortlæser, og en sådan kortlæser fylder i de stadig mindre smartphones.
Endvidere så er SIM-kortet ikke særlig fleksibelt, da hvert teleselskab har sine egne SIM-kort, hvilket gør det nødvendigt, at skifte SIM-kort, når man skifter teleselskab. Alt dette ændre eSIM-kortet på.
eSIM er forkortelsen på Embedded Subscriber Identity Module eller på dansk Indbygget Bruger Identifikation Modul. Standarden skal ikke forveksles med Apples egen version kaldet Apple-SIM, som teknisk set gør nogenlunde det samme som eSIM.
Med eSIM kan man skifte teleselskab uden at skifte SIM-kort, da eSIM er et slags virtuel SIM-kort, som teleselskaberne kan styre via en lille simpel opdatering. eSIM standarden er officiel standard som bliver promoveret af GSMA.
– Det skal du vide om Apple SIM
Telia først i Norden
Indtil nu har vi ikke set ret mange produkter med eSIM i norden, men det ændrer Telia nu på med introduktionen af Samsung Gear S2 classic 3G. Det skriver Telia i en pressemeddelelse. Dette produkt benytter netop eSIM-
Samsung Gear S2 classic 3G er ikke til salg i Danmark endnu, men Telias datterselskab OneCall i Norge startede salget den 10. maj og Telia Eesti, som er Telias Estiske datterselskab, forventes at starte salget midt i juni.
Mere til historien
Apple har deres egen proprietære version af eSIM, som Apple bruger i blandt andet iPads med indbygget mobildata forbindelse.