Apple Music vokser stødt
Apple Music startede 30. juni 2015 og har siden vokset stødt, men er stadig en lilleput i forhold til konkurrenten Spotify. I februar var der 11 millioner betalende kunder, nu er det 15 millioner.
Apple Music er kun et år gammel og vokser stødt. Nu er musiktjenesten halv størrelse af Spotify i forhold til betalende kunder. Apple Music er på 15 millioner, mens Spotify har omkring 30 millioner. Spotify har derudover også 70 millioner gratis brugere, så Spotify tjener også penge på reklamer.
– 100 millioner Spotify-brugere – 30 millioner betalende
Apples streamingtjeneste vokser cirka 1 millioner brugere om måneden, da de i marts havde 13 april kunder, i februar 11 millioner og før jul under 10 millioner.
Markedet vokser
Man skulle tro at Spotify ikke var så glad for konkurrencen fra Apple, men begge tjenester ser ud til at vokse, og dermed vokser markedet i stor grad.
Samtidig oplever lillebror Tidal også en smule vækst, da de er på 3 millioner kunder, men her er næsten halvdelen “HiFi” kunder, så de kan få streamingen i ekstra god kvalitet. Noget som Hi-Fi entusiaster nyder godt af. Tidal er også begyndt at blive integreret i dyre lydprodukter, med prislabber der er både 5 og 6 cifrede. Imens er Apple Music og Spotify ofte kun i produkter på et par hundrede eller tusinde kroner, såsom Sonos Play 5.
– Spotify matcher Apple Music på prisen
Mens Apple gerne offentliggøre hvor mange brugere de har, er Spotify lidt mindre informerende, men Spotify har dog også oplevet fin vækst siden Apple kom ind på markedet. I 2015 havde Spotify 75 millioner brugere, mens der var 20 millioner betalende kunder.
På trods af de mange betalende kunder og reklameindtægter har Spotify lidt økonomiske vanskeligheder, da de i 2014 havde et underskud på 165 millioner euros, mens det nu er vokset til 185. Spotify er dog vurderet til 7,5 milliarder euro, så de er ikke ved at gå konkurs, selvom underskuddet ikke går den rigtige vej.
Mere til historien
Spotify startede i 2006, men har siden vokset og første konkurrent var Wimp i 2010, der nu er blevet til Tidal. Med Apple Music ser det dog ud til at markedet har fået et større løft.