Apple vil ændre design hvert tredje år
RYGTE: Apple har næsten siden starten kørt med 2 års designstrategi, hvor man hvert andet år laver designændringer. Nu vil Apple kun gøre det hvert tredje år.
I mange industrier er det normalt at man ændrer design ved hver anden produktfornyelse. Vi kender der fra bilbranchen, hvor de den ene gang primært fokuserer på motor og undervogn, mens man ved næste fornyelse primært fornyer designet. Samme strategi har Apple kørt med siden iPhone 4.
iPhone 4S var primært en hastighedsforbedring og fokus på funktioner, mens designet var næsten identisk. Det samme skete med iPhone 5 og 5S, 6 og 6S.
– TEST: iPhone SE – en stor succes i en lille krop
Men ifølge den japanske business avis, Nikkei, vil iPhone 7 ligne 6S og dermed ændre designstrategien om fornyelse hvert andet år. Vi har tidligere kunne vise 3D tegninger af iPhone 7 og det er marginalt med designændringer. Det mest iøjenfaldende er, at antennelinjerne er ændret, men det hører vist til blandt bagatellerne.
– iPhone 7 får ikke 16 GB intern hukommelse
I følge Nikkei, kommer rygterne om strategiændringen fordi markedet har ændret sig. Efterspørgslen af smartphones er blevet mindre, da market har nået et mætningspunkt hvor man i store dele af verden har indfundet sig med fordele og ulemperne ved smartphones. De kunder som har de billige feature-phones vil være svære at overbevise om at købe smartphones, enten på grund af pris, eller på grund af andre funktioner som batteritid og holdbarhed. Pris er typisk ikke et parameter Apple konkurrerer så meget på, og slet ikke noget som er relevant for den fattige del af udviklingslandene.
En anden årsag skal findes i Apples vinter, hvor iPhones ikke solgte helt som investorerne havde forventet, hvilket igen menes at være på grund af et mættet marked. Her i 2016 forventer Apple, at de ikke kan slå 2015’s rekord med 230 millioner solgte iPhones. Dermed kan 2016 blive det første år, hvor Apple ikke overgår sig selv, efter hver ny iPhone lancering.
Derudover er det for svært at finde nye funktioner og forbedringer, så indirekte indrømmer Apple, forudsat at de skifter til en tre års strategi, at der ikke er så store forskelle fra iPhone 6 og 6S og formodentlig også 7.
– Apple vil have Apple Pay til Europa
For at sætte en ekstra krølle på halen, så er det i 2017 10 år siden den første iPhone kom frem, så Apple vil formentlig gerne fejre 10 års jubilæet med nyt design.
Med disse nye rygter, tror I så “iPhone 7” vil blive kaldt 7, eller måske snare 6X eller lignende?
Mere til historien
iPhone 7 rygtes at have lidt bedre specifikationer, dobbelte højtalere og i 7 Plus også dobbelt kamera. Det lyder ikke som store forbedringer til en iPhone-afløser.
Læs også: