Windows 10 Mobile får nye minimumskrav
Windows 10 Mobile lever stadig og for at kunne følge med tidens trend bliver minimumskravene hævet en smule.
Hardwareproducenter, som vil lave Windows 10 Mobile enheder, skulle førhen blot have 512 MB ram og 4 GB intern hukommelse for at kunne blive godkendt. I maj har Microsoft udsendt en nyt dokument til interessenter, som fordobler kravene til RAM og hukommelse med henholdsvis 1 GB og 8 GB.
Der er også kommet chipset-krav afhængigt af opløsningen og skærmstørrelsen på enheden. Til dyre topmodeller med WQHD opløsnig, 2560 x 1440 og skærmstørrelse mellem 5 og 7 tommer kræves 3 GB RAM. Samtidig er der blevet er tilføjet flere chipsets så der nu er flere muligheder for producenterne:
MSM8996, Snapdragon 820 er Qualcomms ypperste chip.
MSM8994, som er en Snapdragon topmodel 810
MSM8992, Snapdragon 808 er den mindste chip der kan klare 2560×1600
MSM8953, Snapdragon 625 er den bedste Qualcomm chip til 1920×1200 opløsning.
MSM8952, Snapdragon 617 der holder til i den øvre mellemklasse.
Der er også kommet nye chipmuligheder til helt billige enheder.
MSM8909, Snapdragon 210 er den mindste chip, til smartphones under 700 kroner, men har dog LTE forbindelse.
MSM8208, Spadragon 208 har kun 3G og kan ikke klare kameraer over 5MP.
– Microsoft: Windows 10 installeret 300 millioner gange
Der er således et meget stort spænd i mulighederne i hastighed for både topmodeller og helt billige enheder, der formentlig ikke får touchskærm. Microsoft har før fokuseret en del på enheder til virksomheder hvor stabilitet, batteritid og pris er de vigtigste faktorer. Et eksempel på dette er Microsoft Lumia 550.
– Microsoft: Mere end 12 millioner solgte Lumia 520
Vil du læse mere kan du kigge her, hvor du også kan læse om kravene til tablets og computere.
Mere til historien
Windows 10 Mobile har fået en hård start og måske er det i virkeligheden ikke hastigheden som er Microsoft største udfordring. Se blandt andet testen af Microsofts nyeste topmodel Lumia 950XL fra december.