Galaxy S7 i processordyst: Exynos 8890 vs. Snapdragon 820
Nye tests viser, at der er forskel på de to forskellige processortyper i Samsungs nye topmodeller. Se hvilken processor, der er bedst.
Da Samsung offentliggjorde deres nye topmodeller, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, var der ligesom på tidligere Samsung-modeller forskel på processorerne afhængigt af hvilke markeder telefonerne lanceres på.
– Officielt: Alt om de nye Galaxy S7 modeller fra Samsung
På det danske marked er modellen med en Exynos 8890 processor, ligesom på de fleste andre markeder. Det er blandt andet Verizons kunder på det amerikanske marked, der får glæde af Snapdragon 820 processoren.
– Samsung satser på Exynos i Galaxy S7-topprodukterne
Forskellene på de to processorer er blandt andet, at der er tale om en quad-core processor fra Qualcomm, mens Exynos processoreren er en Octa-core.
De mange skriverier rundt på techmedier og forums har gjort, at GSMArena har udført en række tests for at se forskellene på processorerne. Du kan læse nærmere om GSMArena’s tests her, hvor de går de forskellige tests igennem. Du kan også ”nøjes” med, at se testresultaterne i galleriet herunder.
Begge processorer har deres styrker og svagheder, men samlet set er det varianten med Snapdragon processoren, der løber med sejren. Det er dog forholdsvis tæt løb.
– Samsung på vej med Galaxy S7 Mini
Mere til historien
Det er ikke kun processorerne i Samsung Galaxy S7-modellerne, der er forskellige. I kameraet er også brugt forskellige komponenter, hvor henholdsvis Sony og Samsung selv har leveret hardwaren. Forskellen på kameramodullerne er dog små.
Læs også:
– 5 tips til Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge