Google kæmper for at slå SMS’en ihjel
Der findes et væld af messenger-klienter, som har gjort livet svært for den klassiske SMS, men nu tager Google skridtet videre.
Facebook, Microsoft, Apple og Google har alle deres egne messenger-klienter, hvor mere og mere kommunikation flytte over på, og dermed forsvinder fra den klassiske SMS.
Google vil nu forsøge at presse den klassiske SMS endnu mere, skriver Gizmodo.com.
Google er dog ikke alene, da Facebook også angiveligt arbejder på at få beskeder fra deres Facebook Messenger integreret med brugernes SMS-beskeder i en samlet tråd.
– Facebook vil integrere SMS og Messenger
Nu er Google også klar til at tage et skridt videre mod, at gøre det endeligt af med den klassiske SMS-besked. Googles forslag til de mange teleudbydere går nemlig på, at udskifte de gamle SMS- og MMS-protokoller med Rich Communication Standards (RCS), som skulle være bedre til at sende videoer, billeder og lydbidder. Du har formentlig også oplevet, at billeder og video er blevet komprimeret så meget, at det bliver utrolig pixeleret og dermed ikke særlig brugbart.
RCS understøtter gruppechats, højtopløselige billeder, lokationsdeling og udveksling af filer osv.
Google vil gerne have RCS bliver standard på Android-platformen og dette kan gøres ved at implementere RCS direkte i styresystemet. Og da Android er det mest benyttede styresystem i verden på smartphones og tablets, så kan det måske også blive til virkelighed.
De teleselskaber Google forsøger at indgå partnerskab med er blandt andet Deutsche Telekom, Vodafone, Orange, Sprint, Telenor Group, TeliaSonera, Telstra, TIM, Turkcell og andre.
– Danskerne sludrer mest på SMS
Google skal dog også have Apple og Microsoft med på idéen, så de med Android-smartphones og iPhones samt Windows telefoner kan sende ting til hinanden.
Mere til historien
Googles projekt går under navnet Jibe og Google oplyser på deres hjemmeside, at de på et senere tidspunkt vil lancere en klient (applikation), der understøtter SMS, MMS og RCS.