Huawei-topmodel klar til salg i Danmark
Topmodellen Huawei Mate S er netop nu tilgængelig hos de første forhandlere i Danmark.
Nu er Huawei Mate S blevet tilgængelig i de danske telebutikker. Mate S er efterårets store topmodel fra Huawei. Så snart du tager telefonen i hånden oplever du en blød og lækker fornemmelse af frontglasset som er slebet, så det buer lidt ud mod kanten.
Mate S er netop landet hos de første forhandlere, og den vil kunne købes hos blandt andet TDC, Telia, Elgiganten og ProShop.
Prisen uden abonnement ligger og svinger lige over eller lige under 5.000 kroner.
Du får en smartphone med 5,5 tommer AMOLED-skærm, som er beskyttet af Gorilla Glass 4. Der er 32 GB intern hukommelse den variant der sælges i Danmark. Hvis ikke det er plads nok, så er MicroSD-kort på op til 128 GB understøttet.
Vores tidlige test af Huawei Mate S tilbage i september viste, at Mate S kommer med en meget hurtig og præcis fingeraftrykslæser, og det er generelt en telefon som er kvik i vendingen. Kameraet på 13 megapixels gør det virkelig, ja nærmest overraskende godt.
– Læs den store test af Huawei Mate S
Alt i alt en godkendt telefon, hvor du skal forvente en opdatering til Android 6.0 Marshmallow i første kvartal 2016, ifølge Huawei Danmark.
Huawei Mate S findes på det asiatiske marked i en udgave med dual-SIM og funktionen Force Touch i skærmen, men denne version er altså ikke tilgængelig i vores markedsområde.
Huawei står også bag en anden stor efterårsnyhed, Nexus 6P, som er udviklet i samarbejde med Google, og denne har i vores anmeldelse fået topkarakter. Se også web-TV indslaget herunder hvor Nexus 6Ps holdbarhed sættes på en prøve.
– Test: Nexus 6P er absolut fremragende
Web-TV: Kan jeg bøje en Nexus 6P?
Mere til historien
Mate S er ikke som sådan en efterfølger til Mate 7, der kom sidste år. Ifølge rygterne vil Huawei senere annoncere en Mate 8, som følger op på denne. Senest er der lækket et billede af Huawei Mate 8.
Læs også
– Test: Huawei Watch – stilrent og lækkert