Ny direktør til Telia i Danmark
Den tidligere direktør i Telia Danmark, Søren Abildgaard, rykker op i graderne hos den svensk-finske telegigant, hvilket betyder Danmark får ny direktør.
Søren Abildgaard, tidligere direktør i Telia Danmark, er steget i graderne hos den svensk-finske telegigant, og er netop blevet udnævnt til Chief Commercial Officer i TeliaSonera Group, samt Acting Head i en ny enhed bestående af det gamle Group Commercial og Group Technology i TeliaSonera Group.
Søren Abildgaard har været direktør for Telia Danmark gennem næsten fem år, hvor han kom fra en stilling som direktør i Call Me, da han afløste den tidligere direktør i Danmark, Jesper Brøckner.
Det efterlader en tom direktørstol i Danmark, som nu overtages af Morten Bentzen, der kommer fra stillingen som Country Head of Enterprise.
Morten Bentzen har været en del af direktionen i Telia Danmark siden januar 2011, hvor han har været ansvarlig for erhvervsforretningen – først for mobility og siden 1. april 2014 for både mobil- og bredbåndsforretningerne, da disse blev lagt sammen.
– ”Morten Bentzen har stor erfaring og overbevisende resultater bag sig og har således gjort sig fortjent til den respekt og tillid, han nyder i organisationen – både i Danmark og i hovedkontoret i Sverige. Morten har solide strategiske kompetencer og er en stærk og entydig leder, som altid går forrest, når det er hårdest. Han var derfor det naturlige valg af ny CEO i Danmark,” siger Robert Andersson, Executive Vice President and Head of Region Europe i TeliaSonera.
Søren Abildgaard var udnævnt, som en af tre topchefer, i det nye selskab, der altså Telenor og Telia dropper sammenlægning.
– Topledelsen i ”Telianor” er nu på plads
Mere til historien
Den administrerende direktør, som har siddet længst tid på direktørposten hos de fire store danske teleselskaber, er fortsat 3’s administrerende direktør Morten Christiansen.