iOS 9 nu på 1 ud af 4 iOS-enheder
KORT NYT: De nyeste tal på udbredelsen af iOS 9 viser, at det nu er lige omkring hver fjerde iOS-enhed, der har opdateret til den nyeste version.
Apples nye styresystem iOS 9 har kun været tilgængelig til download for iOS-brugere siden onsdag aften klokken 19.00 dansk tid, men ifølge den seneste statistik fra Mixpanel.com, så er det nu næsten 20 procent, der har downloadet opdateringen. Sådan skrev hjemmesiden GSMArena.com i går.
– Så er den her – iOS 9 er klar til download
Men MereMobil.dk har holdt øje med Mixpanel.com’s ”live” statistisk over udbredelsen af iOS-softwaren. Og i skrivende stund er det faktisk nu lige over 25 procent der har installeret iOS 9. Hvilket altså svarer til 1 ud af 4 iOS-enheder allerede har opdateret deres enheder.
Ifølge tallene fra Mixpanel, så har 25,13 procent iOS 9 og 65,36 procent har iOS 8, mens 9,51 procent har iOS-versioner der er ældre end iOS 8.
Apple har endnu ikke meldt nogen officielle tal ud.
Mere til historien
I torsdags skrev vi, at der ifølge Mixpanel var 11 procent, der havde downloadet den nyeste software på det første lille døgns tid.