Nokia afholder VIP-event den 28. juli
Hvad mon Nokia vil fortælle? Der er inviteret til event i Los Angeles ved udgangen af juli.
Tilbage i april 2014 (26/4) annoncerede Microsoft opkøbet af Nokias mobildivision, hvilket afrundede 150 års historie.
Siden har Nokia levet en tilbagetrukken tilværelse, primært som netværksleverandør til operatører over hele verden, via Nokia Networks.
Over flere gange har der været rygter om et smartphone-comeback fra den tidligere mobilgigant, men i april afviste Nokia rygterne. Senere gentog rygterne sig og Nokia meldte ud, at de er på udkig efter egnede partnere.
Senest har Nokia inviteret til en VIP-event i Los Angeles den 28. juli 2015. Overskriften for eventen er ”NOWHERE”, ”NOW HERE”.
Som altid er der forskellige rygter forud for en event, og Nokia-eventen her er ingen undtagelse. Nogle mener der bliver tale om en firmastatus og lidt om fremtiden for Nokia. Andre mener der lanceres en efterfølger til Nokia N1 til det amerikanske marked. Nokia N1 er en Android-baseret tablet som primært var tiltænkt det kinesiske marked.
Uanset hvad så tyder det på, at Nokia ikke sådan lige er til at slippe af med, og Microsoft har som bekendt ikke formået, at have den store succes med opkøbet af mobildivisionen fra Nokia.
Mere til historien
Ifølge kontrakten med Microsoft må Nokia ikke lancere smartphones før i 2016, men standardmobiler er ikke underlagt aftalen. I lang tid har lavprismobilen Nokia 301 været overraskende populær, også her i Danmark.