Podcast #02: iTunes forandrede musikken for altid

Med iTunes begyndte en musikrevolution. Kom med på rejsen fra vinyl over iTunes til Spotify. Mød musikeksperten Dan Rachlin, Morten Hjort fra Cph Records og Lau Højen, forsanger i Carpark North.

Musikbranchen kan sætte en række knappenåle i den store historiebog. Vinylpladen i 1950’erne og CD-pladen i 90’erne, er et par eksempler. Men ingen forandring har haft større betydning for forbrugernes adgang til musik, end Apples iTunes Store, der åbnede den 28. april 2003.

Steve Jobs rystede musikindustrien, da han erklærede, at musik skulle sælges i singleform for én dollar per styk. Men det lykkedes og de 200.000 musiknumre i 2003, er i dag blevet til 26 millioner tracks, der kan købes og hentes af brugere i 119 lande.

Siden da er ”køb-og-download” blevet udfordret af streamingbølgen, der anføres af Spotify med konkurrence fra et hav af tilsvarende tjenester såsom TDC Play, WiMP og senest Napster, der netop er åbnet i Danmark.

Panik i pladebranchen

Digitaliseringen af musikken rystede pladebranchen, der måtte se deres vare, musikken, blive piratkopieret og delt på uautoriseret vis. I stedet for at spille med, gik de i panik, og forsøgte at bekæmpe udviklingen. Det svarede til, at lappe en aggressiv dæmning med plaster.

– ”De tog det tydeligvis ikke alvorligt nok. Pladebranchen snork sov og nogle var så kyniske, at de ville gå planken ud, og have alt det fysiske salg de kunne få, før de sadlede om. Det har betydet, at en hel generation af unge mennesker, synes musik skal være gratis, ” siger musikeksperten Dan Rachlin i teknologimagasinet Meremobil.

Dan Rachlin mener, at adgangen til millioner af sange, åbner for en ny problemstilling; at der ikke længere er en ekspedient, der kan anbefale nye sange. Musiktjenesterne har ifølge eksperten behov for et menneske af kød og blod, der kan fungere som guide.

– ”Den autogenerede anbefaling er ret kønsløs. De fleste kan regne ud, at hvis du hører Rasmus Seebach kan vi også anbefale dig Burhan G. Det er der ikke stor kunst i,” lyder det fra Dan Rachlin, der stadig har en særdeles aktiv DJ-karriere.

– Hørte du: Episode #1 om 4G og fremtidens mobilnet

Det fysiske salg skal forsvinde

Hos pladeselskaberne er der de seneste 10 år sket store udskiftninger blandt almindelige ansatte, såvel som på chefniveauerne.

– ”Man har alt alt for sent ansat folk med kendskab til den digitale side af musikken. Selskaberne skulle have været hurtigere ude med at finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer, i en digital virkelighed,” siger Morten Hjort, digital mediamanager i Copenhagen Records, der har kunstnere som f.eks. Alphabeat, Carpark North og Nik & Jay i deres stald.

Morten Hjort ønsker, at det fysiske salg forsvinder helt, med modvægt af, at det digitale stiger.

Han mener den lette adgang til musikken gavner branchen, kunstnerne og musikelskerne.

Musik alle steder

Mange kunstnere drømmer om, at få deres musik placeret i reklamer, biograffilm og computerspil, der er alternative adgange til at få gjort opmærksom på ny musik.

Carpark North er et band, der har opnået alle tre dele. Senest ved at levere musik til det populære fodboldspil FIFA 08 fra EA Games. Lyt sangen her… I teknologimagasinet Meremobil fortæller forsangeren Lau Højen, at der ikke var de store penge i det, men vigtigheden var, at være med og blive udbredt til nye målgrupper.

Lau Højen er på ingen måde nervøs for den digitale udvikling, men siger også, at kunsterne skal forstå at tjene penge på andet end salg, såsom f.eks. koncerter.

Lyt: Podcast om digital musik

Lyt til episode #2 af teknologimagasinet Meremobil, der i anledning af iTunes 10 års fødselsdag, sætter fokus på digitalt musik og udviklingen, fra vinyl over digitale køb, til streaming.

Podcasten fra MereMobil.dk kan lyttes på alle platforme; Android, iOS, Windows Phone, Mac, Windows osv. Afspiller og downloadlink finder du i toppen af denne artikel. Du kan også hente Meremobil i iTunes Podcast.

– Sådan lytter du til teknologimagasinet MereMobil

Gæsterne i programmet er DJ og musikekspert Dan Rachlin, Morten Hjort der er digital mediamanager i Copenhagen Records samt forsanger i succes rockbandet Carpark North, Lau Højen.

Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

(mere…)
Spotify Lydbøger udvides til 180 lande

Spotify udvider deres lydbogs-univers massivt. Inden årets udgang rulles funktionen ud i over 180 markeder.

(mere…)
Spotify lancerer ny indbygget musikquiz

Tror du, at du ved alt om dit favoritband? Spotify er klar med en ny quiz-funktion på mobilen, der tester din viden om mere end 2.000 kunstnere.

(mere…)
Spotify: Når 300 millioner betalende brugere

Trods udfordringer med tekniske nedbrud og AI-støj på platformen buldrer Spotify fremad. Streamingtjenesten sidder nu tungt på tronen med tre gange så mange betalende abonnenter som Apple Music.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram