Se LGs pressekonference fra CES-messen 2014
CES: LG præsenterede i går nogle af deres nye produkter bl.a. fjernsyn og fitness armbåndet Lifeband Touch. Du kan se hele præsentationen her.
LG afholdt i går pressekonference på CES-messen 2014, hvor de blandt andet præsenterede deres 4K UHD TV, som kommer i handlen i løbet af i år.
– LG klar med Fitbit-konkurrent – LG Lifeband Touch
LG satser på buede skærme i 2014, både på fjernsyn og telefoner. Den første buede telefon, LG G Flex, kommer med en 6 tommer OLED skærm og særligt når der skal ses film på telefonen, så kommer skærmen til sin ret – den giver brugerne en lille biograf oplevelse.
LG G Flex kommer på markedet i løbet af første kvartal i år, prisen er endnu ukendt.
– LG G2 – LG har slået en seks’er
I 2014 satser LG også på lyden, dette gør de blandt andet med deres trådløse højtalere NP8740 og NP8540. De nye trådløse højtalere skaber deres eget trådløse MESH-netværk, ligesom det kendes fra Sonos.
Der er ingen tvivl om, at også 2014 bliver et spændende år på mobilfronten for LG.
Du kan se hele præsentationen fra CES-2014 i klippet herunder.
Mere til historien
LG kom i 2013 med deres succesfulde LG G2, ligesom de også har samarbejdet med Google omkring deres Nexus-telefoner i både 4. og 5. generation. Du kan læse vores test af Nexus 5 og se web-tv indslaget om selvsamme.