LG klar med ny KnockOn-funktion – KnockCode
LG bygger videre på KnockOn-funktionen, hvilket nu gør det er muligt at låse din telefon op med KnockCode-funktionen.
LG lancerede sidste år, samtidig med topmodellen LG G2, den nye KnockOn-funktion, der gør det muligt at tænde og slukke telefonens skærm med to små taps. Denne funktion har LG nu arbejdet videre med og præsenterer nu KnockCode.
KnockCode tænder ikke kun skærmen, men låser telefonen op ved man tapper to til otte gange i et mønster på skærmen.
– “Den populære KnockOn-funktion er et eksempel på, hvordan LG fokuserer på at introducere smarte funktioner, der forenkler vores dagligdag,” siger Susanne Persson, nordisk produktspecialist for Mobile Communications hos LG Electronics.
KnockOn bliver derfor også en standardfunktion i 2014-modellerne, samt sidste års L-serie vil blive opdateret.
Dermed kan man bruge KnockOn for at tænde skærmen, og derefter indtaste en PIN-kode, grafisk låsemønster eller swipe. Nu kan man i stedet tappe to til otte gange i et enkelt mønster på skærmen og låse telefonen op.
– WEB-TV: LG G2 Mini – se lavpris G2’eren
En kode består af to til otte taps i et rudemønster med 4 ruter, hvilket giver 86.367 forskellige kombinationer. Brugerne kan også vælge at bruge en af de andre låsefunktioner, eller gøre brug af den tidligere Knock-on funktion, der tænder og slukker skærmen ved to taps.
KnockCode er standard i LG G2 Mini, LG F70 og hele LG Series III. Der planlægges også en opdatering til LG G2 og LG G Flex.
– LG annoncerer prisvenlig 4G-telefon – LG F70
Du kan se, hvordan KnockCode virker i videoen fra PocketNow nederst på siden.
Mere til historien
LG har netop vundet prisen for ”Most Innovative Device Manufacturer of the Year” til Mobile World Congress, hvilket blandt andet er for telefonen LG G Flex. Men også på software siden innoverer LG.