Kvinderne dominerer på Facebook mænd er på LinkedIn

Danskerne elsker Facebook, og det er klart det foretrukne sociale medie, men faktisk er det kvinderne der dominerer det sociale liv på nettet, viser en ny undersøgelse.

Facebook Logo

Facebook Logo

Danskerne har for alvor taget de sociale netværk til sig, og særligt Facebook er blevet en del af danskernes hverdag. En ny undersøgelse, som er foretaget af Epinion for Microsoft Danmark viser, at det særligt er de danske kvinder, der dominerer på Facebook og Instagram.

Det er næsten otte ud af ti danske kvinder, som har en Facebook-profil, mens det faktisk kun er gældende for lidt over seks ud af ti mænd. Kigger man på Instagram, så er forskellen endnu større, her har dobbelt så mange kvinder end mænd en profil.

Brug Facebook uden GPS-tagging

Denne dominans på Facebook og Instagram kommer ikke som en overraskelse for it-entreprenør og forfatter Natasha Friis Saxberg.

– ”Når det kommer til teknologi, er kvinder og mænd grundlæggende forskellige. Kvinder er meget drevet af det sociale. Udover, at teknologien på en eller anden måde skal have et formål og gøre livet nemmere, så skal den appellere til kvindernes sociale gen. Netop Instagram og Facebook handler om at holde sig ajour med, hvad der sker i netværket og er gode værktøjer til at følge med i hinandens liv,” lyder det fra Natasha Friis Saxberg.

Mens kvinderne dominerer på Facebook og Instagram, så er mændene overrepræsenteret på LinkedIn og Twitter, hvor tre ud af ti mænd har en LinkedIn-profil, mod kun to ud af ti kvinder. Twitter er i den grad mere tiltalende for mændene, hvor knap dobbelt så mange mænd som kvinder har oprettet en profil.

Dette passer også med billedet af, at mænd grundlæggende er mere informationsdrevne og søger mere efter nyheder og information end efter ”socialt nærvær”.

Du kan også følge MereMobil.dk på de sociale netværk. Læs nærmere om hvor og hvordan her.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget for Microsoft Danmark af Radius Kommunikation via Epinions Danmarkspanel. I perioden 9. oktober til den 16. oktober 2013 blev der i alt indsamlet 999 interviews. Analysen er udført blandt danskere i alderen 18-75 år.

Mere til historien

Undersøgelsen viser også, at Googles sociale netværk, Google+, er nogenlunde lige repræsenteret og appellerer lige meget til begge køn. I alt benytter 48 procent af danskerne sig af Google+, men om alle er aktive på Google+, som socialt netværk, eller ”kun” har en profil for at kunne bruge Android-smartphones, YouTube-konti m.v. meldes der ikke noget om i undersøgelsen.

Læs også Apple har købt Twitter-analysefirma

Elon Musk sælger X til sig selv i opsigtsvækkende handel

Elon Musk har annonceret en ny handel på det sociale medie X. Han har nemlig solgt X - til sig selv!

(mere…)
Facebook: Vennernes opdateringer kommer tilbage

Har du opdaget, at det er begrænset hvor meget, at du ser fra dine venner i dit Facebook-feed? Nu kommer de retur!

(mere…)
Pixel 9a lanceres i april efter forsinkelse

Den nye telefon fra Google var nærmest på vej i butikkerne, men så trak Google i nødbremsen. En ny lancering er nu klar. 

(mere…)
Trump klar til forhandling med TikTok

Donald Trump er til at tale med, når det kommer til told på kinesiske varer, hvis kineserne accepterer et TikTok-salg. 

(mere…)
Pixel 9a kan have problemer med overophedning

RYGTE: Angiveligt skulle udskydelsen af Google Pixel 9a skyldes overophedning.

(mere…)
Google udskyder Pixel 9a

Lige før salgsstarten har Google lokaliseret komponentproblemer på den nye telefon.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram