Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

Motorola-logo
Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. (Foto: Motorola)

Efter Samsung lancerede formatet for første gang tilbage i sommer, kommer flere producenter til. Senest fik vi iPhone Duo.

Nu står Motorola potentielt som den næste producent med en foldbar telefon i det såkaldte pasformat, der er bredere og mere kompakt end traditionelle Fold-modeller.

Navnet Motorola Razr Flex 2027 er nemlig dukket op på Motorolas australske testsupportside og i selskabets oversigt over sikkerhedsopdateringer. Telefonen er endnu ikke officielt præsenteret. Det skriver Android Central.

Oplysningerne på supportsiden skal dog tages med et stort forbehold. Siden ligger i Motorolas testmiljø og indeholder tydelige pladsholderoplysninger, blandt andet en lanceringsdato i august 2024.

Betegnelsen “2027” peger på, at der er tale om en 2027-model, men den afslører ikke nødvendigvis, hvornår telefonen bliver præsenteret eller kommer i butikkerne. Motorola har heller ikke bekræftet navn, lancering eller specifikationer.

Kan få et kompakt pasformat

Tidligere lækager giver et billede af, hvad vi muligvis kan forvente af Motorola Razr Flex.

Telefonen kan få en 4,97 tommer yderskærm og en 6,92 tommer foldbar indvendig skærm med en opdateringshastighed på op til 165 Hz.

Hvis oplysningerne holder stik, bliver Razr Flex mindre end flere konkurrerende foldbare telefoner. Det kompakte og brede design er netop kendetegnet ved det pasformat, som Samsung og Apple også har taget i brug.

Chippen rygtes at blive Snapdragon 8 Gen 5, som kan blive kombineret med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Derudover nævnes et batteri på 5.000 mAh og to kameraer på bagsiden.

Der er dog stadig meget, vi ikke ved. Oplysningerne om skærme, processor, hukommelse, batteri og kameraer stammer fra tidligere lækager og er ikke bekræftet af Motorola.

Vi kender heller ikke telefonens præcise mål, tykkelse, pris eller lanceringsdato. Supportsiden er derfor først og fremmest et tegn på, at Motorola arbejder med navnet Razr Flex 2027.

LÆS OGSÅ: AirDrop kommer til Motorola

Mere til historien

Motorola har for nylig lanceret Signature 27. LÆS MERE: Motorola Signature 27 er en ny topmodel til premiumprisen

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Endelig: Google Maps udnytter skærme på iPhone Duo

Google Maps udfylder nu både inder- og yderskærmen på iPhone Duo. Tidligere efterlod appen en sort kant i højre side.

(mere…)
Vild skærm og kæmpe batteri: Ny Motorola koster 14.499 kroner

Motorola Signature 27 kommer med en ekstrem peaklysstyrke, 7.000 mAh batteri, 200-megapixels zoomkamera og lyd tunet af Bang & Olufsen.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram