Ny skatteaftale fastfryser afgiften på elbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der afværger de planlagte afgiftsstigninger på elbiler. Benzin- og dieselafgiften sænkes samtidig.

Opladning af elbil
Elbiler slipper for det planlagte afgiftssmæk i 2027. Samtidig sænkes afgiften på benzin og diesel. (Foto: MereMobil.dk)

Danske bilister kan se frem til markante ændringer i de afgifter, der pålægges både fossilbiler og elbiler.

Det er resultatet af en ny skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er bekræftet af DF-formand Morten Messerschmidt.

Aftalen indeholder ifølge Ekstra Bladet samlede skattelettelser for 11 milliarder kroner.

Ud over ændringer af indkomstskatten har aftalen stort fokus på transportområdet, hvilket får direkte betydning for bilkøbere og pendlere.

Elbiler slipper for afgiftssmæk

For elbilister og bilbranchen er den mest afgørende nyhed, at de nuværende lave registreringsafgifter på elbiler bliver fastfrosset i 2027.

Efter de hidtidige regler stod afgifterne på elbiler til at stige markant fra årsskiftet.

Den planlagte stigning har skabt stor usikkerhed hos både forhandlere og forbrugere, da den ville gøre mange populære elbiler betydeligt dyrere.

Med den nye politiske aftale afværges prisstigningerne i 2027. Nu bliver det spændende, om elbilsalget fortsætter med samme høje fart som lige nu.

LÆS OGSÅ: Gråt vejr gør elbilen dyr at lade

Billigere at tanke benzin og diesel

Mens de lave registreringsafgifter på elbiler fastholdes, får ejere af benzin- og dieselbiler en mærkbar økonomisk lettelse.

Aftalen indebærer en midlertidig nedsættelse af brændstofafgifterne. Konkret sænkes afgiften på benzin og diesel med omkring to kroner pr. liter i 2027.

Den endelige pris ved tankstanderen afhænger dog også af markedspriserne og brændstofselskabernes prissætning.

DF-formand Morten Messerschmidt bekræfter, at reduktionen af benzin- og dieselafgiften har været et helt centralt krav for partiet.

Til gengæld lægger Dansk Folkeparti stemmer til regeringens ønske om blandt andet at fjerne mellemskatten og toptopskatten samt skære i SU’en.

Skatteaftalen præsenteres ved et pressemøde i Skatte- og Vækstministeriet torsdag den 12. november 2026 klokken 11.30.

LÆS MERE: Disse biler købte danskerne i oktober 2026

Mere til historien

Afgiftslettelsen på benzin og diesel gælder foreløbig kun i 2027. En ekspertgruppe arbejder samtidig på forslag til, hvordan bilbeskatningen skal skrues sammen fremover.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Farlige bilsystemer, Tesla-kaos og hård dom over iPhone Duo

PODCAST: Svigtende bilsystemer, Tesla-kaos og den hårde dom over iPhone Duo. Hvorfor reagerede Audi og Xpeng ikke som forventet, og er Apples foldbare satsning til 18.000 kroner et teknologisk blindspor?

(mere…)
Opdateret Renault Megane får længere rækkevidde og hurtigere opladning til lavere pris

Renault Megane E-Tech Electric får et større LFP-batteri, op mod 500 kilometers rækkevidde og hurtigere lynladning. Prisen starter ved 249.990 kroner.

(mere…)
Ny skatteaftale på vej: Elbiler kan slippe for afgiftssmæk i 2027

Regeringen og Dansk Folkeparti er ifølge B.T. på vej med en aftale, der fastholder de lave elbilafgifter i 2027. Benzin- og dieselafgiften skal samtidig sænkes markant.

(mere…)
Fra Nordkap til Spanien: BMW i3 sætter vild laderekord

BMW i3 50 xDrive har kørt 5.886,7 kilometer fra Nordkap til det sydlige Spanien. Den samlede ladetid var blot 2 timer og 46 minutter.

(mere…)
Polestar løfter sløret for vild konceptbil med gemt skærm og Google-AI

Ny konceptbil afslører designet på Polestars kommende elbiler.

(mere…)
Nye afgifter skaber elbil-kaos: Forhandler kan tage biler fra ansatte

Højere elbilafgifter fra nytår skaber pres hos bilforhandlerne. Et bilhus overvejer at tage de elektriske firmabiler fra medarbejderne.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram