ID.4 går på pension: Volkswagen ID. Tiguan – se dansk pris her

Volkswagen har verdenspremiere på den nye elektriske ID. Tiguan, der afløser både ID.4 og ID.5. Den byder på markante teknologiske opgraderinger, op til 600 km rækkevidde, to ton på krogen og danske priser fra 299.995 kroner.

Volkswagen ID. Tiguan
Volkswagen ID. Tiguan afløser ID.4 og ID.5 med op til 600 km rækkevidde, 2.000 kg trækevne og priser fra 299.995 kroner. (Foto: Volkswagen)

ID.4 har været en af de absolut største elektriske salgssucceser i Danmark, kun overgået af Tesla Model Y.

Nu er Volkswagen klar med afløseren, der ikke blot overtager navnet fra mærkets populære SUV, men også sender både ID.4 og ID.5 på pension.

LÆS OGSÅ: Officielt: Volkswagen ID.4-afløseren hedder ID. Tiguan

Den nye ID. Tiguan lander i Danmark i begyndelsen af 2027.

Startprisen bliver 299.995 kroner for den mindste model Trend med 190 hk og et 58 kWh LFP-batteri, som giver op til 450 km rækkevidde. Priserne er allerede opgivet inklusive de danske 2027-afgifter.

Op til 600 km rækkevidde og 299 hestekræfter

Under det nydesignede karrosseri benytter ID. Tiguan den opdaterede MEB+-platform.

Ud over det lille batteri tilbydes en større 77 kWh NMC-batteripakke, der leverer 286 hestekræfter til baghjulene og en rækkevidde på op til 600 kilometer (mod 561 km i den nuværende ID.4).

Øverst i modelprogrammet findes den firehjulstrukne Style 4MOTION med 299 hestekræfter og en rækkevidde på 560 km.

LÆS OGSÅ: Volkswagen ID. Tiguan bliver langt mere end et ID.4-facelift

Gode nyheder til campister: To ton på krogen

  • Basismodellen med 190 hk må trække op til 1.800 kg med bremser.
  • Varianterne med det store 77 kWh-batteri må trække helt op til 2.000 kg – uanset om du vælger baghjulstræk eller firehjulstræk.

På ladefronten er der dog ikke sket en revolution.

Modellen med det lille batteri klarer op til 105 kW DC (10-80 % på 26 minutter), mens det store batteri tager imod op til 165 kW DC (10-80 % på 29 minutter), hvilket er på niveau med forgængeren.

Sammenlignet med en række konkurrenter som Xpeng, Zeekr og Kia er det virkelig langsomt.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

De fysiske knapper vender tilbage – og passageren får egen skærm

Kabinen i Volkswagen ID. Tiguan
Kabinen i Volkswagen ID. Tiguan får fysiske knapper tilbage, et 15-tommers infotainmentsystem og mulighed for en separat 12-tommers passagerskærm. (Foto: Volkswagen)

Indvendigt har Volkswagen taget konsekvensen af tidligere kritikpunkter.

De udskældte touchknapper er skrottet til fordel for rigtige, fysiske knapper på rattet, en klassisk drejeknap til lydstyrken samt en vippeknap på midterkonsollen til klimaanlægget.

Førerpladsen er samtidig opgraderet med en 10-tommers førerskærm og et 15-tommers infotainmentsystem.

Som noget nyt i en europæisk Volkswagen kan der tilvælges en separat 12-tommers skærm foran passageren. Skærmen har et privatlivsfilter, så indholdet ikke kan ses fra førerpladsen, og passageren kan koble lyden direkte til et par Bluetooth-hovedtelefoner.

LÆS OGSÅ: Volkswagen ID.3 Neo: Her er dansk pris og rækkevidde

Mere klassisk SUV – men lidt mindre bagagerum

Udvendigt er det bløde crossover-design skiftet ud med et mere klassisk og kantet SUV-udtryk med traditionelle dørhåndtag.

Bilen er tre centimeter længere end forgængeren (4,62 meter), men bagagerummet er faldet en smule fra 543 til 534 liter. Til gengæld får bilen en frunk under frontklappen til ladekablerne.

Blandt de øvrige teknologiske nyheder finder man one-pedal driving, Connected Travel Assist med trafiklysgenkendelse samt en PowerSocket-adapter, så bilens ladeport kan levere strøm til eksterne apparater.

Rat med fysiske knapper i Volkswagen ID. Tiguan
TL;DR: Volkswagen dropper de udskældte touchknapper på rattet og vender tilbage til fysiske knapper i ID. Tiguan. (Foto: Volkswagen)

Her er de danske priser på Volkswagen ID. Tiguan

  • Trend (190 hk / 58 kWh / 450 km): 299.995 kroner
  • Life (190 hk / 58 kWh / 450 km): 329.995 kroner
  • Life (286 hk / 77 kWh / 600 km): 354.995 kroner
  • Style (286 hk / 77 kWh / 600 km): 389.995 kroner
  • Style 4MOTION (299 hk / 77 kWh / 560 km): 419.995 kroner
  • R-Line (286 hk / 77 kWh / 600 km): 419.995 kroner

ID. Tiguan lanceres i Danmark i starten af 2027 og kan bestilles fra den 13. oktober til priser fra 299.995 kroner, mens R-Line først kan bestilles fra januar 2027.

Mere til historien

Volkswagen har netop sendt ID. Polo på markedet med stor succes. Det bliver spændende at se, hvordan ID. Tiguan, der afløser den yderst populære ID.4, kommer til at klare sig.

BMW iX5 får op til 850 km rækkevidde og lader med 460 kW: Her er de danske priser

BMW har afsløret de endelige specifikationer og danske priser på den nye iX5 60 xDrive. Elbilen byder på et massivt batteri, lynopladning med op til 460 kW og en anhængervægt på 2.700 kg.

(mere…)
BMW iX4: Op til 828 km rækkevidde og lynhurtig 400 kW-opladning

BMW udvider deres Neue Klasse-familie med den fuldelektriske SUV-coupé BMW iX4. Bilen leverer specifikationer med op til 828 kilometers rækkevidde og lynladning, der giver næsten 400 km på blot ti minutter.

(mere…)
Android Auto kan snart stoppe med at virke på ældre telefoner

Brugere med Android 10 får nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at Google hæver minimumskravet til Android 11.

(mere…)
Kvinder har større skadesrisiko i biler – Volvo skiller sig ud

Kvinder har i flere undersøgelser haft større risiko for visse skader i bilulykker. Mere end 50 års ulykkesdata fra Volvo viser nu, at skadesrisikoen for kvinder og mænd er på samme niveau i mærkets nyere biler.

(mere…)
Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Vild ladeteknologi: Fyld elbilen til 70 procent på under 5 minutter

Geely har præsenteret en ny AI-drevet ladeteknologi, der sætter nye rekorder for ladehastighed. Samtidig skal kunstig intelligens forhindre overophedning og forlænge batteriets levetid.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram