Pc-markedet i frit fald: Leverancerne falder med 20 procent

Det globale pc-marked er gået markant tilbage. Nye tal fra IDC viser et fald i leverancerne på 20,1 procent, mens HP er hårdest ramt blandt de største producenter.

IDC-tal for det globale pc-marked i tredje kvartal 2026
De globale pc-leverancer faldt med 20,1 procent i tredje kvartal 2026 sammenlignet med samme periode året før. (Kilde: IDC)

Årets tredje kvartal, der løber fra juli til september, bød på en hård opbremsning for computerbranchen.

Ifølge de seneste data fra IDC faldt de globale pc-leverancer med 20,1 procent i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. I alt blev der leveret 62,7 millioner enheder mod 78,5 millioner i tredje kvartal 2025. Det skriver GSMArena.

Det er andet kvartal i træk med tilbagegang. I andet kvartal lød faldet på 3,8 procent, mens leverancerne fra andet til tredje kvartal faldt med 9,1 procent.

LÆS OGSÅ: Vild ventetid på Mac-computere: RAM-krise rammer Apple

Fyldte lagre og høje priser rammer pc-markedet

Markedsandele og pc-leverancer fordelt på producenter i tredje kvartal 2026
Lenovo fastholder førstepladsen på pc-markedet, mens HP oplevede det største fald blandt de største producenter. (Kilde: IDC)

Det er dog vigtigt at bemærke, at tallene opgør leverancer til forhandlerne og ikke det direkte salg til forbrugerne.

Ifølge IDC skyldes det store fald i høj grad, at detailhandlerne fyldte lagrene op i første halvdel af året for at komme forestående prisstigninger i forkøbet.

I tredje kvartal har fokus derfor ligget på at sælge ud af de eksisterende lagre frem for at bestille nye partier hjem.

Jitesh Ubrani, forskningsdirektør for forbrugerenheder hos IDC, forklarer, at salgskanalerne nu frygter at brænde inde med for store lagre i et marked, hvor høje priser dæmper efterspørgslen.

Selvom det kan føre til enkelte kampagnetilbud, forventer IDC, at priserne forbliver høje på tværs af branchen. Med forværrede makroøkonomiske forhold advarer Ubrani om, at udsigterne for de kommende kvartaler kan blive værre, før udviklingen vender.

LÆS OGSÅ: Googlebook: Googles nye Android-laptops satser på ren luksus

HP styrtdykker – Apple og Asus slipper billigere

Tilbagegangen rammer stort set alle de store producenter, men nogle er hårdere ramt end andre:

  • Lenovo fastholder førerpositionen med 14,9 millioner leverede enheder og en markedsandel på 23,8 procent, men må notere et fald på 22,6 procent.
  • HP indtager andenpladsen med 10,3 millioner enheder og en markedsandel på 16,5 procent. HP blev ramt hårdest af alle med et fald på hele 30,9 procent.
  • Dell følger efter med 7,6 millioner enheder og en markedsandel på 12,1 procent samt et fald på 25,0 procent.
  • Apple leverede 5,9 millioner enheder og opnåede en markedsandel på 9,5 procent. Det svarer til et fald på 11,3 procent.
  • Asus klarede sig bedst gennem kvartalet med det mindste fald på 8,6 procent og landede på 5,5 millioner enheder samt en markedsandel på 8,7 procent.

LÆS MERE: Ny Mac Mini til masserne og Mac Studio til de tungeste videoredigeringsopgaver

Mere til historien

De nye tal fra IDC dækker leverancer til salgskanalerne og ikke nødvendigvis det faktiske antal computere, som forbrugerne har købt i kvartalet.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram