Vildt rygte: Dropper Apple den almindelige iPhone 18 til fordel for iPhone Air 2?
Dropper Apple helt den almindelige iPhone 18? Nyt rygte peger på en markant strategiændring. I stedet for en klassisk basismodel kan iPhone Air 2 overtage rollen som den nye standard-iPhone.

Rygterne svirrer om, at Apple ikke til aftenens event vil lancere de “almindelige” iPhone 18-modeller. Men i stedet har fokus på Pro-modellerne og Apples første foldbare enhed.
Men samtidig svirrer der allerede usædvanlige rygter om foråret 2027. Ifølge en ny, men tvivlsom melding på det sociale medie X overvejer Apple angiveligt helt at skrotte den klassiske standard-iPhone 18. Det skriver MacRumors.
I stedet hævdes det, at den kommende iPhone Air 2 skal overtage rollen, navnet og prispunktet på cirka 999 dollars som Apples primære indgangsmodel.
Rygte: iPhone Air 2 får to markante opgraderinger
Et usandsynligt scenarie på kort sigt
Rygtet stammer fra kontoen Early Apple, som er en relativt uprøvet kilde uden dokumenteret historik for præcise lækager. Derfor bør påstanden tages med et solidt gran salt.
Gennem det seneste år har etablerede forsyningskæderygter konsekvent peget på en tredelt forårslancering i 2027 bestående af tre særskilte enheder:
- En traditionel iPhone 18
- En mere prisvenlig iPhone 18e
- Den ultratynde iPhone Air 2
FØLG MED LIVE: Apple gør klar til årets vildeste iPhone-event
At kaste den strategi over bord få måneder før produktionen virker usandsynligt.
Giver mening på længere sigt
Tanken om at lade Air-konceptet overtage standardmodellen er dog ikke helt grebet ud af den blå luft. Flere iagttagere, heriblandt Jon Prosser, har tidligere påpeget, at det ultratynde design på sigt kan blive fremtidens grundskabelon for iPhones frem for blot en nichemodel.
TEST: iPhone Air er lækker men batteritiden skuffer
Eftersom iPhone Air 2 forventes at få to bagkameraer og dermed lukke det største funktionelle gab op til standardmodellen, giver en fremtidig sammensmeltning teknisk set god mening. Spørgsmålet er blot, om det sker allerede til foråret – eller først længere ude i fremtiden.
Vil du håbe, at iPhone Air bliver den “almindelige” basismodel fra Apple?
Mere til historien
I juni 2007 kom den første iPhone på markedet, men den blev kun lanceret på få udvalgte markeder. Her var Danmark ikke blandt. Men det betyder alligevel, at det næste år er 20 års jubilæum for den første iPhone.

