iOS 27 lader dig skifte mellem to iPhones med samme nummer

En ny funktion gør det muligt at bruge det samme telefonnummer på to iPhones og skifte mellem dem. Den ene bliver hovedtelefonen, mens den anden får et ledsagende eSIM.

Forældrekontrollen får nye muligheder i iOS 27 (Foto: Apple)
iOS 27 får iPhone Handoff, som gør det muligt at skifte mellem to iPhones med samme telefonnummer. (Foto: Apple)

Det er ganske vist nok de færreste, der får gavn af funktionen, men det gør den dog stadig ret interessant og også ny for iPhone-brugere.

Vi har allerede skrevet om de kommende nyheder til iOS 27, siden den første beta udkom i juni måned, men en ukendt nyhed indtil nu er iPhone Handoff, der lader dig bruge to iPhones med samme telefonnummer.

For at uddybe dette lidt mere kan du med denne funktion slået til skifte mellem to iPhones, mens du bruger det samme telefonnummer på begge enheder, skriver Macrumors.

Ifølge Macrumors har en person demonstreret, hvordan funktionen kommer til at virke, via en simulation i Xcode.

Under indstillinger til Mobilnetværk vil du kunne opsætte iPhone Handoff mellem to af dine enheder. Her skal du vælge, hvilken der er hovedenheden, og hvilken der er den sekundære. Det kræver umiddelbart også, at begge enheder kører på samme Apple ID.

Herefter bliver eSIM delt mellem de to iPhones, så den sekundære også modtager et eSIM med samme nummer som den primære enhed.

Når det er sat op, vil du kunne skifte imellem de to enheder, hvor den brugte enhed vil få et aktivt eSIM. Det betyder altså ikke, at opkald vil gå igennem på begge telefoner, men kun den, der i perioden er i brug. Fordelen er dog, at du ikke behøver at opsætte eSIM hver gang, men hurtigt kan skifte frem og tilbage mellem enheder.

Alle mobilindstillinger administreres på den primære iPhone, mens deling af placering er baseret på den enhed, der er i brug på det tidspunkt.

Desværre ser det ud til, at det også kræver understøttelse af selve teleselskabet, hvilket godt kan betyde, at der går lang tid, før vi ser funktionen herhjemme.

I skrivende stund er det T-Mobile i USA og Deutsche Telekom, der ser ud til at være de første teleselskaber til at understøtte denne funktion.

LÆS MERE: Apple afslører datoen: Nye iPhones præsenteres 9. september

Mere til historien

Det næste iPhone-event finder sted onsdag den 9. september. Hvis Apple følger deres historik, kan vi forvente iOS 27 officielt frigivet mandag den 14. september.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram