Historiens største Samsung-succes: Galaxy Z Fold 8 slår alle salgsrekorder
De foldbare mobiler har for alvor ramt mainstream-publikummet. Samsungs nye Galaxy Z Fold 8-serie oplever en helt vanvittig efterspørgsel og overgår selv de mest populære klassiske Galaxy S-modeller.

Samsung ser ud til endelig at have ramt den helt store guldåre med nyeste generation af foldbare smartphones. Nyt læk og tal fra hjemmemarkedet i Sydkorea afslører, at Galaxy Z Fold 8-serien har præsteret det største forudbestillingssalg i Samsungs historie.
Galaxy S26 FE står til mærkbar prisstigning
Tæsk til både S26 og den legendariske Note 10
Forudbestillingerne af den nye foldbare generation har ramt svimlende 1,44 millioner enheder på blot syv dage i Sydkorea. Det skriver 9to5Google.
Dermed banker Z-serien ikke blot sin direkte forgænger fra sidste år, men skubber også forårets absolutte topmodel, Galaxy S26, af tronen:
- Galaxy Z Fold 8-serien: 1,44 mio. enheder
- Galaxy S26-serien: 1,38 mio. enheder
- Galaxy Note 10-serien: 1,38 mio. enheder
- Galaxy Z Fold 7-serien: 1,04 mio. enheder
Samsung bekræfter Tab S12-serien
Standardmodellen er den helt store vinder
Kigger man på opdelingen mellem de forskellige modeller i den nye foldbare familie, er der ingen tvivl om, hvad kunderne vil have.
Tal fra den sydkoreanske operatør LG Uplus viser følgende fordeling af forudbestillingerne:
- Galaxy Z Fold 8 (Standard): 67,4 %
- Galaxy Z Fold 8 Ultra: 17,1 %
- Galaxy Z Flip 8: 15,5 %
Den helt almindelige Fold 8 står alene for omkring 70 procent af det samlede volumen på tværs af markedet, hvilket svarer til mere end én million reserverede enheder af blot ét enkelt produkt.
Galaxy S27-serie kan få stort batteriløft
Foldbare skærme har i mange år været betragtet som et dyrt nicheprodukt for de få nørder. Men med et forudbestillingssalg, der nu overgår den traditionelle Galaxy S-serie, har Samsung bevist, at formfaktoren er moden og klar til masserne.
Det er vores klare forventning, at de historiske tal vil få Samsung til at gå endnu mere “all-in” på det foldbare format i de kommende generationer.
Mere til historien
Interessen for Samsungs nye telefon har også været stor, når jeg har været rundt i testperioden med den. Mange har fået flash-backs til deres nintendo. Du kan læse min anmeldelse af Galaxy Fold8 her.

