Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

Apple logo
Rygterne om iPhone Ultra peger på en eksklusiv topmodel, der skal placere sig over Pro Max i Apples iPhone-program. (Foto: MereMobil.dk)

Apple ventes at præsentere deres første foldbare smartphone – under det rygtede navn iPhone Ultra – sammen med iPhone 18 Pro-serien ved det store efterårsevent i september.

Men ifølge en rapport fra det australske medie ChannelNews skal vi ikke forvente at kunne købe den i Danmark lige med det samme.

Kilder hos teleselskaber og forhandlere melder nemlig, at telefonen i første omgang udelukkende lander på det amerikanske marked. Det skriver MacRumors.

LÆS OGSÅ: Sådan kan designet på iPhone 18 Fold blive

Produktion kan bremse global lancering af iPhone Ultra

Først to til tre måneder efter den amerikanske debut forventes Apple at åbne for salget i andre nøglemarkeder som f.eks. Kina.

Årsagen til den etapeopdelte udrulning skyldes angiveligt tre ting:

  • Begrænset produktion: Kompleksiteten i hængslet og skærmens holdbarhed giver fortsat flaskehalse i produktionen.
  • Testudfordringer: Apple oplever efter sigende udfordringer under test af de færdigbyggede produktionsmodeller.
  • Pris- og leveringsproblemer: Med en forventet produktionsmængde på blot 7-10 millioner enheder i 2026 er der simpelthen ikke nok enheder til en global udrulning i 40+ lande på én gang.

LÆS OGSÅ: iPhone Fold kan mangle stor Apple-funktion

Apple kan gentage lanceringen fra Vision Pro

En etapeopdelt lancering er ikke et ukendt fænomen for Apple.

Da tech-giganten sendte Apple Vision Pro på markedet i starten af 2024, var det ligeledes forbeholdt USA i de første mange måneder, før udvalgte lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien kom med i anden bølge.

Forventningerne til iPhone Ultra er fortsat tårnhøje. Rygterne peger på:

  • En indvendig foldbar skærm på 7,7–7,8 tommer.
  • En 5,5-tommer ydre skærm.
  • En tykkelse på blot ca. 4,5 mm i udfoldet tilstand.
  • En startpris på over 2.000 dollars.

Hvorvidt rapporten holder stik, finder vi snart ud af. Apple forventes at løfte sløret for hele programmet ved deres store september-event.

LÆS MERE: Apple forsøger at holde prisen nede på iPhone 18 Pro

Mere til historien

Hvis du kan huske den første iPhone, så kom den også på udvalgte markeder først og nåede aldrig det danske marked. Her var iPhone 3G den første model, som kom på markedet herhjemme eksklusivt hos Telia. Dette var tilbage i sommeren 2008. 

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram