XPENG L03: Billigste XPENG nogensinde – men måske den mest interessante?

VIDEO: Xpeng L03 bliver mærkets billigste model i Danmark, men den nye AI-platform, Google Maps-integration og omfattende standardudstyr gør den til mere end blot en budget-elbil.

Xpeng L03

Xpeng har præsenteret den nye L03, og ved første øjekast ligner den en mere prisvenlig indgangsbillet til mærket.

Men efter at have set bilen tæt på ved den internationale præsentation i München står det klart, at historien om L03 er mere interessant end bare en lav pris.

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Xpeng L03 kommer til Danmark med en startpris på 239.995 kroner, hvilket gør den til den billigste bil fra producenten hidtil.

Samtidig introducerer modellen ny teknologi, som i topversionen faktisk gør den mere fremtidssikret på AI-siden end de nuværende G6- og G9-modeller.

Xpeng L03 er mere end en billigere G6

Det er fristende at se L03 som en billigere udgave af G6.

Det er efter min mening ikke helt korrekt.

Jo, du får stadig meget af det, der har gjort XPENG populær i Danmark: Lang rækkevidde, omfattende udstyr og en digital brugeroplevelse med fokus på software. Men der er også områder, hvor XPENG tydeligt har prioriteret anderledes.

Et godt eksempel er opladningen.

Xpeng G6 (og G9) er stadig lade-kongerne. Hvor G6 i dag kan lade ekstremt hurtigt, må L03 nøjes med op til 193 kW i standardudgaven og op til 236 kW i de større batteriversioner.

Xpeng oplyser en ladetid på cirka 20 minutter fra 10 til 80 procent. På de andre modeller taler vi om 12 minutter, under optimalt forhold.

For mange vil det være mere end rigeligt.

Men hvis du ofte kører lange ture og prioriterer de kortest mulige ladestop, er det en forskel, der er værd at have med i købsbeslutningen.

Xpeng L03 fås i fire versioner i Danmark

XPENG lancerer L03 i fire udgaver.

L03 Standard Range

  • Fra 239.995 kroner
  • 58,3 kWh batteri
  • Op til 445 km WLTP
  • Op til 193 kW DC-opladning

L03 Long Range

  • Fra 269.995 kroner
  • 71,2 kWh batteri
  • Op til 520 km WLTP
  • Op til 236 kW DC-opladning

L03 Performance

  • Fra 299.995 kroner
  • Batteri: 71,2 kWh
  • Op til 440 km WLTP
  • Op til 236 kW DC-opladning

L03 Performance Ultra

  • Fra 329.995 kroner
  • Rækkevidde: Op til 440 km WLTP
  • Op til 236 kW DC-opladning
  • Turing AI-hardware
  • Udvidede førerassistentsystemer
  • 20-tommer hjul

L03 Ultra introducerer XPENGs nye AI-platform

Det mest interessante ved L03 er efter min mening ikke standardmodellen. Det er Ultra-versionen.

Her får bilen Xpengs nye Turing AI-platform. Det er denne hardware, der skal understøtte den kommende generation af intelligente kørefunktioner og NGP baseret på VLA 2.0-platformen. XPENG forventer gradvist at introducere teknologien i Europa fra 2027.

For almindelige bilkøbere vil det måske lyde som teknisk nørderi.

Men pointen er interessant:

Mens G6 og G9 i dag er større og på flere områder mere etablerede produkter, er det L03 Ultra, der ser ud til at være den model, der peger længst frem mod Xpengs AI-strategi.

ANNONCE i Artiklen fortsætter herunder

Se lynhurtigt om DU også kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Få prisen med det samme – enten herunder eller via dette link. Det er 100% digitalt, og ingen telefonsælgere.

Google Maps og ny software løfter oplevelsen

L03 bliver samtidig den første europæiske Xpeng med virksomhedens nye integration af Google Maps.

Løsningen er udviklet af Xpeng, men bygger på Googles kortdata og tjenester. Navigation, ladeplanlægning og førerassistentsystemer arbejder sammen i den samme platform.

Som XPENG-ejer er det svært ikke at bemærke.

For de nuværende G6- og G9-modeller får ikke denne softwareplatform via en almindelig opdatering. Det betyder, at L03 i praksis bliver første skridt ind i næste generation af softwaren.

Omfattende standardudstyr i alle versioner

Xpeng fortsætter den strategi, vi kender fra mærkets øvrige modeller.

Selv basisudgaven kommer med et imponerende niveau af standardudstyr.

Blandt andet får man:

  • Opvarmede og ventilerede forsæder
  • Elektrisk sædejustering foran
  • Varme i rattet
  • Panoramaglastag
  • Elektrisk bagklap
  • Apple CarPlay
  • Android Auto
  • 50 W trådløs opladning
  • V2L-funktion
  • Adaptiv fartpilot
  • 360-graders kamera
  • Parkeringsassistent

Derudover har bilen flere smarte opbevaringsløsninger, blandt andet skuffer under bagsæderne og forskellige monteringspunkter til tilbehør i kabinen.

Første indtryk: Derfor skiller Xpeng L03 sig ud

XPENG L03 virker som en bil, der kan få stor betydning for mærket.

  • Prisen er attraktiv
  • Udstyrslisten er omfattende.
  • Rækkevidden er konkurrencedygtig.

Men samtidig føles bilen som mere end blot en billig indgangsbillet til Xpeng-universet.

L03 kan leveres i Danmark til oktober.

Mere til historien

Jeg får senere mulighed for at prøvekøre L03.

Volkswagen viser elbil, der kører over 1.200 km med ét ladestop

Volkswagen Mission Efficiency kører over 1.200 km med ét ladestop og bruger kun 6,89 kWh pr. 100 km. Samtidig har prototypen rekordlav luftmodstand og bruger din smartphone som infotainmentskærm.

(mere…)
Benzinpriser mod 20 kroner: Danskerne kigger mod elbiler

Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kroner literen, mens flere danskere kigger mod elbiler for at holde transportudgifterne nede.

(mere…)
Mazda CX-6e vil tage kampen om de danske familier – fra 329.990 kroner

Mazda melder sig for alvor ind i kampen om børnefamilierne med den nye el-SUV CX-6e. Prisen starter ved 329.990 kroner, mens rækkevidden er op til 484 kilometer og kabinen byder på en 26,45-tommer 5K-skærm.

(mere…)
Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram