Samsung klar med Unpacked 22. juli – nye foldbare i sigte

Samsung inviterer til Unpacked-event den 22. juli, hvor nye foldbare Galaxy-modeller og muligvis et nyt smartwatch ventes.

Samsung Galaxy Z Fold7
Inden længe afholder Samsung et event, hvor foldbare telefoner bliver omdrejningspunktet. (Foto: MereMobil.dk)

Om to uger afholder Samsung deres næste Unpacked-event. Det har Samsung netop bekræftet med datoen 22. juli klokken 15 dansk tid.

Datoen stemmer også overens med de øvrige rygter, vi har hørt den senere tid, og med en bekræftet dato medfølger der flere fordele til kunder.

På Samsungs hjemmeside kan du nemlig tilmelde dig eventet i dag og få rabat ved forudbestilling efter selve eventet.

Vi ved endnu ikke, hvad den danske rabat ligger på, men i USA er den på 30 dollars, hvilket ikke er det vildeste i verden, men hvis du i forvejen overvejer en ny telefon, er det værd at tage med.

Desuden vil kunder, der har skrevet sig på ventelisten, også deltage i konkurrencen om en mystery box til en værdi af 20.000 kroner.

I forhold til selve forventningerne til eventet gælder det om at holde tungen lige i munden. Først og fremmest er der nemlig de foldbare telefoner, som kan blive en smule anderledes i år.

Frem for en Flip 8 og Fold 8 har der nemlig længe været rygter om en tredje foldbar model med et noget bredere design, som skal konkurrere med Apples kommende foldbare iPhone, der også ventes at få et bredt design.

Her bliver det så en smule forvirrende, da vi i starten hørte rygter om en Z Flip 8, Z Fold 8 og Z Wide 8. Senest har de rygter så bevæget sig over mod en slags Ultra-variant i stedet. Det skriver CNET.

Bemærk, at det kun er rygter, men som det ser ud nu, vil Ultra-varianten være efterfølgeren til Z Fold 7, mens den nye brede telefon vil få navnet Z Fold 8 i stedet.

Umiddelbart er der ikke meget logik i denne rotation, og det virker også en smule underligt, hvis det er tilfældet, men det får vi først svar på om et par uger.

Ud over de foldbare telefoner er der selvfølgelig også mulighed for nye smartwatches, der i så fald vil være Galaxy Watch 9.

LÆS MERE: Galaxy S27 modeller kan få store kameraopgraderinger

Mere til historien

Lanceringen af dette års foldbare telefoner fra Samsung kan gå hen og blive meget vigtig for Samsung, da det netop er disse modeller, som skal konkurrere med Apples kommende foldbare iPhone.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny forklaring: Derfor kan skærmen knække på iPhone Duo

Flere ejere af Apples første foldbare smartphone har oplevet, at den indvendige skærm pludselig revner uden varsel.

(mere…)
Min dom over iPhone Duo – derfor skal du vente

VIDEO: Apple har skabt imponerende hardware, men apps, kompromiser og høje reparationspriser gør iPhone Duo til et dyrt førstegenerationsprodukt.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
Samsung tester betaling for Galaxy AI

RYGTE: Samsung afprøver abonnementer og AI-point til Galaxy AI. Eksisterende funktioner ventes at forblive gratis, mens nye værktøjer og højere forbrugsgrænser kan koste penge

(mere…)
Endelig: Google Maps udnytter skærme på iPhone Duo

Google Maps udfylder nu både inder- og yderskærmen på iPhone Duo. Tidligere efterlod appen en sort kant i højre side.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram