iPhone 18 Pro Max kan få markant større batteri

RYGTE: Nye oplysninger tyder på, at især iPhone 18 Pro Max får en markant batteriopgradering – mens Pro-modellen kun får mindre forbedringer.

iPhone 17 Pro
Batteriet i iPhone 18 Pro Max kan blive markant større – og give en tydelig forbedring i daglig batteritid. (Foto: MereMobil.dk)

Ifølge nye kinesiske myndighedsgodkendelser ser det ud til, at vi har fået batterikapaciteten på iPhone 18 Pro / Max bekræftet. Det skriver Macrumors.

Oplysningerne er lækket via Weibo og ser ud til at indeholde de officielle oplysninger om batteriet i de kommende modeller. Hvis det er sandt, får vi også en markant forøgelse af batterikapaciteten, i hvert fald på Max-versionen.

Den kommende iPhone 18 Pro står til at få et batteri på 4.056 mAh i Kina og 4.288 mAh i USA, hvor det til sammenligning lå på henholdsvis 3.988 mAh og 4.252 mAh for iPhone 17 Pro.

Dette er en noget beskeden opgradering og næppe noget, der i praksis vil kunne mærkes alene. Dog kan en 2 nm-chip ændre på batterilevetiden til den gode side, hvis dette rygte er sandt.

Hertil skal det også bemærkes, at forskellen mellem Kina og USA er, at den amerikanske model er e-SIM, mens der i Kina (og Europa) er fysisk SIM-kort. Derudover har Kina i flere år også haft fysisk dual-SIM, som også fylder indvendigt.

Ser vi på iPhone 18 Pro Max, er forskellen noget større. Denne ligger på 5.391 mAh i Kina og 5.567 mAh i USA. Sammenlignes med forgængeren, iPhone 17 Pro Max, er det en opgradering fra 4.823 mAh og 5.088 mAh. Alene her er der mellem 479 mAh og 568 mAh større batteri.

I praksis kan det udgøre en ret stor forskel, som formentlig vil få stor betydning i daglig brug. Skulle Apple gå hen og lave europæiske modeller med e-SIM som den eneste mulighed, vil forskellen også blive endnu større.

En af måderne, Apple formentlig har fået ekstra plads på, er ved at gøre telefonen en smule tykkere. Netop dette har faktisk også været rygtet til at være tilfældet for iPhone 18 Pro Max.

LÆS MERE: Apple Wallet: Bilnøgler på vej til stort bilmærke

Mere til historien

iPhone 18 Pro / Max ventes klar til september. Vi har tidligere samlet op på nogle af de andre rygter om telefonen, som du kan læse mere om i denne artikel.

iPhone Ultra – Her er de seneste rygter

Vi er kun få dage fra Apples formodede lancering af deres første foldbare telefon.

(mere…)
iPhone 18 Pro kan blive kraftigere end forventet

RYGTE: Den kommende iPhone 18 Pro kan få en væsentlig kraftigere chip end først antaget.

(mere…)
Mac Studio – Hvem bør købe den?

Apple har for kort tid siden lanceret deres længe ventede Mac Studio-opgradering, men hvem henvender den sig egentlig til?

(mere…)
Nyt iPhone 18 Pro-læk dropper den klassiske farve

Et nyt læk peger på, at iPhone 18 Pro kommer i Silver, Dark Cherry og Sky Blue. Det står i kontrast til et andet læk fra dagen før, hvor Black var blandt farverne. Apple ventes at afsløre telefonerne i næste uge.

(mere…)
iOS 27 lader dig skifte mellem to iPhones med samme nummer

En ny funktion gør det muligt at bruge det samme telefonnummer på to iPhones og skifte mellem dem. Den ene bliver hovedtelefonen, mens den anden får et ledsagende eSIM.

(mere…)
“Der venter en enorm lancering”: Læs den nye Apple-chefs første besked til de ansatte

Det er officielt en ny æra i Cupertino. John Ternus har sat sig i direktørstolen hos Apple, og i et internt notat hylder han forgængeren Tim Cook og varmer op til næste uges store iPhone-event.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram