Galaxy Z Flip8: Tyndere og lettere

Samsung er klar med en ny generation af Flip-udgaven.

Samsung Galaxy Z Flip8 (Foto: Samsung)
Samsung Galaxy Z Flip8 er klar med flere små forbedringer (Foto: Samsung)

Galaxy Z Flip8 er klar sammen med den nye Galaxy Z Fold8 og Galaxy Z Fold8 Ultra. Hvad angår Flip, så er der tale om små, men solide opgraderinger. I hvert fald på papiret.

Vægten er faldet en smule og ligger på 180 gram mod 188 gram tidligere, og så fylder den kun 6,1 millimeter i udfoldet tilstand. Her lå forgængeren på 6,5 millimeter, hvilket også gør Flip8 til den tyndeste og letteste Flip-telefon til dato fra Samsung.

Samsung videreudvikler også deres FlexWindow som en AI-baseret brugerflade, der skal gøre hverdagen nemmere og sikre hurtig adgang til informationer.

Med det nye FlexWindow kan apps, indsigter og andre handlinger komme direkte på coverskærmen. I bund og grund er det altså en blanding af lidt nyt på den front sammen med nogle optimeringer.

Sådan følger du med i Samsungs Galaxy Unpacked

Flere kameraforbedringer til Flip8

FlexCam får også flere muligheder og forbedringer, især omkring håndfri optagelse og forhåndsvisning i realtid af selfievideoer på coverskærmen og som spejlselfies.

Kameraet er stadig på 50 megapixels, og det ser ud til, at der ikke er deciderede ændringer i forhold til megapixels eller typen af kameralinser.

Til gengæld skriver Samsung dog, at det med hjælp fra deres ProVisual Engine er den mest avancerede selfieoplevelse på en Galaxy Z Flip.

Super Steady er også klar med Horizontal Lock, som også hjælper med at holde videooptagelser stabile og konsekvent indrammede, uanset hvad der filmes.

Vi har endnu ikke fået specifikationer på selve chippen eller batteriet, men opdaterer artiklen, når dette er tilgængeligt.

Her er prisen på Galaxy Z Flip8

Galaxy Z Flip8Galaxy Z Flip7
256 GB10.499 kroner9.499 kroner
512 GB11.999 kroner10.499 kroner

I forhold til de vejledende priser, så er det nok ingen overraskelse, at priserne er steget. Den igangværende RAM-krise sætter sine spor, og det betyder også, at den nye Z Flip8 stiger med mellem 1.000 og 1.500 kroner i forhold til forgængeren.

VIDEO: Samsungs nye Z Fold8 er vild… men hvem skal købe den?

Mere til historien

Samsung har også udgivet Galaxy Z Fold8 og Galaxy Z Fold8 Ultra. Hvis du ikke har læst de historier endnu, vil jeg anbefale at læse dem. Især Z Fold8 er en temmelig interessant model.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram