Ny Samsung skærm skjuler din mobil for nysgerrige blikke

Samsung Galaxy S26 Ultra introducerer en ny skærm, der skjuler indholdet for andre, samt AI-værktøjer, der forbedrer dine billeder og beskytter dine data

Galaxy S26 privacy screen
Her ses forskellen på Samsung Galaxy S26 Ultra – bagerst – med Privacy Screen og Galaxy S25 Ultra – forrest – uden funktionen (Foto: MereMobil.dk)
Annoncørbetalt indhold: Samsung

Vi har vores smartphone med overalt. Den ligger på mødebordet, vi bruger den i bussen, og den ligger fremme på caféen. Den indeholder hele vores liv – fra de mest følsomme bankoplysninger og arbejdsmails til årets vigtigste feriebilleder.

Derfor er det helt afgørende, at du selv har fuld kontrol over telefonen. Både når det gælder, hvem der kan kigge med på din skærm i det offentlige rum, og når du vil have fuld kontrol over de minder, du fanger på farten.

Med Galaxy S26 Ultra, som er verdens første mobil med privacy screen, har Samsung kombineret avanceret hardware og kunstig intelligens for at give dig præcis den kontrol.

Hardwaren bag: Sådan fungerer Privacy Display i praksis

Når man taler om at “blænde skærmen” for at undgå nysgerrige blikke, har det tidligere krævet, at man klistrede et fysisk plastikfilter ud over glasset. Med Samsung Galaxy S26 Ultra er funktionen – kaldet Privacy Display – bygget direkte ind i selve skærmens hardware.

I stedet for at være et stykke software, der blot gør skærmen mørkere, ændrer teknologien fysisk på, hvordan skærmens pixels udsender lys.

Normalt er en mobilskærm designet til at sprede lyset bredt, så den kan ses fra alle vinkler. Når du aktiverer Privacy Display, dirigeres lyset i stedet i en smal, direkte linje fremad. Resultatet er, at du ser skærmen krystalklart, mens sidemanden i bussen eller toget kun ser en sort flade.

Du kan slå funktionen til og fra via en hurtig genvej i topmenuen, og du kan justere den til maksimal beskyttelse efter behov.

Det mest geniale er dog muligheden for at lade telefonen styre det automatisk. Du kan indstille Privacy Display til selv at aktivere, når der tikker en notifikation ind med en SMS, når du skal indtaste en PIN-kode, eller når du åbner bestemte apps som din netbank eller e-Boks.

TJEK DETTE: Du kan læse mere om funktionerne i Samsung Galaxy S26 Ultra her

Galaxy S26 Ultra Privacy Screen
Privacy Screen kan bruges på et udvalgt område, som notifikationer, og ikke nødvendigvis på hele skærmen.

Et ekstra lag sikkerhed med Sikker Mappe

Selvom skærmen beskytter mod kig over skulderen, har du nogle gange brug for en fuldstændig aflåst bankboks internt i telefonen. Her kommer funktionen Sikker Mappe ind i billedet.

Dette er et krypteret, softwarebaseret område på din Galaxy, hvor du kan placere apps, dokumenter og billeder. Ting, der ligger i Sikker Mappe, dukker ikke op i telefonens normale menuer eller gallerier, og mappen kræver en separat godkendelse – fx dit fingeraftryk – for at blive åbnet.

Det er effektivt, hvis du låner telefonen ud til andre, men vil holde bestemte filer helt private.

Photo-Assist

AI i kameraet: Fjern personer fra dine billeder

Kontrol handler ikke kun om sikkerhed. Det handler også om at få de billeder, du rent faktisk forsøgte at tage.

Vi kender alle det klassiske feriescenarie: Du står ved en seværdighed, motivet er perfekt, men uanset hvor længe du venter, bliver folk ved med at gå ind foran kameraet.

Med Galaxy AI og funktionen Object Eraser er det slut med at vente. Du tager bare billedet. Bagefter åbner du det i galleriet, markerer de fremmede mennesker i baggrunden med fingeren, og trykker “slet”. AI’en fjerner personerne og fylder baggrunden ud, så det ser ud som om, de aldrig var der.

Udover at rydde op i billederne, giver AI’en dig også plads til at være kreativ med funktionen Generative Edit. Her kan du foretage ændringer i billedet blot ved at skrive en kort prompt (en tekstbesked) til telefonen.

Du kan for eksempel markere kontorkatten Keld, skrive at han skal have en sej hat på, og lade telefonen generere et realistisk resultat på få sekunder. Du kan også markere objekter og flytte dem rundt i billedet – AI’en sørger selv for at tilpasse lys og skygger.

Avanceret tech i øjenhøjde

Teknologi er kun smart, hvis det er til at finde ud af at bruge i hverdagen. Med Galaxy S26 Ultra formår Samsung at tage kompleks hardware-innovation som Privacy Display og tunge AI-algoritmer til fotoredigering og pakke det ind i menuer, hvor det giver mening.

Det kræver ikke en teknisk uddannelse at sikre sine private data eller redde et feriebillede – det kræver blot nogle få tryk på skærmen.

Galaxy S27 modeller kan få store kameraopgraderinger

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra står til at få store kameraforbedringer på selfieområdet.

(mere…)
Samsung bekræfter Galaxy Ring 2: Kan være på vej med gigantisk overraskelse til iPhone-brugere

Efter næsten to års absolut stilhed bekræfter Samsung nu endelig, at efterfølgeren til deres smarte ring er under udvikling. Og noget tyder på, at den måske vil kunne bruges med iPhone.

(mere…)
Rygte: Samsung Galaxy Z Fold 8 og Flip 8 lander i butikkerne i august

Går du og venter på Samsungs næste generation af foldbare telefoner? Så skal du formentlig sætte kryds i kalenderen den 22. juli 2026. Men der går lige et par uger mere, før du kan købe telefonerne.

(mere…)
Samsung klar med Galaxy A27 5G: Masser af AI og ny skærm til skarp pris

Samsung har netop præsenteret den nyeste tilføjelse til den populære og budgetvenlige A-serie. Den nye Samsung Galaxy A27 5G byder på en større skærm, et slankere design og en solid opgradering af de såkaldte "Awesome Intelligence"-funktioner.

(mere…)
Samsung teaser for dobbelt så hurtigt lagringsplads

Samsung har netop teaset for nye fremskridt, hvad angår lagringsplads og fremtidige premium-smartphones.

(mere…)
Samsungs mobile tv-skærm er ligegyldigt, men totalt fantastisk | TEST

TEST: Det lignede først et ligegyldigt nicheprodukt, men efter nogle uger med Samsung The Movingstyle i køkken, stue og på terrassen er jeg ikke længere i tvivl: Idéen er virkelig god.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram