Oura Ring 5 er officiel: 40 % mindre og kan kan give indblik i blodtryk

Den populære smarte ring har fået en gigantisk opgradering. Oura Ring 5 er skrumpet markant, men ruller alligevel ud med vilde sundhedsfunktioner og uændret batteritid.

Oura ring 5 (Foto: Oura)
Oura går all-in på sundhed i femte generation af deres smarte ring. Oura Ring 5 bliver mindre, men introducerer nye funktioner relateret til blodtryk og avanceret vejrtrækningsanalyse (Foto: Oura)

Smarte ringe vinder mere og mere frem, og nu svarer Oura igen på den stigende konkurrence.

Selskabet har netop løftet sløret for Oura Ring 5, der byder på et markant visuelt og teknologisk spring fremad. Det skriver MacRumors.

Det mest iøjnefaldende ved den nye generation er størrelsen.

Det er lykkedes Oura at gøre ringen hele 40 procent mindre end sin forgænger. Den måler nu blot 6,09 mm i bredden og 2,29 mm i tykkelsen (mod før 7,99 mm og 2,88 mm).

Ifølge producenten betyder det nye design, at den nu for alvor ligner og føles som en helt traditionel vielsesring.

På trods af det massive vægttab lover Oura, at batteritiden stadig spytter op til en hel uges strøm ud per opladning.

Ultrahuman Ring Air tager kampen op mod Galaxy Ring: Får avanceret søvnanalyse

Oura Ring 5 får nye funktioner til blodtryk og sundhedsdata

Oura ring 5 (Foto: Oura)
Oura ring 5 (Foto: Oura)

Selvom ringen er skrumpet, er indmaden blevet opgraderet med et helt nyt sensorsystem, der har kraftigere LED-lys og bedre hudkontakt. Det baner vejen for en række nye softwarefunktioner under navnet Health Radar.

Blandt de største nyheder er:

  • Blodtrykssignaler: Ringen overvåger nu dine “blodtrykssignaler” om natten og kan advare om mønstre, der indikerer belastning af hjerte-kar-systemet.
  • Avanceret vejrtrækningsanalyse: En ny funktion holder øje med dine vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen over en rullende 30-dages periode og guider dig, hvis du bør søge læge.
  • GLP-1 sporing: For brugere på vægttabsmedicin (som f.eks. Wegovy) introducerer appen nye værktøjer til at tracke medicindoser, bivirkninger og vægtændringer sammenholdt med kroppens biometriske data.

Derudover understøtter ringen nu live-tracking af træning med puls og distance i realtid, og der er kommet en “Find min ring”-funktion (Locate), hvis den skulle blive væk derhjemme.

Funktioner som blodtrykssignaler og vejrtrækningsanalyse er ikke kliniske målinger, men baseret på mønstre og trends i brugerens data. De skal derfor ses som vejledende indsigter – ikke som erstatning for medicinsk udstyr.

Flere af funktionerne er ved lancering kun tilgængelige i USA, Indien og UAE.

LÆS TESTEN: Ultrahuman Ring Air | Et billigere alternativ til Samsung Galaxy Ring

Ny ladecase og fortsat abonnement på Oura

Oura ring 5 (Foto: Oura)
Oura ring 5 (Foto: Oura)

Oura lancerer desuden et nyt opladningsetui som tilbehør til 99 dollars. Etuiet understøtter trådløs opladning og har indbygget batteri til en hel måneds ekstra strøm på farten.

For at få fuld adgang til alle de avancerede målinger og data kræver Oura stadig et fast medlemskab.

Prisen for abonnementet forbliver uændret på 5,99 dollars om måneden (eller 69,99 dollars årligt).

Pris og lancering af Oura Ring 5

Oura ring 5 (Foto: Oura)
Oura ring 5 (Foto: Oura)

Det globale forudbestillinger er åbnet nu, og de første eksemplarer lander i butikkerne og sendes afsted mod kunderne fra den 4. juni.

De danske priser er endnu ikke endeligt bekræftede, men de amerikanske priser ser således ud:

  • Sølv og Sort: 399 dollars (ca. 2.750 kr. før told og moms)
  • Guld, Stealth, Børstet Sølv og Deep Rose: 499 dollars (ca. 3.450 kr. før told og moms)

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy Ring

Den ældre Oura Ring 4 i keramik forbliver i sortimentet som en billigere indgangsmodel til 349 dollars.

Ved lancering er flere af de nye sundhedsfunktioner kun tilgængelige i USA, Indien og UAE – og kun på engelsk. Det er endnu uvist, hvornår de rulles ud i Norden.

Mere til historien

Rygterne svirrer også om, at Galaxy Ring er på vej i 2. generation.

Fitbit Air udsolgt: Massiv efterspørgsel netop nu

Googles nye skærmløse aktivitetsarmbånd, Fitbit Air, har ramt en guldåre. Efterspørgslen har fuldstændig lagt lagrene ned – både hos Google selv og i de store danske elektronikkæder.

(mere…)
Xiaomi lancerer nye wearables: Ur med 21 dages batteri og nye Buds

Smartphones, smart-home produkter og nye wearables. Xiaomi havde masser at byde på. Læs mere om de nye wearables her.

(mere…)
Wear OS 7: Her er Googles store nyheder til dit ur

Google har løftet sløret for Wear OS 7. Glæd dig til 10 procent bedre batteritid, dyb Gemini AI-integration og smarte "Live Updates", der gør dit ur langt mere effektivt i hverdagen.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2: Lang ventetid og vilde batteridrømme

RYGTE: Har du kig på Samsungs næste smarte ring? Du skal væbne dig med tålmodighed. Galaxy Ring 2 ser ud til at springe 2026 over for at fokusere på vildere batteriteknologi og blodsukkermåling i 2027.

(mere…)
Spar 25% på Ultrahuman Ring Air med denne rabatkode

Leder du efter en billig smartring? Her er en eksklusiv rabatkode til Ultrahuman Ring Air, der er det perfekte alternativ til Samsung Galaxy Ring.

(mere…)
Samsungs vision: Galaxy Watch vil analysere blodsukkerdata og spotte demens

Samsung har præsenteret en ambitiøs vision for fremtidens sundhed. Ved hjælp af AI og samarbejde med læger vil Samsung fange tidlige tegn på demens, før du selv mærker dem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram