Android 17 er officiel: Her er de største nyheder

Google har netop skudt gang i udrulningen af Android 17. Opdateringen lander først på Pixel-enheder og bringer bedre multitasking, vilde gaming-funktioner til foldbare skærme og markante sikkerhedsstramninger med sig.

Android 17 er frigivet til offentligheden og i første omgang Pixel-telefoner (Foto: Google)
Android 17 er frigivet til offentligheden og i første omgang Pixel-telefoner (Foto: Google)

Så er der officielt nyt til Android-brugerne. Google har præsenteret den endelige version af Android 17, som ruller ud til de første Pixel-telefoner i dag, og vil ramme andre kompatible Android-enheder i løbet af 2026. Senere på sommeren vil udvalgte topmodeller desuden blive opgraderet med Gemini Intelligence, der skal gøre telefonen endnu mere proaktiv i hverdagen.

Android 17 er tæt på: Sidste betaudgave er ude nu

Her er de vigtigste funktioner, du kan se frem til i den nye store opdatering, ifølge et blogindlæg fra Google.

1. “Bubbles” gør multitasking meget bedre

Mulittask bedre med bubbles (Foto: Google)
Mulittask bedre med bubbles (Foto: Google)

Google introducerer en ny funktion kaldet Bubbles (Bobler), som lader dig forvandle enhver app til et kompakt, flydende vindue på skærmen. Du skal blot holde app-ikonet nede for at lave det om til en flydende boble, der lægger sig oven på andre apps – perfekt til at holde øje med et kort, tage noter eller følge med i en sportskamp, mens du laver noget andet.

Google I/O 2026: Vores forventninger til årets største Google-event

På tablets og foldbare telefoner bliver boblerne samlet i en dedikeret “boble-bar” i bunden af skærmen, hvor du med ét enkelt tryk kan skifte, maksimere eller ændre størrelse på dine vinduer.

2. Foldbar gaming får “go-kart”-layout

Ny game-mode på foldbare telefoner (Foto: Google)
Ny game-mode på foldbare telefoner (Foto: Google)

Hvis du har en foldbar telefon, bliver spiloplevelsen markant opgraderet i de kommende måneder med en ny foldable gaming mode. Her udnyttes skærmen til et optimeret 50/50-layout, hvor selve spillet vises på den øverste halvdel af skærmen, mens den nederste halvdel omdannes til en dynamisk gamepad med masser af plads til knapperne.

Samtidig understøtter systemet nu fuld knap-konfiguration (remapping), hvis du tilslutter en ekstern controller. Under motorhjelmen har Google desuden optimeret hukommelseshåndteringen, hvilket skulle reducere hakken og tabte billeder (frame drops) i tunge spil.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

3. Del kun udvalgte kontakter og skjul app-navne

På tech-fronten byder Android 17 også på en række mindre, men meget kærkomne brugervenlige justeringer:

  • Skjul app-navne: Du kan nu vælge helt at skjule app-navnene på din startskærm for at få et helt rent og minimalistisk udtryk.
  • Bedre privatliv: Du behøver ikke længere give en app adgang til hele din adressebog; du kan nøjes med at vælge specifikke kontakter. Du kan desuden give apps midlertidig adgang til din præcise placering.
  • Dedikeret lydstyrke: Din digitale assistent får sin helt egen volumenkontrol.

4. Ny “Mark as lost”-funktion låser tyven ude

Sikkerheden har fået et massivt løft for at dæmme op for telefontyve. En ny, forbedret Mark as lost-funktion i Find Hub gør det muligt at låse en forsvunden telefon med dine biometriske data (f.eks. ansigt eller fingeraftryk). Det betyder, at selvom en tyv har afluret din pinkode, kan vedkommende ikke få adgang til dine data eller slå sporingen fra.

For at stoppe tyve, der forsøger at gætte sig frem til din kode, har Google også sat grænsen ned for, hvor mange gange man må gætte på pinkoden, og indført længere ventetider mellem fejlforsøg. Endelig er funktionen Live Threat Detection blevet skærpet, så den blokerer endnu flere mistænkelige apps og svindelforsøg i baggrunden.

Google kopierer populær iPhone-funktion til Android

5. Bedre batteritid under motorhjelmen

Foruden de synlige funktioner introducerer Android 17 også strenge rammer for app-hukommelse. Systemet sætter nu en hård grænse for, hvor meget RAM en app må sluge i baggrunden, hvilket i sidste ende vil forbedre telefonens generelle ydeevne og sikre en bedre batterilevetid.

Mere til historien

Når Android-opdateringerne frigives så er det forskelligt, hvor hurtigt de kommer til de forskellige producenters modeller. Ligesom de heller ikke nødvendigvis kommer samtidig til f.eks. alle modeller fra samme producent.

Apple Maps får stor overhaling i iOS 27: Her er nyhederne

Apple er klar med en række markante opdateringer til Apple Maps i det kommende iOS 27. Systemet får blandt andet et visuelt løft, smartere søgninger og AI-opgraderet 3D-visning.

(mere…)
iPhone får ny opdatering: Her er nyhederne i iOS 27

OVERBLIK: Apple har præsenteret en ny iPhone-opdatering med fokus på forbedringer, AI og små nye funktioner. Få iOS 27-overblikket her.

(mere…)
Disse iPhones kan opdateres til iOS 27 – se listen

OVERBLIK: Apples har stort fokus på optimering og underliggende ydeevne i iOS 27. Se hvilke iPhone-modeller, der kan få opdateringen her. 

(mere…)
Længe ventet opgradering: AirPods får rigtig equalizer i iOS 27

Apple-brugere har i årevis måttet nøjes med automatiske lydjusteringer. Til efteråret ændrer det sig endelig, når Apple introducerer en fuldt tilpasselig equalizer til AirPods.

(mere…)
Apple lover langt bedre forældrekontrol i iOS 27

Apple præsenterede nye værktøjer til forældrekontrol under WWDC-keynoten. Men bag de bløde værdier gemmer der sig en benhård politisk kamp om, hvem der har ansvaret for børns sikkerhed online.

(mere…)
Disse Apple Watch mister understøttelse fra ny opdatering

OVERBLIK: Apples kommende watchOS 27 introducerer nye funktioner – men skærer samtidig flere Apple Watch-modeller fra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram