Galaxy Z Fold 8 bliver lettere – men meget dyrere

RYGTE: Samsungs kommende Z Fold 8 står til at blive tyndere og få et større batteri, men prisskiltet ser ud til at stige markant. Alt tyder dog på, at en ny “Wide”-model bliver det vigtigste våben mod Apples kommende foldbare iPhone.

Samsung Galaxy Z Fold7
Galaxy Fold 8 står til flere små nyheder, men den store spiller bliver en helt anden telefon. (Foto: MereMobil.dk)

Endnu et rygte er klar, når det gælder Samsung og deres telefoner. Denne gang handler det om den foldbare model, Fold 8.

Forventningen er, at Samsung vil lancere denne model sammen med deres Flip8 og en Wide-model i juli måned. Sidstnævnte vender jeg lige tilbage til, men jeg vil mene, at det faktisk er den model, vi skal have et særligt fokus på.

I forhold til Galaxy Z Fold 8 forlyder det, at denne model vil veje omkring 210 gram og være 4,1 mm tyk i udfoldet tilstand.

Til sammenligning vejer forgængeren 215 gram og måler 4,2 mm i udfoldet tilstand. Det skriver AndroidPolice.

Der er altså ikke ligefrem tale om det vildeste spring, særligt ikke hvis vi sammenligner med Fold6 og Fold7, men lidt er jo også noget.

Derudover er der ikke de vildeste ændringer, hvor kameraet også i det store hele vil være det samme, med undtagelse af en opgraderet ultravidvinkel-sensor på 50 megapixel.

Batteriet får muligvis også en opgradering fra 4.400 mAh til 5.000 mAh. Faktisk er dette nok den største nyhed, hvis rygtet er sandt.

Dårlig nyhed: RAM-krise sender prisen på Fold 8 mod toppen

Og så er der den dårlige nyhed. Faktisk en rigtig dårlig nyhed. Vi lever nemlig i en krise rent teknologisk, hvor sygdommen er RAM, og udsigten til helbredelse ikke lige er rundt om hjørnet.

Det betyder også, at forventningen til Fold 8 er, at den vil stige i pris, og faktisk en hel del. Ifølge AndroidPolice står 512 GB-modellen til at koste mellem 2.300 og 2.400 dollars, mens 1 TB-modellen vil overstige 2.700 dollars.

Til sammenligning koster den nuværende Fold 7 med 512 GB 2.200 dollars, mens 1 TB ligger på 2.500 dollars.

LÆS MERE: Næsten ingen gider foldbare telefoner

Z Fold Wide: Samsungs hemmelige våben mod Apple

Og så er der den model, jeg personligt holder særligt øje med, og mener er Samsungs vigtigste model i flere år: Galaxy Z Fold Wide.

Der er faktisk tvivl om, hvad navnet bliver, men til gengæld er rygterne rimelig sikre på, at modellen er på vej, og den skal helst sidde lige i skabet.

Fold Wide står til at veje omkring 200 gram, have et 4:3-format samt en indvendig skærm på 7,6 tommer.

Kamera-mæssigt vil den bestå af et 50 megapixels hovedkamera samt et 50 megapixels ultravidvinkelkamera og med et batteri på 4.800 mAh.

Hvorfor er den så vigtig? Svaret er simpelt. Det er med stor sandsynlighed denne model, som alle vil sammenligne med, når Apple lancerer deres første foldbare iPhone til september.

Specifikationerne for iPhone Fold minder mere om denne model end de øvrige Samsung-modeller, og det skulle ikke undre mig, hvis Samsung netop udkommer med denne for at kunne være på linje med Apple.

Samtidig spekulerer jeg selv i, om Samsung tager et stort sats og lancerer Wide-modellen til en pris, der ikke er attraktiv for Samsung selv, men særdeles attraktiv for kunderne, i håb om at kunne trække flest mulige kunder hen imod Samsung og fastholde dem her.

Prisen er i hvert fald noget, vi skal holde særligt øje med. Desværre sidder Samsung med et dårligt kort på hånden, nemlig at de kommer til at lancere først, og dermed kan Apple få bedre mulighed for at justere prisen, inden deres telefon lanceres.

Jeg tror, det ender med at blive lidt et kapløb mellem de to producenter, hvor Apple har alt at vinde, da de kommer med 0 % markedsandele, mod Samsung, der har siddet godt og grundigt på tronen, når det gælder foldbare telefoner.

LÆS MERE: Dårlige nyheder? Samsung splitter de foldbare i to chip-lejre

Mere til historien

I skrivende stund er 22. juli den rygtede dato for Unpacked-eventet, hvor de næste foldbare telefoner lanceres, der er dog ikke udgivet en officiel dato endnu.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram