Audi giver smugkig på Q9: Det vildeste tech-interiør til dato

Audi er klar med deres nye, gigantiske flagskibs-SUV, Audi Q9. Tyskerne lover en overflod af skærme, automatiske døre, 4D-lyd og et soltag med vilde funktioner.

Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)
Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)

Selvom den officielle verdenspremiere først finder sted til sommer, har Audi netop løftet sløret for det, det hele handler om i den nye Audi Q9: Kabinen. Her er tale om en såkaldt full-size SUV med plads til op til syv personer, hvor tech og luksus smelter sammen.

Ifølge Audis CEO, Gernot Döllner, er bilen designet som et “mobilt opholdsrum”, og listen over udstyr er da også længere end de fleste bilisters ønskeliste.

Smugkig i Danmark: Ny Audi Q4 e-tron med ChatGPT og V2L

Elektriske døre, der spotter cyklister

For første gang i en Audi bliver det muligt at få fuldstændig elektriske døre. Dørene kan åbnes og lukkes automatisk via enten bilnøglen, myAudi-appen, bilens skærm eller blot ved at trykke på bremsepedalen.

For at undgå buler på p-pladsen eller farlige situationer i trafikken, er dørene spækket med sensorer. De stopper automatisk, hvis der er en forhindring i vejen, og de kan endda registrere, hvis en cyklist er på vej bagfra, så man ikke døråbner direkte ud i dem.

Audi genopliver model – her er den nye, billige A2 e-tron

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Soltag med “magisk” glas og 84 LED’er

Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)
Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)

Det gigantiske panoramasoltag på 1,5 kvadratmeter gemmer på en anden vild tech-detalje. Det er opdelt i ni segmenter af lamineret sikkerhedsglas, som ved et tryk på en knap kan skifte fra gennemsigtigt til helt uigennemsigtigt.

Når bilen parkeres, blændes taget automatisk af for at holde kabinen kølig ved at blokere 99,5 procent af UV-strålerne. Skal der være fest, kan man tilvælge integreret belysning i soltaget, hvor 84 LED-pærer kan belyse glastaget i 30 forskellige farver.

GUIDE: Ladeboks til elbil: 10 ting du skal vide før du køber

4D-lyd: Mærk musikken i sædet

Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)
Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)

Audi opgraderer også på lydsiden med et nyt Bang & Olufsen Premium-lydsystem med 4D-lyd. Udover højttalere indbygget i nakkestøtten (så du kan modtage navigationsopkald, uden at de andre i bilen kan høre det), er der indbygget såkaldte aktuatorer i forsæderne. Det betyder, at du ikke bare hører bassen – du mærker den fysisk i kroppen.

Musikken synkroniseres desuden med bilens interaktionslys – en LED-lysstribe, der strækker sig over hele instrumentbordets bredde – som skifter farve i takt med musikken og albummets coverart.

100W USB-C og Qi2-opladning

Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)
Audi giver et smugkig på Audi Q9 (Foto: Audi)

I midterkonsollen er der opgraderet, så grejet ikke løber tør for strøm. Du får to trådløse opladningsplader, der understøtter den helt nye Qi2-standard, samt USB-C-porte, der kan levere op til svimlende 100 watt. Det er nok til at lade selv store bærbare computere op i fuld fart.

Prischok på brugte elbiler: Nu stiger priserne markant

Bilen kan konfigureres med enten 7 sæder til den store familie eller som en 6-sæders “Business-class”, hvor anden række består af to individuelle kaptajnsstole med elektrisk justering, varme og ventilation.

De endelige specifikationer, priser og batteristørrelser (for de elektriske varianter) bliver afsløret ved den officielle lancering om cirka to måneder.

Mere til historien

Du kan se hvilke biler, der var de mest solgte på det danske marked i april 2026 her.

Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram