Vågn op, Vesten: Kina er ikke en rismark, men en teknologisk supermagt

KLUMME: Kinesiske produkter er en supermagt, vi ikke kan ignorere.

Fortsætter vi med at lege den leg, hvor vi tror, at Kina er et undertrykt, kommunistisk topstyret land, som vi sagtens kan undvære – “vi laver bare tingene selv” – så bliver vores samfund teknologisk set kørt fuldstændig over.

Vi risikerer at blive et tech-u-land. Det er min konklusion efter endnu en rejse til både Guangzhou og Beijing.

Jeg har været så privilegeret at have været i Kina flere gange med nogle års mellemrum, men denne gang var det tydeligere end nogensinde: Kina er ikke det Kina, som mange stadig tror, det er.

Faktisk kender mange slet ikke landet i øst – og jeg selv har kun set mindre end et knappenålshoved. Alligevel tillader jeg mig at påpege, at Vesten, herunder adskillige vestlige medier, har en gigantisk blind vinkel.

Over for kineserne, der – flash news – er mennesker ligesom du og jeg, der står op hver dag, passer deres arbejde og familie, må det være stærkt provokerende at blive portrætteret og karikeret (som f.eks. i Tivoli) med et dragehoved, et rødorange tårn og en hat, der ligner en lampeskærm omkranset af rispapirlamper.

Det svarer til at afbilde en dansker i træsko med en plov bag en hest på en mark, hvor høet står som i en Morten Korch-film.

Slut med fordommene: Bag facaden i Kinas tech-metropoler

Kineseren med lampeskærmen, der lider under censur, findes… Men! De findes da stadig, dem der karikeres. Og jo, der er masser af kinesere, der har det ægte træls – særligt langt væk fra storbyerne. Og jo! Der er omfattende censur og kontrol samt lange arbejdsdage og en gigantisk overvågning fra styret i Beijing.

Men et faktum er også, at millioner af kinesere som følge af den teknologiske udvikling er blevet løftet ud af fattigdom.

Kina har her en anden grænse for fattigdom end os i Vesten, men det er alligevel et fremskridt.

Ligesom styret i Beijing har en interesse i et jerngreb om befolkningen, så har den vestlige verden og medierne heller ikke noget problem med fortsat at turnere med et skævvredet og forældet billede af Kina over for befolkningerne.

Vesten elsker at holde Kina ud i strakt arm, men har intet problem med at købe en kinesisk elbil – eller en vestlig elbil, der delvist er baseret på kinesisk produktion, komponenter eller software.

Hykleriet fortsætter, mens der handles på Temu og Shein, eller mens forældre til selv mindreårige giver tilladelse til at installere TikTok. Nogle af de mest kinasure har stadig en iPhone, der produceres i Kina, eller en Tesla – som også har fabrikker i landet.

Da mobilbranchen sov, og kineserne tog over

Der er en tid før og efter iPhonen. Apple opfandt ikke smartphonen, men de gjorde den folkelig.

Med smartphonen fulgte app-industrien og mange nye muligheder og arbejdspladser. Da Steve Jobs i 2007 præsenterede iPhonen, hånede de klassiske mobilfabrikanter Apple – i øvrigt anført af Nokia.

Hvordan var det nu lige, det gik?

Et andet asiatisk mærke, sydkoreanske Samsung, så lyset i tide – men det gjorde kineserne også.

Huawei blev på rekordtid verdens tredjestørste smartphoneproducent, men når nogen, vi ikke deler værdifællesskab med, udfordrer vores egne virksomheder, bliver der sat en prop i hullet.

Nu har vi ikke længere Huawei-telefoner. Efter mit besøg i en flagship-store i Guangzhou må jeg konstatere, at Huawei stadig leverer nogle vanvittigt spændende telefoner, computere, smartwatches og tablets.

Nå ja – software til elbiler er et andet stort indsatsområde.

Når der er udsigt til, at vi bliver kørt over, så sætter vi barrierer op – sikkerhedspolitik er jo altid et godt kort at trække fra bunken.

Vi må jo alle forstå, at kineserne er en trussel mod alle former for sikkerhed – mens vi råber SIKKERHED, installerer vi gerne amerikanske Snapchat med en utilregnelig AI-robot og er afhængige af Microsoft-software eller Googles uhyggeligt omfattende dataindsamling.

Elon Musk lærte os at elske elbilen – Kina lærer os fremtiden

I disse år buldrer elbilerne frem – og Danmark er et af de lande, hvor vi er rigtig glade for den nye teknologi. Mens Steve Jobs lærte os at elske smartphonen, så lærte Elon Musk os at elske elbilen – så meget, at mange gader ”prydes” af hvide kasser, der er en lige så kønsløs oplevelse som masseproduceret AI-musik.

Amerikanerne kan vi jo godt lide. Måske ikke Trump – han er lidt ’next level underlig’. Mystisk nok er mange heller ikke så vilde med Musk længere – ’next level underlig’. Så mens Trump og Musk holdes ud i strakt arm, hvad gør vi så? Ja, så kigger vi mod øst.

Vi troede jo egentlig, at Tesla skulle dominere elbilsmarkedet verden over – lidt som vi kender det med iPhone – men så var det, at Elon blev ’crazy’.

Tesla-ejere har kørt rundt og ventet på indfrielsen af løftet om, at bilen snart kan køre selv fra Aalborg til Berlin… Vi venter stadig – nå ja mens kineserne også her drøner derudaf.

Nu er den sjove tur i klovnebussen forbi

Kineserne har stille og roligt gjort sig rigtig dygtige til elbiler.

Jeg hører mange, selv Tesla-ejere, rose kvaliteten af biler fra f.eks. BYD og Xpeng. Hvad så med VW, Renault og de andre? Faktisk investerede VW-koncernen stort i 2023 og købte knap 5 procent i Xpeng for netop at få adgang til deres platform og software.

I dag findes de første VW-biler med den samme softwareplatform som Xpeng G6 og G9 – i første omgang kun i Kina.

Dette ses f.eks. i Volkswagen ID. UNYX 08. Mon ikke den senere kommer til Europa under et andet navn? Det er dog stadig kun et hjørne af VW, dette sker i, men lad os nu se.

Mit bud er, at VW reelt har været nødt til at lukke fremtiden ind ad bagdøren for at overleve, og at Xpeng over tid enten overtager mærket helt eller står for kernen i både produktion og software.

Vi har allerede set det med Geely, der opkøbte Volvo-koncernen.

VIDEO: Pludselig var der en flyvende drone til to personer – se testflyvningen

Mercedes fremviste ABS-bremser på Auto Show

En tur rundt på verdens største elbilsmesse, Auto China (Beijing Auto Show), maler et tydeligt billede. De klassiske bilmærker som Mercedes og BMW var skyggen af sig selv. Mercedes udstillede gamle modeller og mindede om dengang, de introducerede ABS-bremser. Det siger jo alt.

De kinesiske – ja, de er ikke ”bilproducenter”, men teknologivirksomheder – holdt sig ikke tilbage.

BYD havde på egen hånd en hal for sig selv (og den er STOR). Skriften på væggen er skræmmende klar: Det handler ikke længere om biler – det handler om newtech. Hvem kan komme med det næste store produkt, der sætter en ny dagsorden?

Udviklingen går i retning af, at bilerne snart kører selv, og der var adskillige biler uden rat og pedaler. Når teknologien står for transporten, så bliver der behov for færre biler – måske er bilen bare en transportservice på vores telefon, præcis som Waymo i San Francisco.

Derfor er kampen nu at finde ud af, hvad man som bil- og techproducent skal leve af i fremtiden. Netop derfor er kineserne ikke bilproducenter, men techvirksomheder, der laver biler i dag og måske noget andet i morgen.

Vildere end science fiction: Flyvende biler og løbende robotter

Xpengs firma Aridge (tidligere kendt som AeroHT) fremviste et køretøj med en topersoners drone i bagagerummet – den kan flyve rigtigt, og der er allerede over 7.000 forudbestillinger.

Aridge vil kunne producere 10.000 enheder om året.

Firmaet har en prototype af en bil, der både kan køre og flyve, men denne har vist sig for ineffektiv. Designchef Rafik Ferrag fra Xpeng fortalte mig, at vi skal op mod 10 år længere frem, inden teknologien er klar til den ægte flyvende bil.

Aridge og Xpeng har mange konkurrenter. Jeg har set flyvende robot-taxier og autonome robot-taxifly i flere afskygninger.

Xpeng er langt fremme med en menneskelignende robot, IRON, som skal kunne hjælpe i plejesektoren – senere i private hjem. I første omgang forventes det, at robotten kan assistere ældre og handicappede – senere som en hjælper i privaten. Heller ikke her er de alene. Robotteknologi er den (måske) næste store industri.

Jeg mødte også Honor og deres robot Lightning, der i april 2026 gennemførte Beijing halvmaraton på 50 minutter og 26 sekunder.

I Danmark har vi også en robotindustri, hvor min by, Odense, fremhæves som noget særligt. Jeg håber da for dem, at de har været i Kina for nylig.

Jeg er sikker på, at om ganske få år, så hedder det ikke Auto Show China, men noget i stil med ”Tech Show China”, fordi der bliver færre og færre biler og mere og mere af alt muligt andet. Biler, og elbiler, som vi kender dem, er på vej til at blive sekundære.

Sandhedens time: Kan vi overleve uden kinesisk teknologi?

Vi hører ofte, hvor langt fremme vi er i Danmark (og Vesten) på teknologi. Vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden.

Sandheden er dog, at MobilePay ligner Windows 3.1 i sammenligning med mulighederne i AliPay, og at Kina for længst er pengeløst med alt, hvad det indebærer. Selv gadesælgeren kan betales med AliPay på mobilen.

Kommer du til Kina, kan du godt glemme alt om kontanter – det er enten AliPay eller WeChat, du bruger her.

Med WeChat kan der betales, bestilles tid hos lægen eller ja, en taxa, samt hundredvis af andre services – såkaldte mini-apps. AliPay og WeChat kaldes ”superapps” – noget bl.a. Meta rigtig gerne vil kopiere.

Lad os bare lege med tanken om, at vi lukker ned for al kinesisk teknologi og produktion. Power, Elgiganten og Proshop ville i så fald blive reduceret til en vejbod.

Alene det, at Kina sidder på adgangen til 60 procent af de sjældne jordarter, giver os et problem, hvis vi vil være selvforsynende. Vi kan godt udvinde tingene selv, men det er dyrt, og en effektiv mine kan tage MANGE år at få i kommerciel drift.

Vi er dog der, hvor vi kan nå langt ved at genanvende komponenter fra eksisterende produkter. For nogle år siden besøgte jeg Apples genanvendelsesrobot Daisy, der kan adskille en iPhone i mange genanvendelige dele. Det er nok bl.a. her, vi skal satse, hvis vi vil skrue ned for den kinesiske afhængighed.

Amerikanske NVIDIA laver nogle af verdens mest avancerede computerchips – dem, vi er afhængige af i datacentre – særligt dem, der afvikler AI. Men kan du ikke skaffe sjældne jordarter, så kan du heller ikke udvikle chips, smartphones, computere, vindmøller, solceller eller hospitalsteknologi.

Da vi blev enige om, at det nok ikke var så smart at købe gas fra Rusland, så var der faktisk en mulighed for, at politikerne kunne sætte turbo på grøn omstilling (eller egen fossilproduktion), men vi var nok ikke parate til at importere kinesiske solceller og vindmøller.

Når det kommer til teknologi, kan vi ikke bare lave vores egen produktion – i hvert fald ikke en, der er særlig moderne, og med den beslutningsdygtighed, vi har i Vesten, vil det tage evigheder.

Ja, vi mangler jo så stadig de råstoffer, som Kina sidder på – ellers må vi i gang med at grave i undergrunden på Grønland, der måske kan vise sig at være et skattekammer.

LÆS OGSÅ: Kina er klar med flyvende biler og menneskelignende robotter

Se min VLOG fra Kina (43 min)

Farvel til rismarken: Derfor er Kina en ”ven”, vi ikke vil miste

Jeg tror, at nogle politikere godt er klar over, at vi ikke skal være uvenner med kineserne. Heldigvis er de også afhængige af os – og dermed er balancen intakt.

Det er blot ikke et så populært synspunkt. Selv Trump er klar over, at han ikke helt skal miste sine ’venner’ i Østen. Selvom han laver mange benspænd, er han dog ikke parat til at lukke for al samhandel med Kina.

Da jeg første gang var i Beijing, sagde jeg, at den by skulle jeg aldrig tilbage til igen. Den var klam, forurenet, og luftkvaliteten var elendig. Ja, det er for resten stadig arkivbilleder fra dengang, at vi nogle gange ser i danske medier, når der er en historie om Kina – bare lige for ikke at ødelægge ”vores billede” af stormagten i øst.

Styret har sat raketfart på den grønne omstilling. I dag er Beijing fuldkommen forandret. Det er en moderne storby på linje med New York, Paris og London.

Turen fra Guangzhou (der ligger i nærheden af Shenzhen og Hongkong) og dernæst til Beijing var som at rejse ind i fremtiden. At stå på gaden i millionbyerne og opdage, hvor stille der er, fordi stort set alt kører på el, er helt fortryllende – og ja, det gælder også scootere.

Vi er nødt til at tage kineserne alvorligt, om vi kan lide det eller ej. Præcis som Lars Løkke Rasmussen sagde om Trump i USA: Vi kan mene alt muligt, men det er nu engang sådan, at det er ham, der er præsident.

Naturligvis skal vi lægge pres på Kina i forhold til menneskerettigheder og alt den slags – og sørge for, at vi får ”sikre produkter”, når vi bruger kinesisk teknologi. Men vi skal også huske at være kritiske, når amerikanerne leverer produkter – hvad med denne potentielle risiko for overvågning og dataindsamling?

Der skal handles og forhandles med åbne øjne, men vi er nødt til at slette vores verdensbillede af en mand på en rismark med en sjov hat, der står i lyset fra en rispapirlampe, som den eneste teknologi han kender til.

VIDEO: Se min 30-minutters VLOG fra kørslen med den selvkørende bil

Mere til historien

Hvad tænker du om kinesiske produkter? Er det go eller no-go for dig? Del i kommentarfeltet herunder.