iPhone 17e: Skal du opgradere? Stor guide

GUIDE: Apple har sendt iPhone 17e på gaden til en skarp pris. Se om du skal skifte din iPhone 14, 15 eller 16 ud med den nye, prisvenlige model her.

Apple iPhone 17e lineup i forskellige farver set forfra og bagfra.
Den nye iPhone 17e fås i flere farver og starter ved en pris på 5.499 kroner. (Foto: Apple)

Apple har løftet sløret for iPhone 17e. Den kommer med en pris, hvor den placerer sig som den mest prisvenlige indgang til Apples nyeste teknologi.

Men hvordan står den egentlig i forhold til de modeller, du måske allerede har i lommen – eller fortsat kan finde hos forhandlerne?

iPhone 17e starter ved 5.499 kroner uden abonnement.

iPhone 17e specifikationer: Her er de største nyheder

Apple har ikke sparet på de indre værdier denne gang. De vigtigste nyheder tæller:

  • A19 Chip: Samme lynhurtige processor som i den dyrere iPhone 17 (dog med 4 GPU-kerner i stedet for 5).
  • Dobbelt lagerplads: Basismodellen starter nu ved 256 GB.
  • MagSafe er tilbage: Efter at have manglet på sidste års billige model, understøtter 17E nu alt magnetisk tilbehør.
  • Ceramic Shield 2: En stærkere skærm, der er mere modstandsdygtig over for ridser.

LÆS MERE: iPhone 18 Pro: Her er de seneste rygter

HER KAN DU KØBE IPHONE 17E KONTANT
(Annoncelinks)

iPhone 17e sammenligning: Skal du opgradere fra din gamle model?

Vi sammenligner iPhone 17e med nogle af de tidligere modeller, som du måske enten har allerede eller du også kan finde til gode priser hos forhandlerne.

iPhone 17e vs. iPhone 16 (2024)

Dom: Vent. Selvom iPhone 17e har en nyere chip, føles iPhone 16 stadig som en mere moderne telefon.

  • Hvorfor beholde 16’eren? Du får Dynamic Island (fremfor det gamle “hak”/notch), en lysere skærm, et ultravidvinkel-kamera og den dedikerede Camera Control-knap. iPhone 16 er på mange punkter stadig en overlegen maskine.

LÆS MERE: iOS 27: Hurtigere iPhone og bedre batteritid

iPhone 17e vs. iPhone 15 (2023)

Dom: Måske. Her begynder argumenterne for en opgradering at veje tungere, især på grund af AI.

  • Fordele ved 17e: Den understøtter Apple Intelligence, hvilket iPhone 15 ikke gør. Du får også markant bedre batterilevetid (op til 6 timer mere video) og dobbelt så meget lagerplads.
  • Hvad mister du? Du må vinke farvel til ultravidvinkel-kameraet og Dynamic Island, hvis du skifter til en 17e.

iPhone 17e vs. iPhone 14 og ældre

Dom: Ja, det er tid! Hvis du sidder med en iPhone 14 eller ældre, vil iPhone 17e føles som et kæmpe spring.

  • USB-C: Du slipper endelig for Lightning-kablet.
  • Ydeevne: Springet fra A15 til A19-chippen er enormt og mærkes i alt fra spil til daglig brug.
  • Action Button: Du får den programmerbare knap i stedet for den gamle lydløs-kontakt.

Overblik: Se forskellen på iPhone 17e og iPhone 14, 15 og 16

FunktioniPhone 14iPhone 15iPhone 16iPhone 17e
ProcessorA15 BionicA16 BionicA18A19
Lager (Basis)128 GB128 GB128 GB256 GB
Skærm-designNotchDynamic IslandDynamic IslandNotch
StikLightningUSB-CUSB-CUSB-C
Apple IntelligenceNejNejJaJa

Konklusion: Er iPhone 17e det rigtige køb for dig?

iPhone 17e er det perfekte køb for dig, der kommer fra en iPhone 14, 13 eller SE, og som ønsker mest muligt for pengene uden at betale for “Pro”-funktioner.

Ejer du derimod en iPhone 15 eller 16, vil du sandsynligvis blive skuffet over at gå tilbage til den gamle “notch” og miste det ekstra kamera.

LÆS MERE: Apple tester vild opgradering: 200 megapixels til iPhone

Mere til historien

Du kan læse vores anmeldelse af den nye prisvenlige MacBook Neo her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
iPhone 18e kan få A20-chip – men stadig kun 60 Hz

RYGTE: Apples kommende billigere iPhone kan få A20-chip, 9 GB RAM og et opgraderet frontkamera. Skærmen ventes dog fortsat at være begrænset til 60 Hz.

(mere…)
Siri AI kommer til flere sprog – Danmark må vente

Siri AI kommer til fire nye sprog inden årets udgang, men der er ikke noget nyt til danskerne.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2: Nu kan du bruge Apple Pencil på iPhone Duo

Den nyeste opdatering til iPhone byder på et nyt look til Apple Music, smarte funktioner i Beskeder og understøttelse af Apple Pencil til iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver vigtig opdatering til ældre iPhones

Apple har netop udsendt iOS 26.7.2, der lukker sikkerhedshuller på iPhones, som endnu ikke er opdateret til iOS 27.

(mere…)
iPhone Duo-brugere oplever ødelagte skærme – Apple bekræfter

Flere iPhone Duo-brugere rapporterer om et problem med inderskærmen, der gør, at den pludselig går i stykker.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram