Xpeng vokser i Danmark: Indgår stort samarbejde med Nielsen Car Group

Xpeng fortsætter vokseværket i Danmark og åbner to nye afdelinger i samarbejde med Nielsen Car Group.

Xpeng foran nyt showroom i Silkeborg
Xpeng foran nyt showroom i Silkeborg (Foto: Xpeng)

Det går stærkt for Xpeng på det danske marked. Med næsten 7.500 solgte biler i Danmark og en vækst, der sidste år alene bød på 3.000 nye registreringer, er mærket nu klar til at dække det jyske landkort endnu bedre. Det sker gennem et nyt partnerskab med Nielsen Car Group, der ejer de velkendte Bjarne Nielsen-bilhuse.

Xpeng runder stor milepæl: 6.000 biler i Danmark

Samarbejdet betyder, at beboere i Midt- og Vestjylland snart får markant kortere til nærmeste Xpeng-center.

  • Silkeborg: Salg og service forventes at starte allerede i april i et nyetableret Bjarne Nielsen-bilhus på Kejlstrupvej.
  • Esbjerg: Senere på året følger Esbjerg efter som nyeste lokation i netværket.

Med de to nye tilføjelser består Xpeng’s danske netværk nu af i alt ti lokationer fordelt over hele landet – fra Hillerød i øst til Esbjerg i vest.

Hos Nielsen Car Group ser man Xpeng som en unik spiller, der skiller sig ud fra den traditionelle bilbranche. ”Xpeng er i høj grad en tech-virksomhed, der er langt fremme. Udover biler laver de også robotter og flyvende transportteknologi. Det er det mest succesfulde kinesiske bilmærke på det danske marked, og det vil vi meget gerne være en del af,” udtaler Anders Nielsen, administrerende direktør i Nielsen Car Group.

Xpeng afslører ny flagskibs-SUV – Xpeng GX

ANNONCE i Artiklen fortsætter herunder

Se lynhurtigt om DU også kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Få prisen med det samme – enten herunder eller via dette link. Det er 100% digitalt, og ingen telefonsælgere.

Flere modeller på vej i 2026

Udvidelsen af netværket sker ikke tilfældigt. Xpeng har netop lanceret den nye Xpeng P7+ og mærket varsler flere nye modelintroduktioner i løbet af 2026. Ved at udvide antallet af fysiske showrooms og værksteder sikrer Xpeng, at de kan håndtere den stigende efterspørgsel på populære modeller som SUV’erne Xpeng G6 og Xpeng G9, der især er kendt for deres ekstreme ladehastigheder.

Xpeng X9 kommer ikke til Danmark

Salget af Xpengs modeller forventes at starte i løbet af april fra det nye bilhus i Silkeborg, mens Esbjerg følgere senere på året. 

Mere til historien

Xpeng oplyser i pressemeddelelsen om det nye samarbejde, at der nu er solgt knapt 7.500 Xpeng-modeller i Danmark, samt der alene sidste år blev solgt lige over 3.000 biler.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram