Ny iPad-opdatering: Her er nyhederne i iPadOS 26.4

Den kommende iPad-opdatering, iPadOS 26.4, byder på bedre multitasking og et kærkomment comeback til Safari. Se de vigtigste nyheder her.

iPadOS 26 - overblik
iPadOS 26.4 er snart klar på din enhed med flere små optimeringer. (Grafik: Apple)

Inden længe skulle Apple gerne udgive den næste softwareopdatering, iOS 26.4, som i øjeblikket er under beta-test.

På iPad-fronten er der lidt nyheder på vej, der gerne skulle gøre multitasking nemmere, og det samme gælder brugen af Safari.

I forhold til multitasking bød iPadOS 26 på et nyt vinduessystem til apps, der skulle gøre det muligt at have flere vinduer fremme på skærmen.

Denne funktion bliver nu forbedret en smule i form af muligheden for at åbne skjulte vinduer.

Som det er nu, kan du have mange app-vinduer åbne og frit vælge størrelsen på hvert vindue. Dette kan være effektivt, men også gøre det nemmere at miste overblikket.

Her kommer iOS 26.4 med en ny funktion, der lader dig se de skjulte vinduer, som ikke aktuelt er fremme på skærmen.

Ved at klikke nede i dock-menuen skulle du kunne se andre skjulte vinduer på skærmen. Herfra kan du så hurtigt få dem frem på skærmen til hurtigere multitasking. Det skriver 9to5Mac.

Det er også bemærket, at de skjulte vinduer forsvinder efter noget tid, hvis de ikke bliver brugt under multitasking. Det kan være en fejl, men det virker mere plausibelt, at det blot er for at gøre det mere overskueligt.

Savnet Safari-funktion gør comeback på din iPad

En anden nyhed med iPadOS 26.4 (og macOS Tahoe 26.4) er genintroduceringen af den kompakte Safari Tab Bar.

Denne funktion blev ellers fjernet ved lanceringen af iPadOS/macOS 26, men ser ud til at vende tilbage nu.

I indstillinger for Safari kan man derfor vælge, om man vil have det almindelige Safari-udseende eller bruge den kompakte version.

Den kompakte version samler Safari-fanebjælken og skaber mere plads på skærmen til brug af Safari og er personligt en savnet funktion, som endelig får et comeback.

På iOS-fronten er der også flere nyheder på vej med iOS 26.4. Vi har samlet disse nyheder i en tidligere artikel.

Mere til historien

I øjeblikket er vi nået til beta 4 af denne opdatering. Den officielle lancering er endnu ukendt, men burde gerne lande i slutningen af marts eller starten af april.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
OLED iPad Mini og MacBooks med touchskærm er klar i butikkerne

Apples nyeste hardware er landet i butikkerne. Højdepunkterne tæller en vandtæt iPad Mini med OLED-skærm og de første MacBook Pro-modeller med touchskærm.

(mere…)
Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering

Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

(mere…)
Endelig: Google Maps udnytter skærme på iPhone Duo

Google Maps udfylder nu både inder- og yderskærmen på iPhone Duo. Tidligere efterlod appen en sort kant i højre side.

(mere…)
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram