Nu sker det: Skift af Gmail-adresse bliver muligt i Danmark

KLAR TIL JAGTEN PÅ DE GODE NAVNE? Det er slut med rygterne. Google har nu officielt opdateret de danske hjælpesider og bekræfter, at skift af Gmail-adresse bliver muligt.

Gmail telefon skift adresse
Nu udruller Google muligheden for at ændre din Gmail-adresse i Danmark. (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Går du og gemmer på en gammel Gmail-adresse, som du oprettede i de tidlige 00’ere, og som du i dag helst ikke vil dele med din bankrådgiver eller nye arbejdsgiver? Så er der ekstremt gode nyheder.

Hvad der længe har været rygtet som en kommende funktion i 2026, er nu blevet officielt bekræftet af Google selv.

Google har netop opdateret deres danske support-dokumentation, hvor de sort på hvidt skriver:

“Hvis mailadressen til din Google-konto slutter på gmail.com, kan du muligvis ændre den til en anden mailadresse, der slutter på @gmail.com”.

Dermed er en af de mest efterspurgte funktioner i Gmails over 20-årige historie endelig på vej til Danmark.

SÅDAN GØR DU
KOM SIKKERT I GANG: Vil du skifte din Gmail-adresse med det samme? Vi har lavet en komplet trin-for-trin guide, så du ikke mister dine vigtige mails.
Se guiden: Sådan skifter du din Gmail her.

Kapløbet om de gode Gmail-navne starter nu

Selvom funktionen er bekræftet, er der tale om en gradvis udrulning. Det betyder, at det ikke er alle danskere, der kan se “skift-knappen” i deres indstillinger endnu.

I skrivende stund kan jeg f.eks. ikke ændre min Gmail-adresse.

Google ruller funktionen ud i bølger, og det skaber et massivt pres på de mest populære navne.

Da man nu kan skifte sin identitet uden at miste data, skal vi nok regne med, at de “rene” adresser (som f.eks. [email protected]) hurtigt bliver snuppet.

Det strategisk smarte ved Googles nye system er, at du ikke behøver at frygte for dine gamle mails. Din nuværende adresse bliver nemlig omdannet til en alternativ mailadresse”.

Det betyder i praksis, at alle mails sendt til din gamle adresse stadig lander i din nye indbakke, og du kan fortsat logge ind med begge adresser.

Er din mailadresse blevet pinlig?

Vi kender det alle sammen. Den e-mailadresse, der virkede som en genial idé i de tidlige 00’ere eller i de glade MSN-dage, føles i dag som en digital klods om benet.

Det er sjovt i vennegruppen, men mindre sjovt, når du skal sende dit CV til en potentiel arbejdsgiver eller ansøge om et lån i banken.

Jeg har digtet nogle eksempler som mange nok ville ønske at skifte: festaben-fra-kolding@, nuttet_nutella_pige@, skattebassen_94@.

LÆS MERE: Pas på! Nyhed om Gmail-skift er guf for svindlere

OBS! Stramme regler for at ændre din Gmail

Selvom det lyder som den ultimative frihed, har Google indført nogle meget kontante begrænsninger for at undgå misbrug og identitetstyveri:

  • 12 måneders karantæne: Når du har skiftet din adresse, er du låst. Du kan ikke ændre den eller slette den nye adresse i et helt år. Så husk at vælge rigtigt første gang.
  • 3 forsøg: Du kan i alt kun skifte din Gmail-adresse tre gange i hele kontoens levetid.
  • Gradvis adgang: Du skal tjekke under dine Google-indstillinger (Personlige oplysninger), om funktionen er blevet aktiv for netop din konto.

Når du har fået styr på dit digitale navn og sikret dig en mere professionel identitet, stopper forvandlingen af din Gmail ikke her. Faktisk er adresse-skiftet kun første skridt i en større proces, hvor Google ændrer din Gmail ved at lade nye AI-funktioner overtage kontrollen.

Denne tekniske revolution betyder, at den kunstige intelligens fremover skal fungere som din personlige sekretær og hjælpe med at skabe orden i dit mail-kaos, hvilket passer perfekt sammen med din nye, skarpe profil.


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Hvis du ser adgangen til adresseændringen i din Google-konto, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Google bekræfter: Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads – testen er i gang

Det er ikke længere kun et rygte. Google bekræfter nu, at at de tester en markant nedsættelse af den gratis Gmail-lagerplads.

(mere…)
Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads? Google tester ny begrænsning

Siden tidernes morgen har en gratis Google-konto givet 15 GB lagerplads. Nu ser det ud til, at Google vil tvinge dig til at aflevere dit telefonnummer, hvis du vil have det hele med.

(mere…)
Sådan skifter du din Gmail-adresse – trin for trin

GUIDE: Google har endelig åbnet for, at vi kan skifte vores @gmail.com-adresse uden at miste vores køb, billeder eller dokumenter. Her er guiden til, hvordan du gør.

(mere…)
Google ændrer din Gmail: Nu rykker AI ind

Det er slut med Gmail, som du kender det. Google ruller nu den største opdatering i årevis ud, hvor kunstig intelligens overtager styringen af din indbakke og bliver din personlige assistent. Se her, hvad de store ændringer betyder for dig.

(mere…)
Skift Gmail-adresse: Ny funktion er guf for svindlere

Rygterne om en længe ventet Gmail-funktion har fået it-kriminelle op i gear. Mens vi venter på den officielle udmelding, kan forvirringen misbruges til farlig phishing.

(mere…)
Skift Gmail-adresse uden at miste alt: Snart kan det blive muligt

Går du også og drømmer om at slippe for din gamle, pinlige e-mailadresse? Rygter og fund i Googles dokumentation peger på, at 2026 bliver året, hvor vi endelig kan skifte Gmail-navn uden at miste vores data. Se hvad vi ved om den kommende funktion her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram