Ny MacBook Pro med M5 Pro og Max lander snart

RYGTE: Apple gør klar til de kraftigste MacBook Pro-modeller. Men rygterne om M6 med OLED gør købet svært.

MacBook Pro 2026 rygte M5 Pro Max chip
MacBook Pro med M5 Pro og M5 Max forventes at blive præsenteret inden for kort tid. (Foto: Apple)

Sidste år fik vi den første MacBook Pro med M5-chippen, dog var der kun tale om basis-chippen og ikke de kraftigere Pro- og Max-udgaver.

Det står nu til at ændre sig om ganske kort tid, hvis man skal tro Bloomberg-analytikeren Mark Gurman, der jævnligt kommer med Apple-analyser.

Gurman fortæller nemlig, at de kommende MacBook Pro-modeller vil komme med macOS 26.3. Det skriver MacRumors.

Med den information kan man hurtigt regne sig frem til, at det kan være lige om lidt. macOS 26.3 er i beta og forventes klar til udgivelse i de næstkommende uger.

Gurman oplyser i øvrigt, at de to modeller har fået kodenavnene J714 og J716.

Medmindre beta-udgaven trækker ud, forventer vi at se de kommende MacBook Pro-modeller senere i februar. I tilfælde af at betafasen trækker ud, vil det være i marts. Dette virker dog usandsynligt, da macOS 26.3 allerede nu har varet længere end normalt.

VIDEO: Se vores test af lavpris Mac-computeren Mac Mini 2024

Købe MacBook Pro M5 eller vente på M6?

Hvis du er på udkig efter en MacBook Pro og har brug for en kraftig udgave, vil det være en god idé at vente lidt endnu. Selv hvis du kan nøjes med en M4 Pro eller Max, vil anbefalingen herfra stadig være at afvente.

Med en kommende lancering af M5 Pro og Max vil priserne nok også falde inden længe for de nuværende forgængere.

Et større dilemma begynder dog at opstå for potentielle købere, og det handler om M6-modellerne.

Selvom de kan virke langt væk, peger rygterne faktisk på MacBook Pro M6 i slutningen af dette år eller begyndelsen af 2027. Modsat de tidligere generationer står denne udgave også til at komme med en længere række andre nyheder.

MacBook Pro M6 er nemlig rygtet til at komme med et større redesign, der inkluderer OLED-skærm med touch-funktioner, tyndere design og mulighed for eSIM.

Problemet er så bare, at det kun er et rygte, men hvis dette er sandt, kan M5-versionen meget hurtigt blive overflødig.

Tilbage i januar var Apple klar med det første produkt for i år, nemlig AirTag 2. Flere forbedringer er kommet til, blandt andet bedre rækkevidde.

Mere til historien

På RAM-fronten er priserne eksploderet, hvilket rammer mange teknologiproducenter. Hos Apple ser det dog ud til, at de selv absorberer omkostningerne i håb om at vinde større markedsandele.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Galaxy S27-serien kan blive dyrere

RYGTE: Den kommende Galaxy S27-serie står til at stige i pris.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram